Kort svar

Kompleks regionalt smertesyndrom, ofte forkortet CRPS, er en sjælden smertetilstand, som typisk opstår efter en skade på en arm eller et ben. Patienthåndbogen skriver, at man bør søge læge, hvis der er vedvarende smerter i et område i mere end 2 måneder efter en ulykke, hvor led eller væv er blevet beskadiget. Tegnene er brændende, næsten uudholdelige smerter, hævelse, ændret hudfarve, ændret temperatur og overfølsomhed i området. Jo tidligere behandlingen starter, jo bedre er udsigterne. Siden er skrevet af redaktionen og bygger på Patienthåndbogen. Den kan ikke bruges til at stille en diagnose.

Hvad er kompleks regionalt smertesyndrom?

Tilstandens fulde navn er kompleks regionalt smertesyndrom. Det er en smertetilstand, der opstår i et afgrænset område og foruden smerte også kan bestå af andre gener i det samme område. Tilstanden er ifølge Patienthåndbogen tidligere blevet kaldt refleksdystrofi. Den er usædvanlig, kronisk og rammer normalt armen eller benet. I meget sjældne tilfælde kan den ramme andre dele af kroppen.

Årsagen er ikke helt klarlagt. Kilden skriver, at tilstanden kan skyldes forstyrrelser i det sympatiske nervesystem, altså den del af nervesystemet, som kontrollerer blodstrømmen og svedkirtlerne. Der er begrænset viden om, hvorfor skader nogle gange udløser tilstanden.

Hvad kan udløse det?

Tilstanden opstår som regel efter en akut hændelse. Oftest har der forinden været en større skade mod en arm eller et ben. De fleste tilfælde skyldes ifølge Patienthåndbogen en kraftig skade mod armen eller benet i form af infektioner, knoglebrud eller forstuvninger. Kilden nævner som eksempel et umiddelbart uskyldigt brud på håndleddet, som senere udvikler sig til et kronisk regionalt smertesyndrom. Tilstanden kan også udløses af sygdomme som et hjerteinfarkt eller af en mindre skade, som man ikke selv kan huske.

Artiklen om gipsbehandling nævner også refleksdystrofi eller regionalt smertesyndrom blandt de mulige komplikationer efter et brud. Den beskriver tilstanden som en sjælden smertetilstand, der kan forekomme efter en skade, og at man ikke helt ved, hvad årsagen er, eller hvordan man bedst afhjælper den. Der er dog flere tiltag, som kan hjælpe, blandt andet smertebehandling, ergo- og fysioterapi og behandling med binyrebarkhormon. Det er altså ikke noget, man kan give gipsen skylden for, men en tilstand, man skal være opmærksom på efter en skade.

Har du lige haft et brud, kan du læse mere om forløbet her: knoglebrud: typer, symptomer og helingstid, og om en bestemt type her: hvor længe varer et håndledsbrud.

Tegn og symptomer

Patienthåndbogen beskriver, at man kan få intense brændende eller sviende smerter sammen med hævelse, ændring i hudfarven, ændret temperatur, unormal sveden og overfølsomhed i det ramte område. Smerterne er tydelige og næsten uudholdelige. Huden bliver tynd, hudfarven varierer, fingrene er stive, knoglen afkalker, og negle og hår vokser kraftigere.

Kilden skelner mellem to typer med ensartede symptomer, men forskellige årsager. Type 1, som tidligere hed sympatisk refleksdystrofi syndrom, opstår efter en sygdom eller skade, der ikke skyldes en direkte skade mod nerverne i den ramte arm eller det ramte ben. Type 2, som tidligere hed kausalgi, skyldes en direkte nerveskade.

De tre stadier

Symptomerne udvikler sig ifølge Patienthåndbogen gennem tre stadier. Nogle kommer aldrig længere end til stadium 1, og kun nogle få når stadium 3. Symptomerne forekommer i starten nær det sted, der blev skadet.

Stadium 1 varer som regel 1-3 måneder. Her er der brændende og jagende sviende smerter, ømhed og hævelse. Hudens temperatur, farve og konsistens ændrer sig. Til tider kan huden være svedig, til andre tider kold, og farven kan skifte fra hvid og plettet til rød og blå. Huden bliver øm, tynd eller skinnende. Hår og negle vokser kraftigere, leddene er stive, og der er muskelkramper.

Stadium 2 kan vare fra 3 til 6 måneder. Smerterne bliver stærkere og breder sig, og hævelsen tiltager. Hudfarven og hudens konsistens ændrer sig mere udtalt. Hårvæksten bliver langsommere, og neglene kan skades, flække og få furer. Musklerne og leddene i den ramte arm eller det ramte ben bliver mere stive.

Stadium 3 er stadiet med varige skader. Smerterne er udtalte og kan omfatte hele armen eller benet. Muskelsvind og begyndende ledskade fører til nedsat bevægelighed, og der kan være varige hudskader. (Patienthåndbogen)

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen skriver, at man skal kontakte læge, hvis man får vedvarende, kraftige smerter, som kun omfatter en arm eller et ben, og som udløser stærke smerter ved bevægelse eller berøring. I kildens afsnit om, hvornår man skal søge hjælp, står der, at man skal søge læge, hvis der er vedvarende smerter i et område i mere end 2 måneder efter en ulykke, hvor led eller væv er blevet beskadiget.

Tidlig behandling er vigtig. Kilden skriver, at det er vigtigt at stille en korrekt diagnose tidligt, da symptomerne ellers kan blive værre. Ved tidlig og korrekt behandling bliver tilstanden bedre hos 75 procent af patienterne. (redaktionens eget råd: vent ikke med at ringe, hvis smerterne efter en skade føles større, end skaden burde give, eller hvis huden i området ser anderledes ud end på den anden side)

Er du i tvivl, kan du kontakte egen læge. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen baserer ifølge Patienthåndbogen diagnosen på de såkaldte Budapest-kriterier, som består af dels sygehistorien og dels nogle undersøgelser af området. I de allerfleste tilfælde kan starten på lidelsen føres tilbage til en ulykke, sygdom eller skade. Ved den fysiske undersøgelse af hud, muskler og led kan lægen få oplysninger om, hvorfra ømheden og smerterne udspringer. Der kan være forandringer i huden, ændret hudfarve og nedsat bevægelighed i et eller flere led.

Kilden nævner desuden, at en scintigrafi med radioaktivt mærket stof kan påvise knogletab eller øget cirkulation til leddene i det ramte område. Måling af hudtemperaturen i det smertepåvirkede område kan vise afvigelser fra de lemmer, som ikke er smertefulde. Senere i forløbet kan røntgen vise knoglemineraltab, hvor knoglerne bliver mere gennemskinnelige.

Hvad kan der ske, hvis det ikke behandles?

Hvis diagnosen ikke stilles og behandles på et tidligt stadium, kan tilstanden ifølge Patienthåndbogen forværres og give mere udtalte, vedvarende gener. Hvis man undlader at bevæge armen eller benet på grund af smerter, eller har besvær med at bevæge det på grund af stivhed, kan hud og muskler blive svækket. Musklerne kan blive mere stramme, så hånden, fingrene, foden og tæerne krølles sammen og bliver stående i den stilling.

Tilstanden kan også sprede sig fra det sted, hvor den opstod, til andre områder af kroppen, for eksempel fra armen til skuldrene, brystkassen og ansigtet, eller over til den anden arm eller det andet ben. Nogle gange kan smerter opstå på en mere fjerntliggende del af kroppen. Kilden vurderer, at tilstanden er farlig i den forstand, at den kan udvikle sig til en invaliderende, kronisk smertetilstand.

Behandling

Patienthåndbogen skriver, at det er muligt at få en væsentlig bedring og eventuelt blive helbredt, hvis behandlingen startes i løbet af nogle få måneder, helst før der er gået 3-6 måneder efter de første symptomer. Jo senere behandlingen starter, jo højere er risikoen for en livslang smertetilstand. Kilden påpeger, at der er meget forskning i sygdommen og dens behandling, men at kvaliteten af studierne er utilfredsstillende.

Behandlingen retter sig mod at justere smerterne. Kilden nævner fysioterapi, hvor forsigtige, vejledende øvelser med den ramte arm eller det ramte ben kan forbedre bevægelighed og styrke, og jo tidligere diagnosen stilles, jo mere effektive kan øvelserne være. Den nævner også behandling med binyrebarkhormon, som kan dæmpe betændelsen, og smertestillende og betændelsesdæmpende medicin, enten uden recept eller stærkere på recept. Lægen afgør, hvad der er rigtigt for dig, og du skal ikke selv justere medicin.

Hvis disse tiltag ikke hjælper, kan lægen ifølge kilden prøve andre metoder. Det kan være indsprøjtning af et bedøvelsesmiddel, som blokerer smertefibrene i de ramte nerver, medicin der udvider blodårerne, elektrisk nervestimulation, biofeedback og henvisning til en smerteklinik. I sjældne tilfælde kan et kirurgisk indgreb, hvor nerverne til det smertefulde område overskæres, blive nødvendigt. Kilden skriver, at indgrebet også ødelægger andre fornemmelser som varme, kulde og berøring, og at det er et kontroversielt indgreb.

Hvad kan du selv gøre?

At leve med en kronisk, smertefuld tilstand kan være en stor udfordring, især hvis venner og familie ikke tror på, at man kan have så stærke smerter. Patienthåndbogen råder derfor til at dele information om tilstanden med de nærmeste, så der er større forståelse for den. Prøv at opretholde normale daglige aktiviteter så godt som muligt, og sørg for at få nok hvile. Hold kontakten med venner og familie, og fortsæt med hobbyer, som du holder af, og som du kan klare. Kilden anbefaler også at holde sig i god fysisk form, fordi det hjælper på den mentale tilstand. Fornægtelse, vrede og frustration er hyppige ved kroniske sygdomme.

Kilden nævner som forebyggelse kun at holde sig i god fysisk form, og at man søger læge i tide. (redaktionens eget råd: nævn for lægen, hvis du efter en skade får smerter, der ikke passer med, hvordan det plejer at hele)

Hvem rammes?

Kvinder har større tilbøjelighed til at få regionalt smertesyndrom end mænd. Tilstanden er ifølge Patienthåndbogen hyppigst i aldersgruppen 40-60 år, men den kan forekomme i alle aldre. Kilden angiver ikke et tal for, hvor mange der får tilstanden, udover at den er usædvanlig, og at de komplette former er sjældne.

Gode spørgsmål til lægen

  • Kan mine smerter efter skaden være CRPS?
  • Hvordan kan I måle forskellen mellem det ramte og det raske ben eller den raske arm?
  • Skal jeg henvises til en smerteklinik eller en fysioterapeut?
  • Hvilke øvelser kan jeg lave, og hvor meget må jeg bruge armen eller benet?
  • Hvad skal jeg gøre, hvis smerterne breder sig?
  • Hvornår skal jeg følges op?

Sådan forbereder du dig

Skriv ned, hvornår skaden skete, hvornår smerterne ændrede sig, og hvordan huden i området ser ud sammenlignet med den anden side: farve, temperatur, hævelse og sveden. Tag gerne billeder, når det er værst. Notér, hvad der gør smerten værre, og hvad der lindrer. (redaktionens eget råd)

Siden her er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Er du i tvivl, så kontakt egen læge. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer.

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: Kompleks regionalt smertesyndrom (opdateret 24.04.2025) og Gipsbehandling, mulige komplikationer (opdateret 24.07.2023). Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen eller patientforeninger. Kilden angiver ikke, hvor mange der får tilstanden efter et brud, eller hvor længe hvert stadium varer ud over de intervaller, vi har gengivet. Vi har ikke gengivet doser eller præparatnavne. Siden erstatter ikke lægens vurdering.