Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at forhøjet blodtryk typisk ikke giver symptomer, før der eventuelt er opstået varige skader. Derfor er det som regel ikke, hvordan du har det, der afgør, om du skal til læge, men hvad blodtrykket viser. Hos lægen regnes blodtrykket for forhøjet ved 140/90 eller derover ved flere målinger. Derhjemme er grænsen 135/85 eller derover ved flere målinger. Meget højt blodtryk med kraftig hovedpine og forvirring er sjældent, men kræver ifølge kilden hurtig behandling på sygehus.
Hvad betyder tallene?
Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg. Patienthåndbogen forklarer, at det første tal er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud. Det kaldes det systoliske tryk. Det sidste tal er trykket mellem hjerteslagene, og det kaldes det diastoliske tryk. Et blodtryk på 150/90 betyder derfor, at trykket for hvert hjerteslag svinger mellem 150 og 90. Tallene måles i millimeter kviksølv, skrevet mmHg.
Kilden deler forhøjet blodtryk op i grader, målt hos lægen:
- mild hypertension: systolisk tryk på 140 til 159 eller diastolisk tryk på 90 til 99
- moderat hypertension: systolisk tryk på 160 til 179 eller diastolisk tryk på 100 til 109
- endnu højere tal kaldes svær hypertension. I de sværeste tilfælde kan blodtrykket for eksempel være 220/120
Ved blodtryk målt hjemme er grænserne ifølge kilden 5 mmHg lavere. Du kan læse mere om, hvad der er normalt, i artiklen om normalt blodtryk, og om selve sygdommen i artiklen forhøjet blodtryk.
Kan du mærke, at blodtrykket er for højt?
Som regel ikke. Patienthåndbogen skriver, at forhøjet blodtryk typisk giver ingen symptomer, før der eventuelt er opstået varige skader. Nogle får let hovedpine, mild svimmelhed og hyppigt næseblod. Andre har hjertebanken og bliver forpustede, når de anstrenger sig fysisk. Kilden nævner også, at nogle få har forhøjet blodtryk på grund af en anden sygdom, og at symptomerne i så fald afhænger af, hvilken sygdom det er.
Det betyder, at man kan have for højt blodtryk i flere år uden at vide det. Patienthåndbogen skriver, at et for højt blodtryk ofte opdages tilfældigt, og at 1 ud af 4 voksne danskere har for højt blodtryk. Det er også derfor, lægen ofte måler blodtrykket i forbindelse med en almindelig undersøgelse.
Hvornår er det en grund til at kontakte lægen?
Kilderne indeholder ikke en enkelt regel om, hvornår man skal ringe til lægen. Ud fra det, de skriver, kan redaktionen opstille nogle situationer. Det er redaktionens eget råd, og ikke lægens:
- Du har målt 135/85 eller derover ved flere målinger derhjemme. Så er blodtrykket ifølge Patienthåndbogen forhøjet, og det er en god grund til at få det vurderet.
- Du har fået målt 140/90 eller derover ved flere målinger hos lægen eller på apoteket.
- Du har tilbagevendende let hovedpine, svimmelhed, næseblod, hjertebanken eller forpustethed ved anstrengelse. Kilden nævner dem som mulige symptomer, men de har mange andre forklaringer, så det er lægen, der skal vurdere dem.
- Der er hjerte-kar-sygdom i den nære familie, eller du har diabetes eller højt kolesterol. Patienthåndbogen skriver, at de forhold øger risikoen for komplikationer.
Husk, at et enkelt højt tal ikke er en diagnose. Patienthåndbogen skriver, at lægen stiller diagnosen ved gentagne målinger, og at stress og angst kan gøre blodtrykket meget højt hos lægen, selv om det ellers er normalt.
Alarmtegn, der ikke kan vente
Patienthåndbogen beskriver nogle tilstande, hvor højt blodtryk er en akut sag. De er sjældne, men vigtige at kende.
Ved meget højt blodtryk kan man få kraftig hovedpine, blive forvirret, få problemer med balancen, få kvalme og kaste op. Kilden skriver, at det er meget sjældent. Den allersjældneste tilstand er akut påvirkning af hjernen (encefalopati), hvor det systoliske tryk typisk er over 200 og det diastoliske over 130. Symptomerne er som regel kraftig hovedpine og forvirring, og man kan tale utydeligt, blive søvnig eller hidsig. Patienthåndbogen skriver, at tilstanden kræver indlæggelse på sygehus med det samme.
Svært forhøjet blodtryk over lang tid kan give skader på hjerte, nyrer og øjne. Kilden skriver, at tilstanden kræver akut indlæggelse. Den kaldtes tidligere ondartet, men har ikke noget med kræft at gøre. Ifølge kilden indlægges cirka 50 mennesker om året i Danmark med svært forhøjet blodtryk.
Højt blodtryk over mange år kan også give akutte komplikationer uden varsel. Patienthåndbogen beskriver dem sådan:
- Blodprop i hjernen eller hjerneblødning (apopleksi): man mister kraften i arm og ben i højre eller venstre side, mundvigen kan hænge, man mister evnen til at tale, eller man bliver kortvarigt døsig.
- Blodprop i hjertet: kraftige, snørende eller klemmende smerter i brystet, som ofte stråler ud til en arm eller kæben, varer længe og typisk ikke bliver bedre af hvile. Man får ofte kvalme, kaster op, får problemer med at trække vejret og bliver klamtsvedende, angst og urolig.
- Rift i hovedpulsåren: pludselige, kraftige smerter i brystet, ofte med udstråling nedad ryggen. Man bliver meget medtaget og kan miste bevidstheden.
Kilden angiver ikke et telefonnummer. Redaktionens eget råd er, at pludselige tegn som disse skal behandles som akutte, og at man ringer 112. Du kan læse mere i artiklerne om brystsmerter og faresignaler ved hovedpine.
Hvordan undersøger lægen blodtrykket?
Patienthåndbogen skriver, at blodtrykket som regel måles tre gange, og at lægen tager gennemsnittet af de to sidste målinger. Det kaldes klinikblodtrykket. Det er dog endnu bedre at måle derhjemme over 3 dage, som kaldes hjemmeblodtryk. Du kan også blive udstyret med et apparat, der måler dit blodtryk gennem et helt døgn. Læs mere i artiklerne om at måle blodtrykket derhjemme og døgnblodtryksmåling.
Kilden giver også råd om, hvordan man måler rigtigt:
- sid stille i mindst 5 minutter, før du måler
- drik ikke kaffe og ryg ikke i timerne før målingen, fordi det kan øge blodtrykket
- brug et valideret apparat, og lav målingen korrekt
Ud over målingerne kan lægen tage blodprøver for hæmoglobin, natrium og kalium, nyretal, kolesterol og blodsukker, og undersøge urinen for protein og blod. Der tages også et EKG, som viser, om hjertet er forstørret, eller om der er forstyrrelser i hjerterytmen. Undersøgelsen er ufarlig og gør ikke ondt. Nogle få henvises til speciallæge eller sygehus, for eksempel til ultralyd af hjertet eller undersøgelse af nyrerne. Hvis blodtrykket er meget forhøjet, kan øjnene også blive undersøgt. De fleste behøver ikke at få foretaget ultralyd af hjertet.
Hvad sker der bagefter?
Patienthåndbogen skriver, at mild hypertension ikke altid kræver medicin i begyndelsen, fordi blodtrykket undertiden kan normaliseres ved ændringer i livsstil. Lægen vil ofte starte med at rådgive om kost, rygning, alkohol og motion. Moderat og svær hypertension skal stort set altid behandles med medicin ud over livsstilsændringer. Kilden skriver også, at behandlingen næsten altid er livsvarig, og at de fleste, der starter på blodtryksmedicin, skal behandles hele livet. Læs mere i artiklen kan man stoppe med blodtryksmedicin? og om kosten i artiklerne kost ved forhøjet blodtryk og salt og blodtryk.
Hvorfor er det værd at tage højt blodtryk alvorligt?
Patienthåndbogen skriver, at højt blodtryk belaster hjertet og kredsløbet, og at det kan give varige skader, oftest i hjerte, hjerne og nyrer. Hjertet får et stort ekstraarbejde, som efterhånden kan give et forstørret hjerte og i nogle tilfælde hjertesvigt. Forhøjet blodtryk øger også risikoen for åreforkalkning, hvilket kan give hjertekrampe (angina pectoris) og blodprop i hjertet. Nyrerne kan tage skade, og i sjældne tilfælde kan det udvikle sig til nyresvigt. Øjnene kan også tage skade, hvilket viser sig ved gradvist nedsat syn.
Kilden skriver, at forhøjet blodtryk typisk ikke er en akut tilstand. Man kan gå med det i mange år, før det giver problemer. Det er netop derfor, det er vigtigt at få det opdaget. Hvis det forhøjede blodtryk behandles med medicin, forhindrer det ifølge kilden de fleste af komplikationerne. Risikoen afhænger også af andre forhold. Kilden nævner rygning, højt kolesterol, høj alder og mandligt køn, og at for lidt motion, overvægt og usund kost gør én mere udsat. Alkohol kan øge blodtrykket, og kilden skriver, at man med forhøjet blodtryk aldrig bør drikke mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad er mit blodtryk i gennemsnit, når det måles flere gange?
- Skal jeg måle derhjemme eller have en døgnmåling?
- Skal jeg have taget blod- og urinprøver og et EKG?
- Kan jeg starte med at ændre min livsstil, eller skal jeg have medicin med det samme?
- Hvilket blodtryk skal jeg sigte mod, og hvornår skal det kontrolleres igen?
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har læst Patienthåndbogens fem artikler om forhøjet blodtryk, som står i kildelisten, i fuld tekst. Lægehåndbogen, Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen er ikke læst til denne side. Kilderne angiver ikke et tal, hvor man skal kontakte lægen samme dag, og siden her gør det heller ikke. Rådet om at ringe 112 ved pludselige alarmtegn er redaktionens eget og står ikke i de læste artikler.