Inflammatorisk slimhindesygdom [lichen ruber planus oralis]

Inflammatorisk slimhindesygdom [lichen ruber planus oralis]

Lichen ruber planus er en kronisk, inflammatorisk hud- og slimhindesygdom i mundhulen.

 

Årsag

Man kender ikke årsagen til Lichen ruber planus.

Symptomer

Langt de fleste med Lichen planus i munden har enten ingen symptomer eller også blot lidt svie, når de spiser eller drikker syrlige eller varme ting.

I de tilfælde, hvor der forekommer røde atrofiske typer, kan der dog være tale om virkelig generende svie og smerter af et sådant omfang, at det påvirker hverdagen.

Lichen planus kan karakteriseres som en “kronisk betændelsesagtig lidelse” hvor symptomerne kan variere i intensitet over tid.

Klinik

Der ses 2 typer hvor den første er den hyppigste:

1. Hvidlig, keratiniserede

  • Retikulære
  • Papuløse
  • Plak typen 
2. Rødlige, atrofisk/erosive typer.
  • Atrofiske
  • Ulcerative
  • Bulløse

Differentialdiagnoser

Leukoplaki. Diskoid lupus erythematosus. Benign slimhinde pemfigoid.

Behandling

Kræver kun behandling hvis der er betydelige gener.

Tilstanden er ofte inficeret med candida.
Behandling som angivet under svamp i mundhulen candidiasis oralis.

Grundsygdommen behandles med lokal steroidsalve. Start med antimykotiske behandling. To uger efter startes op med lokal steroidbehandling, der i nogle uger gives parallelt med svampebehandlingen.

Efter afsluttet antimykotisk behandling, fortsætters med steriodbehandlingen, hvorefter der nedtrappes ved symptomfrihed.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel