Kort svar

En døgnblodtryksmåling er en undersøgelse, hvor du i 24 timer bærer en transportabel, automatisk blodtryksmåler. En manchet sidder om den ene overarm og er forbundet med en lille måler, du bærer i en bæltetaske. Apparatet pumper manchetten op med faste mellemrum, også om natten, og gemmer alle målinger, som en læge senere aflæser. Du lever normalt, tager din medicin som sædvanligt og skal ikke overnatte på hospitalet. Det vigtigste, du selv skal huske, er at holde armen i ro, når manchetten pumper, og ifølge Aalborg Universitetshospital ikke gå i bad og ikke tage apparatet af, mens målingen kører.

Hvad er en døgnblodtryksmåling?

Privathospitalet Mølholm beskriver undersøgelsen som en måling, hvor blodtrykket måles med faste intervaller i 24 timer. Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital skriver, at du bærer et transportabelt, automatisk blodtryksapparat i 24 timer, og at alle værdier gemmes i apparatet og aflæses senere i ambulatoriet. På engelsk kaldes metoden ofte ABPM, som står for ambulatory blood pressure monitoring.

Fordelen er, at blodtrykket måles mange gange, i dine vante omgivelser og også mens du sover. Én måling hos lægen giver kun et øjebliksbillede. Du kan læse om, hvad et blodtryk betyder, i artiklen om normalt blodtryk.

Hvorfor får man målt blodtrykket i et døgn?

Hospitalerne nævner flere formål. Mølholm skriver, at formålet er at vurdere, om dit blodtryk kræver medicinsk behandling, og om en allerede startet behandling virker. Nyremedicinsk Afdeling i Aalborg skriver, at lægerne vil se, om symptomer som svimmelhed, hovedpine og hjertebanken skyldes udsving i blodtrykket. Du kan læse om nogle af symptomerne i artiklerne om svimmelhed, hjertebanken og for lavt blodtryk.

Lægehåndbogen skriver om hjemmemåling og døgnmåling, at metoderne bør bruges ved mistanke om, at blodtrykket kun er forhøjet i lægens konsultation, den såkaldte white coat-hypertension, og til at følge effekten af behandling. Lægehåndbogen anbefaler hjemmeblodtryksmåling eller døgnmåling til den endelige diagnostik, mens måling i konsultationen kun anbefales til screening. Om forhøjet blodtryk kan du læse i artiklen om forhøjet blodtryk, og om måling derhjemme i artiklen om at måle blodtrykket derhjemme.

Forberedelse

Forberedelsen er enkel. Mølholm skriver, at der ikke er nogen forberedelse, og at du må spise, drikke og tage din medicin som normalt. Aalborg Universitetshospital skriver det samme om medicinen. Praktiske råd fra hospitalerne:

  • Tag løst tøj på, for eksempel en løsthængende bluse eller skjorte, så manchetten let kan sættes på overarmen (Aalborg Universitetshospital).
  • Du må ikke have en sensor til glukosemåling eller en engangsinsulinpumpe siddende på venstre overarm, når du møder op (Aalborg Universitetshospital, Endokrinologisk Bioanalytisk Afsnit).
  • Er du erhvervsaktiv, og dit arbejde gør det svært at holde dig i ro under målingerne, skal du kontakte ambulatoriet (Aalborg Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling).

Hvis noget i din indkaldelse afviger fra det, der står her, så følg indkaldelsen. Hospitalerne har forskellige apparater og rutiner.

Sådan foregår besøget på hospitalet

Nyremedicinsk Afdeling i Aalborg skriver, at en sygeplejerske informerer dig, måler dit blodtryk og sætter apparatet på. Besøget varer cirka 15 minutter, og derefter kan du tage hjem. Endokrinologisk Bioanalytisk Afsnit i Aalborg beskriver et lidt længere forløb: du hviler i 5 minutter, blodtrykket måles med en manuel blodtryksmåler, og apparatet sættes på, hvilket tager cirka 20 minutter. Apparatet har du på i 24 timer. Det sidder på dag 1, og det tages af på dag 2, hvilket tager cirka 10 minutter.

Lægehåndbogen skriver om korrekt blodtryksmåling i det hele taget, at manchetten skal have den rigtige størrelse. En for lille manchet giver for høje værdier, og en for stor manchet giver for lave værdier. Ved en armomkreds over 35 cm bruges en stor manchet, og ved en armomkreds på 25-35 cm bruges en normal manchet. Lægehåndbogen skriver desuden, at kun valideret udstyr bør bruges, og at håndledsmålere ikke anbefales. Det er personalet, der vælger den rigtige manchet til dig.

Hvordan sidder apparatet?

Endokrinologisk Bioanalytisk Afsnit i Aalborg beskriver, at en manchet sidder rundt om den ene overarm, at manchetten er forbundet til måleren med en slange, og at måleren bæres i en bæltetaske. Det betyder, at apparatet kan mærkes, især når manchetten pumpes op, men du kan gå, arbejde og gøre de fleste ting. Mølholm skriver, at armen kan stramme, når manchetten pumper luft, ligesom ved almindelig blodtryksmåling.

Hvor ofte måles blodtrykket?

Hospitalerne har ikke samme indstilling, og der er derfor ikke ét rigtigt tal. Aalborg Universitetshospital angiver to forskellige indstillinger:

  • Endokrinologisk Bioanalytisk Afsnit (dokument fra 2015): hver 30. minut om dagen og hver time om natten.
  • Nyremedicinsk Afdeling (dokument fra 2024): hver 20. minut om dagen og aftenen og 1 gang i timen om natten mellem klokken 22.00 og 7.00.

Mølholm skriver, at apparatet er indstillet til at måle hyppigere om dagen end om natten, men angiver ikke specifikke tidsintervaller.

Sådan opfører du dig under målingen

Hospitalerne er enige om, at du skal leve så normalt som muligt. Aalborg Universitetshospital skriver, at du skal gøre de ting, du plejer. Mølholm nævner arbejde, rengøring og motion. Reglerne under selve målingen er:

  • Når manchetten pumpes op, skal du sidde eller stå stille med armen afslappet (Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg).
  • Mølholm skriver, at du skal holde armen i ro og gerne må strække den, når apparatet måler.
  • Hvis målingen afbrydes, forsøger apparatet igen efter 2 minutter. Det sker også ved andre fejlmålinger (Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg).
  • Typiske årsager til fejl er, at manchetten glider af overarmen, eller at armen ikke er i ro (Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg).
  • Du må ikke gå i bad i døgnet, og du må ikke tage apparatet af (Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg).

Det er altså især bevægelse af armen under en måling, der kan give fejl.

Når døgnet er gået

Afdelingerne beskriver forskellige måder at afslutte på. Nyremedicinsk Afdeling i Aalborg skriver, at du skal aftale med sygeplejersken, om du selv skal slukke apparatet efter 24 timer, og at du dagen efter skal komme ind og aflevere det. Mølholm skriver, at du selv tager apparatet af, når overvågningen er slut, og afleverer det i receptionen. Endokrinologisk Bioanalytisk Afsnit i Aalborg beskriver, at apparatet tages af på dag 2, og at afmonteringen tager cirka 10 minutter. Spørg derfor ved påsætningen, hvordan du slukker, hvornår og hvor du afleverer, og hvem du kan ringe til, hvis noget går galt.

Svar på undersøgelsen

Aalborg Universitetshospital skriver, at svaret gives af den læge, der har bestilt undersøgelsen, eller af afdelingen. Mølholm skriver, at resultatet aflæses, og at du derefter modtager en konklusion fra hjertelægen. Patientinformationerne angiver ikke, hvor lang tid der går, før du får svar. Spørg derfor ved afleveringen, hvornår og hvordan du får besked.

Hvad viser resultatet?

Patientinformationerne gennemgår ikke, hvad de enkelte tal betyder, og den side i Lægehåndbogen, som redaktionen har læst, angiver ikke grænseværdier for døgn-, dag- og natmåling. Redaktionen skriver derfor ikke nogen grænseværdier her. Det er lægen, der vurderer dine målinger sammen med din øvrige situation, for eksempel hvilke sygdomme du har, og hvilken medicin du tager. Du kan læse om, hvad blodtryk betyder i det hele taget, i artiklerne om normalt blodtryk, højt blodtryk og stress og salt og blodtryk.

Døgnmåling eller måling derhjemme?

Lægehåndbogen skriver, at både hjemmemåling og døgnmåling kan bruges til diagnostik og kontrol. Hjemmemåling foretager du selv med en valideret blodtryksmåler, og Lægehåndbogen skriver, at patienten skal sidde mindst 5 minutter før målingen. Ved diagnostik og kontrol bør blodtrykket måles mindst to gange i løbet af en konsultation, og ved en af de første konsultationer måles begge arme. Er der en forskel på over 10 mmHg, måles efterfølgende på den arm, der har det højeste tryk. Det er også en god idé at lade der gå nogle minutter mellem målingerne og at notere gennemsnittet af de to sidste.

Døgnmålingen har den fordel, at den også viser natten og måler automatisk uden din medvirken. Hjemmemålingen kan til gengæld gentages over flere dage og uger. Hvilken metode der passer til dig, afgør lægen. Læs mere om selvmåling i artiklen om at måle blodtrykket derhjemme.

Risici og ubehag

Patientinformationerne beskriver ikke alvorlige risici ved undersøgelsen. Det ubehag, de nævner, er, at armen kan stramme, når manchetten pumper luft. Kan du ikke tåle trykket, så ring til afdelingen, i stedet for at tage apparatet af uden at aftale det. Aalborg Universitetshospital skriver nemlig, at du ikke må tage det af.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvorfor skal mit blodtryk måles over et døgn, og hvad håber I at få svar på?
  • Hvor ofte måler apparatet om dagen og om natten?
  • Må jeg tage bad eller tage apparatet af, og hvad gør jeg, hvis manchetten glider?
  • Hvordan og hvornår slukker og afleverer jeg apparatet?
  • Hvem giver mig svar, og hvornår kan jeg forvente det?

Det er din læge og den afdeling, der undersøger dig, der kan fortælle, hvad der gælder i netop dit tilfælde.