Kort svar

Hjertebanken er noget, langt de fleste gravide oplever på et tidspunkt. Patienthåndbogen skriver, at det er helt normalt, at hjertet banker hurtigere og hårdere, når man er gravid, og at det ikke er farligt at have disse gener. Forklaringen er, at hjertet i graviditeten er på hårdere arbejde: Halvvejs i graviditeten skal det pumpe 30-50 % mere blod rundt i kroppen, end før du blev gravid. Kort tid efter fødslen forsvinder generne.

Der er dog nogle tegn, der skal tages alvorligt, hvis de kommer sammen med hjertebanken, blandt andet åndenød, besvimelse og hævede ben og ankler tidligt i graviditeten. De beskrives nærmere længere nede på siden, så du kan se, hvornår du bør kontakte din læge eller dit fødested.

Hvad er hjertebanken i graviditeten?

Hjertebanken er i sig selv et symptom, ikke en sygdom. Patienthåndbogens generelle artikel beskriver hjertebanken som en almindelig måde at beskrive den oplevelse, du får, hvis dit hjerte slår hurtigt, langsomt, kraftigt eller uregelmæssigt, altså anderledes, end du er vant til. Normalt lægger man ikke mærke til, at hjertet arbejder. Hjertebanken kan opleves som ubehagelig, fordi du pludselig bliver opmærksom på dit hjertes aktivitet.

I graviditeten beskriver Patienthåndbogen, at mange gravide oplever en følelse af, at hjertet banker hurtigere og hårdere end før graviditeten. Symptomet er oftest harmløst og et udtryk for, at hjertet skal pumpe en større mængde blod rundt i kroppen og sørge for blodforsyningen til den voksende livmoder.

Hvorfor banker hjertet hårdere, når man er gravid?

Ifølge Patienthåndbogen er hurtigere og hårdere hjertebanken i graviditeten en naturlig konsekvens af, at hjertet arbejder hårdere. De fleste gravide oplever oftest hjertebanken i andet trimester, hvor hjertet skal pumpe 30-50 % mere blod rundt i kroppen end før graviditeten.

Der er en anden del af forklaringen: Blodet indeholder ikke samme koncentration af røde blodlegemer som før graviditeten, og derfor skal hjertet slå hurtigere for at sikre kroppen den nødvendige blodtilførsel. Man kan sige, at der skal flere hjerteslag til at levere den samme mængde ilt. Det er en normal tilpasning, men det kan mærkes som hjertebanken, især når du rejser dig, går op ad trapper eller bliver forpustet.

Er det et problem, hvis jeg mærker hjertet uden at have gjort noget?

Det kan ske, at du mærker hjertet banke, mens du sidder eller ligger. Patienthåndbogens generelle artikel nævner, at man som regel tydeligst mærker ekstraslag, når man slapper af efter fysiske eller psykiske belastninger. Ekstraslag er hjerteslag, der kommer lidt for tidligt, så det føles, som om hjertet slår en kolbøtte. De er ifølge artiklen ikke i sig selv udtryk for sygdom. Hjertebanken om natten kan føles ekstra tydelig, fordi der er stille omkring dig, og du ligger ned (redaktionens eget råd). Du kan læse mere om det på siden om ekstraslag og hjertet, der springer over.

Andre årsager til hjertebanken, som også gælder gravide

Ud over graviditetens naturlige belastning på hjertet nævner Patienthåndbogens generelle artikel flere almindelige årsager til hjertebanken:

  • Angst og stress: Når man er ængstelig eller stresset, frigøres hormonet adrenalin til blodbanen, og det får hjertet til at banke hurtigere og hårdere. Artiklen kalder det den mest almindelige årsag til hjertebanken og en helt normal reaktion.
  • Ekstraslag: Hjertet slår ekstraslag uden at det er udtryk for sygdom.
  • Rytmeforstyrrelser: For eksempel forkammerflimren er nogle gange årsagen.
  • Højt stofskifte: Når stofskiftet stiger, må hjertet pumpe mere for at forsyne kroppen.
  • Lav blodprocent: Hvis blodprocenten er lav, må hjertet pumpe blodet hurtigere rundt, og det føles som hjertebanken.
  • Stimulerende stoffer og medicin: Alkohol, tobak, kaffe, narkotika og enkelte former for medicin, for eksempel astmamedicin og nogle former for nervemedicin, kan give hjertebanken.

Hvis du er gravid og har mærket hjertebanken, kan det altså både være graviditetens normale belastning på hjertet og en af de andre årsager, der gælder for alle. Det er lægen, der vurderer det, og det er en god idé at nævne, hvis du tager medicin, drikker meget kaffe eller har haft stressede perioder (redaktionens eget råd).

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver nogle enkle råd til gravide, der er generet af hjertebanken:

  • Hvis hjertebanken kommer under fysisk aktivitet, kan du holde et lille hvil.
  • Du kan forsøge at trække vejret roligt og slappe af.
  • Gå til din egen læge og få tjekket din blodprocent.
  • Husk at spise dine jerntabletter, hvis du har fået dem.
  • Drik rigeligt væske, gerne 2,5 liter i døgnet. Hvis det er meget varmt, skal du drikke mere.

Patienthåndbogen tilføjer, at du skal tale med din læge eller jordemoder, hvis du har brug for mere vejledning eller føler dig utryg. Den generelle artikel om hjertebanken anbefaler desuden at undgå overdrevne mængder alkohol og kaffe, holde op med at ryge og forsøge at undgå stressede situationer, hvis du kan mærke, at de giver hjertebanken. For gravide gælder der særlige regler for blandt andet alkohol, og dem kan du spørge din jordemoder om (redaktionens eget råd).

Hvornår skal du kontakte din læge eller dit fødested?

Selv om hjertebanken er normal i graviditeten, skriver Patienthåndbogen, at du bør tage kontakt til din egen læge eller dit fødested, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer sammen med hjertebanken:

  • åndenød
  • at du besvimer
  • hævede ben og/eller ankler, især tidligt i graviditeten
  • at du tager hurtigt på i vægt
  • uregelmæssig puls
  • anfald af svimmelhed
  • unaturlig træthed
  • smerter i brystet

Den generelle artikel om hjertebanken peger i samme retning: Hvis hjertebanken ledsages af brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, er sandsynligheden større for, at man har en hjertesygdom. Det er særligt vigtigt at få det undersøgt, hvis der er alvorlig hjertesygdom eller tilfælde med pludselig hjertedød i ung alder i den nærmeste familie. Fortæl derfor din læge eller jordemoder om hjertesygdomme i din familie (redaktionens eget råd).

Hvis symptomerne er pludselige og voldsomme, især pludselig åndenød eller brystsmerter, skal du ikke vente på en tid hos egen læge, men ringe til lægevagten eller 112 (redaktionens eget råd).

Når hjertebanken kommer sammen med åndenød og hævede ben

Kombinationen af hjertebanken, åndenød og hævede ben er den, Patienthåndbogen peger særligt på. Der er flere mulige forklaringer, som lægen eller jordemoderen vil tage stilling til.

Hjertemuskelsygdom forårsaget af graviditeten. Patienthåndbogen beskriver graviditetsrelateret kardiomyopati, også kaldet peripartum kardiomyopati, som en sygdom i hjertemusklen, hvor den gravide får tegn på hjertesvigt. Den opstår i perioden fra sidste måned i graviditeten til de første 5 måneder efter fødslen. Symptomerne kan være øget mængde vand i kroppen, for eksempel hævede ben, besværet vejrtrækning ved anstrengelse, besværet vejrtrækning, når man ligger ned og som bedres, når man sidder op, samt natlige anfald med besværet vejrtrækning, vedvarende hoste, ubehag fra maven og hjertebanken. Artiklen skriver, at man ofte overser de første symptomer, fordi de kan opfattes som normale graviditetstegn. Den nævner, at man skal være særligt opmærksom på uforklaret åndenød ved ganske lette anstrengelser, åndenød i liggende stilling, betydelige mængder vand i benene, en vægtøgning på 1-2 kg pr. uge i den sidste måned af graviditeten, hjertebanken og brystsmerter. Diagnosen stilles ved ultralyd af hjertet. Sygdommen er meget sjælden.

Blodprop. Patienthåndbogens artikel om blodprop i graviditeten skriver, at risikoen for blodprop er ca. 6 gange højere hos en gravid end hos en ikke-gravid kvinde i samme alder, og at risikoen er størst sidst i graviditeten og især i de første 6-12 uger efter fødslen. Ved en blodprop i lungen får man pludseligt symptomer som smerter i brystet, problemer med vejrtrækningen, hjertebanken, angst og hoste, nogle gange med blodigt opspyt. Artiklen siger, at du skal være særligt opmærksom, hvis du pludselig får åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller uforklarlig uro eller angst. Du kan læse mere på siden om blodprop i lungerne.

Sådan undersøger lægen hjertebanken

Patienthåndbogens generelle artikel beskriver, at en lægelig undersøgelse af hjertet og blodtrykket ofte er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke er tegn på alvorlig hjertesygdom. Lægen tager måske et elektrokardiogram (EKG) samt nogle blodprøver, blandt andet for at kontrollere stofskifte, saltbalance og blodprocent.

Hvis lægen har stærk mistanke om en hjerterytmeforstyrrelse, kan det blive aktuelt at registrere hjerterytmen over et eller flere døgn med en lille optager (Holter-monitorering eller R-test). Du skal leve som plejer og notere, når du mærker en ændring i hjerterytmen, så lægen kan sammenholde din registrering med optagelsen. Hvis lægen finder tegn på, at en hjertesygdom kan være årsagen, bliver du som regel henvist til en ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi). Hvordan undersøgelser tilpasses en graviditet, har vi ikke læst om, og det er lægens og jordemoderens vurdering.

Hvad hvis det ikke er farligt?

Patienthåndbogens generelle artikel skriver, at lægen i mange tilfælde ikke finder tegn på sygdom i hjertet, og at det da kun meget sjældent er nødvendigt at behandle med medicin. I mange situationer er en forsikring om, at hjertet er raskt, nok til, at man slapper mere af, og generne hurtigt aftager eller helt forsvinder. Har du lav blodprocent, kan det være nødvendigt med jern eller andre vitaminer i en periode for at få blodprocenten på plads igen. Er stofskiftet for højt, kan det være nødvendigt med medicin, og det tager lægen stilling til. Hvor meget jern du skal have, og hvordan, afgør din læge, og det beskrives ikke her.

Artiklen oplyser også, at hjertebanken sker hos alle mennesker. Tænk på eksamen, kørekort eller at løbe efter bussen. Hjertebanken er et naturligt fænomen, som vi alle har prøvet. Nogle har tilbøjelighed til det, der kaldes et "uroligt hjerte", som skyldes elektriske forstyrrelser i hjertets ledningssystem og forekommer hyppigere hos ældre. Man kan godt få hjertebanken mere end én gang, og det er som regel helt ufarligt.

Hvad kan din jordemoder og læge hjælpe med?

Du behøver ikke at have en bestemt grund for at nævne hjertebanken ved en graviditetskontrol. Patienthåndbogen opfordrer til at tale med læge eller jordemoder, hvis du har brug for vejledning, eller hvis du føler dig utryg. Jordemoderen kan følge dit blodtryk og din vægtudvikling, og din læge kan tjekke din blodprocent og eventuelt tage et hjertediagram (redaktionens eget råd). Vægt og blodtryk er netop to af de ting, der peger mod nogle af de tilstande, Patienthåndbogen ønsker, at man skal være opmærksom på.

Hvis du er i tvivl om, om din puls er normal, kan du læse om normale værdier på siden om normal puls, eller om hjertebanken generelt på siden om hjertebanken og hvornår du skal til læge. Bemærk, at disse sider ikke er skrevet specielt til gravide.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på Patienthåndbogens artikler om hjertebanken i graviditeten og om hjertebanken og uroligt hjerte (begge læst i fuld tekst) samt de første dele af artiklerne om graviditetsrelateret kardiomyopati og blodprop i graviditeten. Vi har ikke læst Lægehåndbogens fagartikler, afsnit om medicinsk behandling af hjerterytmeforstyrrelser i graviditeten, eller hvilke undersøgelser der er sikre under graviditet. Vi har ikke læst, hvor meget jern en gravid skal have. De afsnit, der er markeret "redaktionens eget råd", er redaktionens vurdering og ikke taget fra en kilde. Siden erstatter ikke en lægefaglig vurdering.