Allergisk øjenkatar (tåreflod) udløses af overfølsomhed for stoffer, som øjet udsættes for fra omgivelserne.
Blandt de hyppigste udløsende faktorer er pollen eller dyrehår.
Hvis der blandt de fremtrædende symptomer forekommer kløe med rødme og måske sæsonbetonet tåreflod, er det sandsynligt at patienten lider af øjenallergi (allergisk konjunktivitis).
Personer, som får øjenkatar, har en øget risiko for også at udvikle allergisk reaktion andre steder i kroppen.
Behandling
Består af lokal behandling med antiallergiske øjendråber.
Supplement med tåresubstitut giver ofte en yderligere lindring, muligvis fordi allergener skylles bort fra øjets overflade ved brug af ekstra tåresubstitut.