Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad betyder tallene i et blodtryk?
Blodtrykket angives med to tal. Det første er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen (det systoliske). Det andet er trykket mellem hjerteslagene (det diastoliske). Et blodtryk på 150/90 betyder, at trykket for hvert pulsslag svinger mellem 150 og 90. Tallene angives i millimeter kviksølv (mmHg), fordi blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruges oftest elektroniske apparater (Patienthåndbogen). Se også, hvad der regnes for et normalt blodtryk.
Kan stress give et højt blodtryk hos lægen, selv om det ellers er normalt?
Ja, det kan det ifølge Patienthåndbogen. Stress og angst kan øge blodtrykket meget hos nogle mennesker, så det kan være meget højt hos lægen, selv om det ellers er normalt. Det kan lægen se, hvis du selv måler blodtrykket derhjemme, eller hvis du får et apparat, der måler blodtrykket gennem et helt døgn. Læs mere om at måle blodtrykket derhjemme og om døgnblodtryksmåling.
Sådan får du en rigtig måling
- Blodtrykket måles som regel tre gange. Hos lægen kaldes det klinikblodtrykket, og lægen tager gennemsnittet af de to sidste målinger.
- Det er endnu bedre at måle blodtrykket derhjemme over 3 dage. Det kaldes hjemmeblodtryk.
- Sid stille i mindst 5 minutter, før du måler, for blodtrykket stiger og falder hurtigt, når du er aktiv.
- Drik ikke kaffe og ryg ikke i timerne før, for begge dele kan øge blodtrykket.
- Målingen skal udføres korrekt og med et valideret apparat.
Alle punkter: Patienthåndbogen.
Hvor højt er for højt?
Patienthåndbogen kalder det mild forhøjet blodtryk, når det øverste tal hos lægen er 140-159 eller det nederste tal er 90-99. Ved moderat forhøjet blodtryk er det øverste tal 160-179, eller det nederste tal er 100-109. Er blodtrykket endnu højere, kaldes det svært forhøjet. Ved gennemsnit målt hjemme er grænserne 5 lavere.
Ved mildt forhøjet blodtryk er det ikke altid nødvendigt at starte med blodtrykssænkende medicin, fordi blodtrykket undertiden kan normaliseres ved ændringer i livsstil. Lægen vil ofte starte med at rådgive om kost, rygevaner, alkohol og motion. Moderat og svært forhøjet blodtryk skal stort set altid behandles med medicin ud over livsstilsændringer (Patienthåndbogen).
Stress og højt blodtryk giver ikke de samme tegn
Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer (Patienthåndbogen). Man kan derfor føle sig rask og alligevel have et for højt blodtryk. Stress giver derimod ofte mærkbare symptomer. Hjerteforeningen nævner blandt andet hjertebanken, hovedpine, mavesmerter, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humør, søvnproblemer, irritabilitet og ubeslutsomhed. Også øget brug af kaffe, tobak og alkohol samt øget sygefravær kan være tegn. Læs mere om tidlige tegn på stress.
Stress er ikke altid skadeligt
Hjerteforeningen skriver, at kortere perioder med stress er en naturlig del af livet. Kortvarig stress er en nyttig fysisk og psykisk reaktion, som skal gøre dig hurtig og effektiv, så du bedst muligt kan håndtere farer, udfordringer og uventede situationer. Når faren er drevet over, eller opgaven er løst, bliver symptomerne reduceret. Gentagne perioder med stress eller langvarig stress kan derimod være skadeligt. Det kan gøre dig fysisk syg og øger risikoen for depression og udbrændthed. Ifølge Hjerteforeningen kan stresshormonerne også give en nedsat insulinfølsomhed.
Andre ting, der kan give højt blodtryk
Ud over arv nævner Patienthåndbogen disse forhold, som øger risikoen for højt blodtryk:
- Overvægt
- Diabetes
- For lidt fysisk aktivitet
- Højt indtag af salt
- Højt indtag af alkohol
- Høj alder
I sjældne tilfælde skyldes det forhøjede blodtryk en anden sygdom. Det kaldes sekundær hypertension, og kun få procent af alle med forhøjet blodtryk har den. Det kan være sygdomme i nyrerne, forsnævring på pulsåren til nyrerne eller sjældne svulster i binyrerne. En del medicin kan også give forhøjet blodtryk, for eksempel p-piller, NSAID og kortikosteroider. Nogle personer kan desuden få forhøjet blodtryk, hvis de spiser lakrids hver dag (Patienthåndbogen). Læs mere om salt og blodtryk.
Hvad lægen undersøger
Har du fået konstateret forhøjet blodtryk, undersøger lægen ifølge Patienthåndbogen blandt andet disse ting:
- Blodprøver: blodprocent, natrium og kalium, nyretal (kreatinin og karbamid), kolesterol og blodsukker, fordi diabetes oftere ses ved højt blodtryk.
- Urinprøve: lægen leder efter protein og blod, som kan vise, at nyrerne er skadet.
- EKG: undersøgelsen viser, om hjertet er forstørret, og om der er forstyrrelser i hjerterytmen. Du ligger på en briks med 12 elektroder på brystkassen, armene og benene. Den er ufarlig og gør ikke ondt.
De fleste med forhøjet blodtryk behøver ikke en ultralydsundersøgelse af hjertet. Er blodtrykket meget forhøjet, kan du få undersøgt øjnene hos en øjenlæge. Er det mildt eller moderat forhøjet, behøver du ikke det (Patienthåndbogen).
Hvorfor det er vigtigt at få blodtrykket behandlet
Forhøjet blodtryk er typisk ikke en akut tilstand. Man kan som regel gå med det i mange år, før det giver problemer. Bliver det ikke opdaget og behandlet, kan det dog give varige skader i blodkarsystemet, oftest i hjerte, hjerne og nyrer. Mange års forhøjet blodtryk giver ifølge Patienthåndbogen en øget risiko for blodprop i hjernen eller hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt og kronisk nyresvigt. Hvor alvorlige skaderne er, hænger normalt tæt sammen med, hvor meget blodtrykket er forhøjet.
Patienthåndbogen skriver, at medicin mod forhøjet blodtryk forhindrer de fleste komplikationer, og at behandlingen næsten altid er livsvarig. Risikoen påvirkes også af rygning, højt kolesterol, høj alder og af, om man er mand. Er der flere tilfælde af hjerte-kar-sygdom i den nærmeste familie, er risikoen også øget.
Ring 112 ved tegn på blodprop eller blødning i hjernen. Patienthåndbogen nævner, at man mister kraften i arm og ben i den ene side, at mundvigen kan hænge, og at man kan miste evnen til at tale. Det samme gælder ved tegn på hjerteinfarkt: kraftige, snørende eller klemmende smerter i brystet, der ofte stråler ud til en arm eller kæben, varer længe og typisk ikke bliver bedre af hvile.
Hvad kan du selv gøre ved blodtrykket?
Patienthåndbogen peger på livsstilsændringer, der kaldes KRAM: kostomlægning, rygestop, alkoholbegrænsning og motion. Ændringer i livsstil er et vigtigt supplement til behandling med medicin.
- Kost: Spis meget frugt, grønt og fisk og begrænsede mængder fedt. Spis mindre salt, og lad være med at spise lakrids dagligt.
- Rygning: Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdom væsentligt.
- Alkohol: Alkohol kan øge blodtrykket. Drik højst 10 genstande om ugen og aldrig over 4 ved samme lejlighed, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
- Motion: Alle former for fysisk aktivitet har en gavnlig effekt. Du behøver ikke træne hårdt, for selv let til moderat aktivitet er nok. Gåture og cykelture kan du gøre hver dag, og styrketræning med moderat belastning 2-3 gange om ugen er også gavnligt.
- Vægt: Overvægt øger blodtrykket og belaster hjertet. Er du ikke overvægtig, skal du ikke forsøge at slanke dig.
Læs også om kost ved forhøjet blodtryk.
Kan stress give forhøjet blodtryk?
Hjerteforeningen skriver, at stresshormoner som adrenalin og kortisol kan hæve puls og blodtryk, og at hyppig eller langvarig stress kan bidrage til hjerte-kar-sygdom. Patienthåndbogen nævner stress som én af flere mulige faktorer, men uddyber ikke sammenhængen.
Hvad ellers kan give forhøjet blodtryk?
Hos mere end 95 % kendes årsagen ikke. Patienthåndbogen nævner arv, kost, for lidt motion, overvægt, stress og enkelte nyre- og hormonsygdomme.
Hvordan mærker man højt blodtryk?
I de fleste tilfælde giver det ingen symptomer. Ved meget højt blodtryk kan man blive svimmel, få hovedpine, hjertebanken eller åndenød ved anstrengelse (Patienthåndbogen).
Hvornår er blodtrykket for højt?
Ved gentagne målinger er det forhøjet ved 140/90 eller derover hos lægen og 135/85 eller derover derhjemme. Diagnosen stilles typisk ved måling hjemme over 3 dage eller ved 24-timers måling (Patienthåndbogen).
Kan stress gøre blodtrykket for højt hos lægen, selv om det ellers er normalt?
Ja, ifølge Patienthåndbogen kan stress og angst øge blodtrykket meget hos nogle mennesker, så det er meget højt hos lægen, selv om det ellers er normalt. Det kan ses ved måling derhjemme eller med en blodtryksmåler, der måler gennem et helt døgn.
Hvordan måler jeg blodtrykket rigtigt derhjemme?
Mål over 3 dage, og sid stille i mindst 5 minutter først. Drik ikke kaffe og ryg ikke i timerne før, for begge dele kan øge blodtrykket. Brug et valideret apparat (Patienthåndbogen).
Hvilke følger kan ubehandlet forhøjet blodtryk få?
Mange års forhøjet blodtryk giver en øget risiko for blodprop i hjernen eller hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt og kronisk nyresvigt. Medicin forhindrer de fleste af komplikationerne (Patienthåndbogen).
Hvad kan jeg gøre ved stress?
Hjerteforeningen nævner at tale åbent om stress, nedsætte arbejdsbyrden i en periode, prioritere søvn, motion og pauser, begrænse kaffe og alkohol og kontakte egen læge, hvis stress er hyppig eller langvarig.