Kort svar: kan man blive helbredt for astma?
Patienthåndbogen skriver, at astma hos de fleste er kronisk. Det betyder, at hvis du én gang har haft astma, er det mest sandsynligt, at du vil have sygdommen resten af livet. Symptomerne kan dog svinde i en årrække og blusse op igen, for eksempel i forbindelse med en ny infektion i luftvejene. Hos børn med mild astma er billedet bedre: Hos næsten halvdelen svinder astmaen i en årrække og hos nogle for altid, når børnene når skolealderen. Med den rigtige behandling kan de fleste kontrollere symptomerne og føre et aktivt liv.
Hvad betyder kronisk?
Kronisk betyder, at sygdommen er der over lang tid og normalt ikke forsvinder helt. Patienthåndbogen beskriver astma som en sygdom i lungerne, hvor der er en vedvarende tilstand af irritation i luftvejene. Kilden skriver, at astma i dag kan behandles med meget effektiv medicin, og at de fleste med astma kan blive næsten fri for symptomer, hvis de følger den rigtige behandling. Det er derfor vigtigt at skelne mellem to ting: at være symptomfri og at være helbredt. Kilden bruger udtrykket næsten fri for symptomer og ikke ordet helbredt.
Hvad siger kilden om børn?
Patienthåndbogen skriver, at børn med mild astma har en god prognose. Hos næsten halvdelen svinder astmaen i en årrække og hos nogle for altid, når børnene når skolealderen. Kilden skriver samtidig, at astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. Hvis dit barn har astma, kan du derfor ikke vide på forhånd, om den forsvinder. Det afhænger af, hvor svær den er. Kilden siger ikke, hvordan man forudsiger, hvilke børn der vokser fra den, og redaktionen gætter ikke.
Patienthåndbogen har en særskilt artikel om astma hos børn, som ikke er en del af denne side. Siden her bygger på artiklen om astma, en oversigt.
Hvad siger kilden om voksne?
Blandt voksne er astma ifølge Patienthåndbogen ofte kronisk, og man har ofte behov for at tage medicin resten af livet for at forebygge anfald og behandle symptomer. Personer med astma, som ryger, har et dårligere forløb og har ofte behov for mere medicin. Personer med svær overvægt har også flere astmasymptomer og har brug for højere doser medicin. Siden her angiver ingen doser.
Kan astma komme tilbage?
Patienthåndbogen skriver, at symptomerne på astma kan svinde i en årrække og blusse op igen, for eksempel i forbindelse med en ny infektion i luftvejene. Det betyder, at man ikke skal regne en pause i symptomerne som et sikkert tegn på, at sygdommen er væk. Hvis hosten, åndenøden eller den pibende vejrtrækning vender tilbage efter en periode uden gener, er det en god idé at kontakte lægen (redaktionens eget råd).
Sådan holder du astmaen under kontrol
Fordi astma for de fleste er kronisk, handler målet ifølge Patienthåndbogen om kontrol. Hensigten med behandlingen er at mindske symptomer, forebygge anfald, behandle forværringer og opnå og bevare en så normal lungefunktion som muligt. Behandlingen består af astmamedicin, som næsten altid tages som inhalation, og forebyggende foranstaltninger, som du selv kan gøre.
- Undgå det, du ved kan udløse et anfald, for eksempel cigaretrøg, stegeos, kold luft, parfume, husdyr eller pollen.
- Tag den forebyggende medicin, som lægen har foreskrevet, også i perioder uden symptomer, hvis det er det, du har aftalt med lægen.
- Overvej at tabe dig, hvis du er overvægtig, fordi overvægt forværrer symptomerne.
- Hvis astmaen er ustabil, kan du måle lungefunktionen, peak flow, og føre en dagbog over symptomer, anfald og forbrug af medicin.
- Få en personlig plan for behandlingen, så du ved, hvad du skal gøre, hvis astmaen pludselig bliver værre.
Det er meget vigtigt, at du har styr på, hvordan medicinen skal inhaleres. Kilden skriver, at du kan få vejledning og få tjekket din inhalationsteknik hos lægen eller på apoteket.
De tre typer medicin i overblik
Patienthåndbogen skriver, at der er tre hovedtyper af medicin ved astma. Anfaldsmedicin inhaleres som pulver eller spray og virker med det samme ved at udvide luftvejene. Forebyggende medicin dæmper irritationstilstanden i luftvejene, forebygger anfald og virker stabiliserende på lungernes funktion. Den vigtigste type er inhaleret binyrebarkhormon. Ved meget alvorlige anfald kan der også være behov for tabletter med binyrebarkhormon og indlæggelse. Ved meget svær astma, hvor den almindelige behandling ikke er tilstrækkelig, kan man i nogle tilfælde få biologisk medicin, som gives som indsprøjtninger på sygehuset hver måned.
Hos de fleste med astma er det nødvendigt at tage en lille dosis inhaleret binyrebarkhormon hver dag som forebyggende vedligeholdelsesbehandling. Personer med meget mild astma, som ikke har gener i lange perioder, kan ifølge kilden nøjes med anfaldsmedicin sammen med en lille dosis inhaleret binyrebarkhormon, som inhaleres, hvis symptomerne viser sig. Det er noget, du aftaler med din læge.
Kontrol hos lægen
Patienthåndbogen skriver, at det i den første periode efter, at du har fået konstateret astma, er vigtigt, at du bliver fulgt hos lægen med jævne mellemrum, for eksempel efter 1-3 måneder, så medicinen kan justeres. Hvis astmaen er stabil, er det som regel tilstrækkeligt at blive tjekket en gang om året. Det er derfor ikke ensbetydende med, at astmaen er helbredt, hvis kontrollerne bliver sjældnere. Det betyder, at den er stabil (redaktionens eget råd).
Hvordan ved du, om astmaen stadig er der?
Patienthåndbogen beskriver, at lægen kan måle lungefunktionen, og at målingen ved astma kan vise nedsatte værdier på grund af forsnævrede luftveje og bedring efter inhalation af astmamedicin. Du kan også selv måle lungefunktionen hjemme, peak flow, over flere dage. Hvis du har astma, vil det ofte vise variation fra morgen til aften eller fra dag til dag. Hos speciallægen og i lungeambulatoriet på hospitalet kan man måle typen og graden af luftvejsirritation ved at måle nitrogenoxid i udåndingsluften. Det er altså lægen, der kan vurdere, om astmaen stadig er til stede, også selv om du ikke har mærket symptomer i en periode (redaktionens eget råd, i tråd med kilden).
Hvornår skal du kontakte lægen?
Hvis du får vedvarende hoste, åndenød eller pibende vejrtrækning, eller hvis du ofte oplever, at forkølelser går ned i brystkassen og giver hoste og pibende vejrtrækning i flere uger, er det en god grund til at kontakte lægen (redaktionens eget råd, bygget på kildens beskrivelse af symptomerne). Ved meget besværet vejrtrækning, som kommer på få minutter, skal du handle akut og ringe 112 (redaktionens eget råd). Du skal følge den plan, du har aftalt med lægen, hvis astmaen pludselig bliver værre.
Hvordan er det at leve med astma?
Patienthåndbogen skriver, at astma kan påvirke hverdagen i forskellig grad, men at de fleste med den rette behandling kan leve et fuldstændigt normalt liv. Flere sportsfolk på topplan har astma. I perioder med forværring må du begrænse den fysiske aktivitet, og der kan være behov for at blive sygemeldt. Regelmæssig motion er vigtig, og kilden skriver, at du bør have din anfaldsmedicin med, når du motionerer. Ved infektion skal du holde pause med træningen, indtil du har en dag uden symptomer, og derefter langsomt genoptage den.
Er astma farligt?
Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste tilfælde af astma er milde eller moderate og dermed ikke farlige. Få personer har svær eller meget svær astma, og nogle af dem får farlige anfald. Kilden skriver, at der nu er meget få, som dør af astma.
Kan astma forebygges?
Kilden skriver, at astma opstår på grund af arvelige forhold og de påvirkninger, vi udsættes for i hverdagen. De arvelige faktorer kan man ikke gøre så meget ved. Hvis man har astma i familien eller har høfeber, er det uklogt at anskaffe sig pelsdyr, og det er uklogt at uddanne sig til erhverv, hvor risikoen for, at allergi og astma bliver forværret, er høj, for eksempel dyrlæge, frisør, bager, laborant, der arbejder med forsøgsdyr, og jobs med store mængder støv, som snedkerarbejde. Har du fået astma, skal du ikke ryge, og børn og unge med astma bør slet ikke udsættes for tobaksrøg.
Gode spørgsmål til lægen
- Er min astma så stabil, at kontrollerne kan blive sjældnere?
- Hvordan kan jeg se, om astmaen er ved at blusse op igen?
- Er min inhalationsteknik i orden?
- Har jeg en personlig plan for, hvad jeg gør ved en forværring?
- Hvad kan jeg gøre ved udløsere som pollen, dyr eller støv?
Sådan holder du overblik over din egen astma
Skriv ned, hvornår du har symptomer, hvad du lavede, da de kom, og hvor ofte du bruger din anfaldsmedicin. Notér også, hvornår du er symptomfri, og hvad der ellers har ændret sig, for eksempel nyt hjem, nyt arbejde, en forkølelse eller tid i naturen. Et sådant overblik gør det lettere for dig og lægen at tale om, hvordan astmaen faktisk opfører sig over tid, og det er et bedre udgangspunkt end hukommelsen alene, når spørgsmålet er, om astmaen har ændret sig. Tag noterne med til kontrollen, og skriv de spørgsmål ned, du vil stille, så du ikke glemmer dem i konsultationen. Ændr aldrig din medicin på egen hånd på baggrund af noterne, men tag dem med til lægen (redaktionens eget råd)
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikel om astma, en oversigt, i fuld tekst. Artiklen om astma hos børn og Lægehåndbogens artikel er ikke læst. Kilden angiver ikke, hvor mange voksne der bliver symptomfri eller kommer af med medicinen, ikke hvor længe en pause kan vare, og ikke, hvem af børnene der vokser fra astmaen. Siden bruger derfor ikke ordet helbredt om astma og giver ingen doser. Siden handler primært om voksne, og børn er kun nævnt kort.