Huller i tænderne [Caries dentis]

Caries – huller i tænderne, er en bakterielt betinget sygdom, der nedbryder de hårde tandvæv (emalje og dentin).

Caries opdeles i 3 stadier

1. Overfladisk caries er skade på emaljen i den yderste tredjedel af tandbenet. På dette stadie kan tandlægen stoppe cariesangrebet, så det ikke udvikler sig. Kan afhjælpes med ekstra god tandhygiejne.
2. Moderat dyb caries er en skade, der når ind til den midterste tredjedel af tandbenet. På dette stadie er tanden tættere på tandens nerve og kan give isninger og lette smerter ved påvirkning fra koldt eller sødt. Der kan behandles med fluor, men ofte er tandlægen nødt til at udføre en tandfyldning.
3. Dyb caries er en skade i den inderste tredjedel af tandbenet, altså tæt på nerven (pulpa) eller faktisk i kontakt med nerven. Dette kræver behandling af nerven (rodbehandling) før der laves en fyldning.

Årsager

3 faktorer skal til for at der udvikles hul i en tand nemlig

• Tand.
• Bakterier.
• Kulhydrater.

Bakterierne omdanner sukkeret til bl.a. syre hvorved de hårde tandvæv nedbrydes. Ophobningen af madrester og bakterier på overfladen af en tand kaldes plak, og opstår på grund af dårlig mundhygiejne. 

Efter etableringen af den cariogene plak er der en række biologiske faktorer i mundhulen, der påvirker hastigheden for demineraliseringen af de hårde tandvæv.

Disponerende faktorer

• Højt sukkerindtag.
• Dårlig mundhygiejne.
• Medicin som nedsætter spytsekretionen

Symptomer

Caries er i de initiale og middelsvære tilfælde stort set symptomløs. Det er først når processen nærmer sig tandens nervevæv (pulpa), der kan opstå symptomer.

Der er i starten tale om smerter, der provokeres ved kulde- og varmepåvirkning (pulpahyperæmi). Senere kan der optræde spontane smerte (pulpitis).

Smerteintensiteten er forskellig, lige fra moderate til uudholdelige smerter.

Klinik

I starten ses en overfladisk, hvidlig opacitet i emaljen (kridtcaries), typisk nær tandhalsen og på tyggefladen. Senere sker der et sammenbrud af overfladen – et hul med en synlig defekt i emaljen. 
 

Differentialdiagnoser

Abrasioner, emaljeerosioner, subgingivale tandsten, emaljehypoplasier. 

Behandling

De tidlige stadier af caries kan forebygges med mekanisk eller kemisk plakfjernelse, forbedring af hjemmetandplejen, kostvejledning og fluorbehandling (pensling, skylning fluortyggegummi fluortandpasta).

Er man meget cariesaktiv kan man anbefale skyllemidlet FLUX. Når der er kavitetsdannelse, må tanden repareres med en fyldning.