Kort svar

Hjerteanfald og hjertesvigt rammer begge hjertet, og det er derfor let at blande dem sammen. Forskellen er, at et hjerteanfald er en akut hændelse, mens hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet over tid pumper for dårligt. Patienthåndbogen beskriver hjerteanfald, som det sker, når en af hjertets kranspulsårer lukker helt til, så en del af hjertemusklen mister sin blodforsyning. Hjertesvigt beskrives som en tilstand, hvor hjertemusklen er svækket og ikke i stand til at pumpe blodet effektivt nok rundt i kroppen.

De to hænger også sammen. Ifølge Patienthåndbogen er følger efter en blodprop i hjertet en af de hyppigste årsager til hjertesvigt. Et hjerteanfald kan altså efterlade hjertet svækket, men man kan også få hjertesvigt af andre grunde, for eksempel mange års forhøjet blodtryk eller fejl på hjerteklapperne.

Denne side forklarer forskellen på almindeligt dansk. Den kan ikke stille en diagnose. Har du symptomer, der bekymrer dig, skal du tale med en læge, og ved pludselige, stærke brystsmerter eller svær åndenød ringer du 112.

Hvad er et hjerteanfald?

Patienthåndbogen beskriver tilstanden under navnet akut koronarsyndrom, forkortet AKS. Det er en gruppe tilstande, der skyldes akut forsnævring eller akut lukning af hjertets kranspulsårer. Kranspulsårerne er de blodårer, der forsyner hjertemusklen med iltet blod. Når de er forkalkede eller forsnævrede, kan blodstrømmen blive for lille.

Kilden skelner mellem to situationer. Hvis kranspulsåren er ved at lukke til, men der endnu ikke er tegn på skade på hjertet i blodprøven, kalder man det ustabil angina. Hvis kranspulsåren er lukket helt til, og man kan måle i blodet, at der er skade på hjertemuskelceller, kalder man det en blodprop i hjertet, også kaldet myokardieinfarkt. Det er det, de fleste mener, når de siger hjerteanfald.

Årsagen er ifølge Patienthåndbogen oftest en rift eller skade på indersiden af en hjertearterie, hvor der så opstår en blodprop. Bagved ligger som regel åreforkalkning. Kilden skriver, at akut koronarsyndrom ikke i sig selv er arveligt, men at åreforkalkning kan være det.

Tiden er afgørende. Kilden skriver, at hvis lægerne ikke får fjernet blokeringen i løbet af få timer ved de store blodpropper, eller inden for 24-48 timer ved de mindre blodpropper, kan det resultere i en varig svækkelse af hjertet. Den del af hjertemusklen, der mister blodforsyningen, dør og bliver erstattet af arvæv. Arvæv kan ikke trække sig sammen og kan derfor ikke hjælpe med at pumpe blod ud til kroppens organer.

Hvad er hjertesvigt?

Patienthåndbogen beskriver hjertesvigt som en diagnose, man bruger, når hjertet fungerer dårligt, oftest fordi pumpefunktionen er nedsat. Hjertemusklen er svækket, og blodtilførslen til kroppens organer bliver mindre. Når vi er i bevægelse, stiger iltbehovet, og kroppens dele har brug for mere blod. Et raskt hjerte kan tilpasse sig de øgede krav, men et svækket hjerte kan ikke, og det kalder kilden hjertesvigt eller hjertepumpesvigt.

I modsætning til et hjerteanfald kommer hjertesvigt ofte snigende. Kilden skriver, at symptomerne kan være ganske milde, og at man ofte først mærker det ved, at konditionen ikke er, hvad den har været. Mange tænker, at det skyldes alder, manglende motion, rygning eller overvægt.

Der er mange mulige årsager. Ud over følger efter en blodprop i hjertet nævner kilden mange års for højt blodtryk, fejl på hjerteklapperne (aortastenose, aortainsufficiens, mitralinsufficiens) og en række ting, der svækker hjertemusklen, som diabetes, visse betændelsestilstande, alkohol, nogle medfødte hjertesygdomme og visse typer medicin. Hjertesvigt kan også være arveligt, og kilden skriver, at en arvelig årsag er mere sandsynlig, hvis man får hjertesvigt i ung alder. Hjertesvigt kan ifølge kilden også komme efter en fødsel eller en tid efter en episode med feber, for eksempel influenza.

Du kan læse mere i lægens artikel om kronisk hjerteinsufficiens og på siden om akut koronart syndrom og myokardieinfarkt.

Symptomerne side om side

Ved et hjerteanfald (akut koronarsyndrom)

Patienthåndbogen nævner som symptomer:

  • Trykkende eller sammensnørende smerter i brystkassen. Smerterne sidder typisk lige bag brystbenet og kan stråle ud mod skuldre, arm, hals og eller kæbe, typisk venstre arm.
  • Hos nogle er smerterne ledsaget af eller domineret af åndenød eller kvælningsfornemmelse.
  • Man kan blive bleg, klamtsvedende og få kvalme.

Kilden skriver, at symptomerne hos nogle er mindre typiske. De kan for eksempel vise sig som pludseligt opstået åndenød, tyngdefornemmelse i armene, træthed, kvalme eller opkastning. Her kan diagnosen være vanskelig at stille ud fra sygehistorien alene.

Ved hjertesvigt

Her skriver Patienthåndbogen om disse symptomer:

  • Åndenød. Ved en let grad af hjertesvigt får man først åndenød ved anstrengelse. Ved alvorligt hjertesvigt har man også åndenød i hvile. Vejrtrækningen kan blive anstrengt, når man ligger ned, og lettere, når man sidder eller står.
  • Væske i kroppen. Hævede ankler kan skyldes ophobning af væske. Væsken følger tyngdekraften og dukker derfor først op i benene. I sværere tilfælde kan man få større maveomkreds og spænding i maven. Vægten stiger ofte, fordi der ophobes væske.
  • Andre symptomer. Man kan føle sig svækket og udtrættes let, have et større søvnbehov og mindre appetit. Hjertebanken ved lette anstrengelser kan også være et tegn på, at hjertet er mere belastet end normalt.

Den store forskel er tempoet. Et hjerteanfald melder sig typisk pludseligt med smerter og ubehag. Hjertesvigt udvikler sig som regel gradvist, og det første, man lægger mærke til, er ofte nedsat kondition, hævede ben eller vægtstigning. Kilden beskriver ikke et fast tidsforløb, så det er en generel beskrivelse og ikke en regel, der gælder i alle tilfælde (redaktionens eget råd: lad være med at bruge forskellen til selv at afgøre, om det er alvorligt).

Åndenød, hævede ben og brystsmerter ses også ved mange andre tilstande. Du kan læse om mulige årsager på siderne om hævede ben og ankler og brystsmerter.

Sådan finder lægen ud af, hvilken tilstand det er

Ved mistanke om hjerteanfald skal det først afklares, om brystsmerterne skyldes hjertet eller noget helt andet. Patienthåndbogen skriver, at det kun er cirka 15 % af dem, der henvender sig til lægen med brystsmerter, der viser sig at have hjertesygdom. Af alle, der bliver indlagt på grund af brystsmerter, har godt to tredjedele hjertesygdom. Den første vurdering består af en gennemgang af sygehistorien, en fysisk undersøgelse og et hjertekardiogram (ekg). For at stille diagnosen blodprop i hjertet kræver det forhøjede værdier i blodet af hjertespecifikke proteiner og derudover mindst et af følgende: symptomer eller tegn på iltmangel i hjertet, typiske forandringer på ekg eller tegn på ny skade på hjertemusklen ved en billedundersøgelse. Kilden skriver, at de hjertespecifikke proteiner kun kan tages på sygehus, eventuelt i en lægeambulance.

Ved mistanke om hjertesvigt tager lægen ifølge Patienthåndbogen blodprøver, og du skal have taget et ekg, som kan vise tegn på hjertesygdom. Du får ofte lavet en lungefunktionsundersøgelse og bliver måske henvist til røntgen af brystkassen, fordi åndenød oftest skyldes lungesygdom eller hjertesygdom. En ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) laves stort set altid ved mistanke om hjertesvigt, da den med stor sikkerhed afklarer, om der er hjertesvigt eller ej.

Behandling: akut indsats mod langsigtet behandling

Behandlingen følger forskellen i forløbet. Ved akut koronarsyndrom handler det om hurtigt at få åbnet den lukkede eller truede kranspulsåre. Patienthåndbogen nævner tre veje, afhængigt af hvilken type du har: ballonbehandling med indsættelse af en stent (efter en undersøgelse af kranspulsårerne), bypassoperation eller medicin alene. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give medicin direkte ind i blodåren, som opløser blodproppen. Ved mindre blodpropper kan man indlede med blodfortyndende medicin og lave kranspulsåreundersøgelsen og eventuel ballonbehandling senere.

Hjertesvigt behandles ifølge kilden for at lindre symptomerne, bedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Behandlingen består oftest af flere typer medicin kombineret med ændringer i livsstil. Kilden nævner fire grupper: ACE-hæmmere og lignende lægemidler, betablokkere, vanddrivende medicin og digoxin. Vanddrivende medicin hjælper kun på symptomerne. Alt efter årsagen kan operation (for eksempel ved hjerteklapfejl eller svær åreforkalkning i kranspulsårerne) eller en særlig pacemaker være nødvendig, og i meget sjældne tilfælde hjertetransplantation. Kilden angiver ikke doser, og det gør vi heller ikke.

Patienthåndbogen understreger, at man skal tage sin medicin som foreskrevet ved hjertesvigt. Blot få dage uden medicin kan have meget ubehagelige følger for kredsløbet og i de værste tilfælde medføre behov for indlæggelse.

Hvad kan du selv gøre?

Rådene til forebyggelse overlapper, fordi åreforkalkning og forhøjet blodtryk ligger bag begge tilstande. Patienthåndbogen nævner blandt andet:

  • Hold op med at ryge.
  • Vær fysisk aktiv. Kilden skriver, at det er meget vigtigt ved hjertesvigt, og at du skal følge retningslinjerne, hvis du er henvist til et specialiseret træningsforløb.
  • Spis fornuftigt og undgå overvægt.
  • Undgå store mængder alkohol. Kilden skriver, at et for stort alkoholforbrug kan virke som gift på hjertet og svække hjertemusklen betydeligt.
  • Få målt blodtrykket jævnligt, så et for højt blodtryk opdages i tide.
  • Ved hjertesvigt: spis mindre salt. Kilden skriver, at det samlede indtag af salt i løbet af et døgn ikke bør overskride 1 teske, svarende til cirka 6 g salt.
  • Kilden peger også på, at man bør have fokus på psykiske problemer som stress og depression ved akut koronarsyndrom.

Kilden skriver samtidig, at uanset hvor sundt du lever, er der ingen garanti for, at du ikke kan blive ramt. Nogle har det i generne, eller det kan være en følge af livsnødvendig medicin, for eksempel nogle former for kræftmedicin.

Hvor udbredt og hvor alvorligt er det?

Patienthåndbogen skriver, at cirka 5.000-6.000 personer hvert år rammes af akut koronarsyndrom i Danmark, og at antallet af nye tilfælde har været faldende over de seneste år. Kilden kalder tilstanden farlig, den kan i værste fald medføre døden eller svært hjertesvigt. Risikoen for nye tilfælde senere er højere, hvis man tidligere har haft hjertesygdom, og man kan få akut koronarsyndrom flere gange.

Om hjertesvigt skriver kilden, at cirka 60.000-100.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad, og at flere og flere får det. Cirka 11.000 om året bliver indlagt med hjertesvigt. Den gennemsnitlige alder for at blive ramt er 72 år, cirka 5 % af befolkningen over 75 år har hjertesvigt, og tallet stiger til over 10 % over 85 år. Hjertesvigt er en alvorlig tilstand med varige forandringer i hjertet. Kilden skriver, at det er farligt, hvis det ikke behandles, men at medicinen i høj grad bidrager til at lindre gener og forlænge livet. Hvor god prognosen er, afhænger af, hvor alvorligt hjertesvigtet er, og den behandling man tilbydes.

Hvornår skal du søge hjælp?

Her er forskellen på de to tilstande tydelig i kilderne:

  • Ring 112 ved pludseligt opståede, stærke brystsmerter eller svær åndenød, som du mener kan være en blodprop i hjertet. Patienthåndbogen skriver, at du ved pludselige og stærke brystsmerter uden anden forklaring straks skal undersøges på hospitalet.
  • Tal med din læge, hvis du begynder at få trykken i brystet, når du er fysisk aktiv, og det forsvinder, når du holder dig i ro.
  • Tal med din læge, hvis din fysiske form forværres over tid, eller hvis du får åndenød ved anstrengelse eller når du ligger ned, natlig hoste, brystsmerter under fysisk aktivitet, hævede ben, vægtstigning eller hurtigt bliver udtrættet. Kilden skriver, at hjertesvigt kan være årsagen til disse symptomer.

Er du i tvivl om, hvor alvorligt det er, kan du uden for lægens åbningstid ringe til lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Hvis du har haft symptomer med hjertebanken, kan du også læse siden om hjertebanken og hvornår du skal til læge. Hjerteanfald forveksles også ofte med panikangst og hjertestop.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvad er årsagen til mine symptomer, og hvilke undersøgelser er der brug for?
  • Har mit hjerte taget skade, og hvor meget pumper det?
  • Hvilken medicin skal jeg tage, og hvad sker der, hvis jeg glemmer den?
  • Hvor meget og hvordan må jeg motionere?
  • Hvilke symptomer betyder, at jeg skal kontakte dig eller ringe 112?
  • Hvilke risikofaktorer kan jeg selv gøre noget ved?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: Hjertesvigt (opdateret 07.06.2024) og Akut koronarsyndrom (AKS, opdateret 22.10.2026). Vi har ikke læst Patienthåndbogens separate sider om myokardieinfarkt og ustabil angina, Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen eller Hjerteforeningen. Kilderne giver ingen tal for, hvor mange der får hjertesvigt efter et hjerteanfald, og ingen faste tidsangivelser for, hvor hurtigt hjertesvigt udvikler sig. Vi har ikke gengivet doser. Beskrivelsen af, at hjerteanfald oftest kommer pludseligt og hjertesvigt gradvist, er redaktionens sammenfatning af kildernes beskrivelser. Siden er almen information og kan ikke erstatte en lægelig vurdering.