Næsetæthed [medikamentel rhinitis] er en inflammatorisk reaktion i næseslimhinden pga. længerevarende brug detumescerende næsemidler.
Kan i praksis ikke skelnes fra kronisk ikke-allergisk rhinitis.
Symptomer
- Slimhinderne i mund og svælg bliver ubehageligt udtørrede pga. man trækker vejret gennem munden.
- Reduceret lugtesans
Begrebet fastholdes i form af en advarsel mod brug af detumescerende næsedråber eller spray i mere end 1-2 uger.
Lokale steroider påstås at virke på tilstanden, men det kan ikke udelukkes, at baggrunden for denne effekt er, at det drejer sig om patienter med kronisk ikke-allergisk rhinitis, der ikke helt unaturligt har behov for detumescering af næseslimhinden.
Ved mistanke om medikamentel rhinitis bør anden årsag kraftigt overvejes.