Kort svar

Patienthåndbogen skriver, at de fleste, som begynder med blodtryksmedicin, skal behandles hele livet, og at behandlingen næsten altid skal fortsætte igennem hele livet. Et normalt blodtryk, mens man tager medicinen, er derfor ikke et tegn på, at man kan stoppe. Det er et tegn på, at medicinen virker. Hvis du overvejer at stoppe, for eksempel på grund af bivirkninger, skal du tale med din læge først. Om en bestemt type medicin, beta-blokkere, skriver kilden, at man ikke må stoppe brat.

Hvorfor skal man tage blodtryksmedicin så længe?

Patienthåndbogen forklarer, at forhøjet blodtryk typisk ikke giver symptomer. De fleste med højt blodtryk føler sig raske, og skaderne udvikler sig langsomt over mange år, indtil konsekvenserne pludselig opstår. Det kan for eksempel være et hjerteinfarkt eller en apopleksi, altså en blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Hensigten med at bruge blodtryksmedicin er at forhindre skadelige hændelser, der kan ligge mange år ude i fremtiden.

Det er derfor, behandlingen kan føles unødvendig. Kilden skriver åbent om det: Mange mennesker med forhøjet blodtryk kan have det godt uden medicin i en lang årrække, og det kan derfor være svært at acceptere at skulle tage flere slags blodtrykspiller hver dag, år efter år. Alligevel er behandlingen ifølge kilden den bedste metode til at forebygge problemer som apopleksi og hjertesygdom. Kilden skriver, at det er ingen tvivl om, at blodtryksmedicin for rigtig mange personer med højt blodtryk reducerer risikoen for blandt andet hjerteinfarkt, apopleksi og tidlig død.

Er et normalt blodtryk ikke et tegn på, at jeg er rask?

Ikke nødvendigvis. Når man først er begyndt på medicin, er målet ifølge Patienthåndbogen at få blodtrykket under et bestemt niveau og fastholde det der:

  • målt hjemme i gennemsnit under 135/85 mmHg
  • under 130/80 ved tidligere blodprop i hjertet eller hjernen
  • under 130/80 ved diabetes
  • under 130/80 ved nyresygdom
  • i nogle tilfælde et højere mål, for eksempel 140/85, ud fra en individuel vurdering af risikoen og ved alder over 80 år

Kilden skriver, at det næsten altid kræver behandling med medicin resten af livet at holde blodtrykket der. Når blodtrykket er faldet til målet, er det altså medicinen og livsstilen, der holder det der. Du kan læse mere om grænserne i artiklen om normalt blodtryk.

Hvad nu, hvis jeg har bivirkninger?

Det er den hyppigste grund til, at folk overvejer at stoppe. Patienthåndbogen skriver, at man i nogle tilfælde bliver nødt til at skifte præparat på grund af bivirkninger, og at man ofte skal behandles med flere stofgrupper samtidig. Kilden lægger vægt på, at det er vigtigt at finde en behandling med ingen eller meget få bivirkninger, netop fordi man sandsynligvis skal behandles hele livet. Derfor er der mange muligheder:

  • ACE-hæmmere kan give en tør hoste, særligt om natten. Kilden skriver, at man så skal skifte til et andet lægemiddel, for eksempel en angiotensin 2-blokker. En sjælden gang kan man få hævelse på bestemte steder, for eksempel læben. Så skal man skifte til anden behandling.
  • Kalciumblokkere kan give svimmelhed, hovedpine, kvalme, rødme og hævede lægge. Kilden skriver, at tendensen til hævede lægge ses hos cirka 10 procent.
  • Vanddrivende medicin kan give hyppig vandladning, især i starten, og sjældnere kvalme, forstoppelse, diarré, træthed eller impotens.
  • Beta-blokkere kan give træthed i musklerne ved anstrengelse, kolde hænder og fødder, træthed og nedsat evne til at få rejsning.

Enkelte ældre får ifølge kilden en forstærket tendens til, at blodtrykket falder i stående stilling, og kan blive svimle, når de rejser sig. Hvis man får sådanne bivirkninger, skal man skifte til en anden type blodtryksmedicin. Alt dette skal ske i samråd med lægen. Du skal altså ikke stoppe selv, men ringe til lægen og fortælle om bivirkningen. Redaktionens eget råd er at skrive bivirkningerne ned og tage dem med.

Beta-blokkere: stop ikke brat

Patienthåndbogen skriver om beta-blokkere, at det er meget vigtigt, at man ikke stopper brat med at tage dem. Nedtrapningen skal ske gradvist over flere uger og kun i samråd med lægen. Hvis man trapper for hurtigt ned, kan det i nogle tilfælde resultere i alvorlige konsekvenser, såsom stigende blodtryk, hjerteinfarkt eller hjerneblødning.

Kilden nævner ikke samme advarsel for de andre stofgrupper, så redaktionen skriver heller ikke, at samme risiko gælder dem. Det er dog redaktionens eget råd at tale med lægen, før man ændrer i noget, fordi lægen kender din samlede medicin og dine øvrige sygdomme.

Kan man klare sig uden medicin?

For nogle kan svaret være ja i begyndelsen. Patienthåndbogen skriver, at man ved mild hypertension ikke altid behøver at starte med medicin, fordi blodtrykket undertiden kan normaliseres ved livsstilsændringer. Lægen vil ofte rådgive om kost, rygning, alkohol og motion først. Hvis du har moderat eller alvorlig forhøjelse, bør du ifølge kilden altid behandles med medicin. Det samme gælder, hvis du har flere andre faktorer, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, for eksempel rygning, forhøjet kolesterol, diabetes eller flere tilfælde af hjertesygdom i familien.

Kilden skriver også, at behandlingen af forhøjet blodtryk består i meget mere end at mindske blodtrykket. Mindst lige så vigtigt er det at spise sund kost med meget frugt, grøntsager og fisk, dyrke regelmæssig motion, undgå overvægt, undgå at drikke for meget alkohol og undgå at ryge. Disse ting kan hjælpe, men kilden skriver ikke, at de kan erstatte medicinen for dem, der har brug for den. Se artiklerne kost ved forhøjet blodtryk og salt og blodtryk.

Hvad er de fire grupper af blodtryksmedicin?

Patienthåndbogen nævner fire stofgrupper, som er ligeværdige som førstevalg og giver nogenlunde samme nedsættelse af blodtrykket: ACE-hæmmere, angiotensin 2-blokkere, kalciumblokkere og vanddrivende midler. Kilden skriver, at man ofte bruger vanddrivende stoffer og kalciumblokkere hos ældre og ACE-hæmmere og angiotensin 2-blokkere hos yngre. Beta-blokkere bruges mindre end før som første valg, medmindre man har haft en blodprop i hjertet eller har hjertesvigt. Kilden skriver, at beta-blokkere er dårligere end andre former for blodtryksmedicin til at forebygge apopleksi.

Ved graviditet eller planer om graviditet skriver kilden, at man ikke skal bruge ACE-hæmmere og de beslægtede angiotensin 2-blokkere, og at man også bør undgå vanddrivende medicin i de fleste tilfælde. Hvis du er gravid eller ammer og tager blodtryksmedicin, skal du kontakte lægen. Siden angiver ikke doser eller navne på præparater.

Hvad skal du være opmærksom på, hvis du tager flere slags medicin?

Kilden skriver, at de fleste mennesker med moderat eller mere alvorlig forhøjet blodtryk skal have mere end ét lægemiddel. Lægen kombinerer grupperne. Det er vigtigt jævnligt at få kontrolleret medicinens virkning og bivirkninger, særligt i begyndelsen af behandlingen. Hvis du har diabetes, astma eller hjertesvigt, skal man ifølge kilden være forsigtig med visse typer, for eksempel beta-blokkere, og tiazider kan gøre det vanskeligt at kontrollere blodsukkeret.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogens artikler om blodtryksmedicin indeholder ikke en liste over, hvornår man skal ringe. Redaktionens eget råd er at kontakte lægen, hvis du:

  • har bivirkninger, der generer dig eller får dig til at overveje at stoppe
  • bliver svimmel, når du rejser dig, eller besvimer
  • får en tør hoste, der ikke går over, eller hævelse af læber eller ansigt
  • er blevet gravid, planlægger graviditet eller ammer
  • har fået ny medicin fra en anden læge og er i tvivl om, hvordan den passer sammen med blodtryksmedicinen
  • har problemer med at huske eller betale for medicinen

Hvis du får tegn på blodprop i hjertet eller hjernen, er det akut. Det er beskrevet i artiklen hvornår skal du til læge med højt blodtryk. Du kan også læse mere om sygdommen i forhøjet blodtryk.

Sådan kan du følge dit blodtryk

Hold gerne en enkel oversigt over de blodtryk, du selv har målt, med dato og tidspunkt, og skriv også, hvordan du har det i hverdagen. Tag oversigten med til lægen, så samtalen om din behandling bygger på tal og ikke kun på erindring. (redaktionens eget råd)

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvilket blodtryk er mit mål, og hvordan måler jeg det derhjemme?
  • Skal jeg fortsætte med medicinen, selv om mit blodtryk nu er fint?
  • Kan bivirkningerne afhjælpes ved at skifte præparat?
  • Skal jeg have taget blodprøver for at kontrollere medicinen?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg med opkast og diarré, mens jeg tager blodtryksmedicin?

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om behandling, komplikationer og udredning af forhøjet blodtryk i fuld tekst. Lægehåndbogen og Hjerteforeningen er ikke læst. Kilderne beskriver ikke, om man efter mange år med god livsstil kan trappe ud af medicin, og siden gør det heller ikke. Advarslen om bratte stop gælder i kilden kun beta-blokkere. Siden angiver ingen doser og ingen navne på præparater. Spørgsmålene til lægen er redaktionens forslag, og kilderne svarer ikke på dem.