Kort svar

Ondt bag i knæet, i knæhasen, har flere forskellige forklaringer. De mest almindelige er en Bakers cyste, en meniskskade eller en senebetændelse bagtil i knæet. Men smerter, hævelse og ømhed i knæhasen eller læggen kan også være tegn på en blodprop i benet. Patienthåndbogen skriver, at en blodprop i benet er alvorlig og altid skal ses af en læge hurtigst muligt, og at kun cirka 15 % af dem, der mistænkes for blodprop, får diagnosen bekræftet. Det betyder, at du ikke selv kan afgøre, hvad det er. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.

Hvad ligger der bag i knæet?

Patienthåndbogen skriver, at smerter omkring knæet kan stamme fra alle strukturer: knogle, brusk, ledhinde, menisker, ledbånd, sener, slimsække og muskler. De opstår typisk ved overbelastning, slid, gigtsygdomme eller skader. Bagtil i knæet, i det område, der kaldes knæhasen, ligger slimsække, sener og blodkar og nerver, der løber videre ned i læggen. Det er en af grundene til, at smerter her kan have mange årsager.

Bakers cyste

Bakers cyste er ifølge Patienthåndbogen en forstørret slimsæk bagtil i knæet, en udposning i knæhasen. Hos voksne skyldes cysten øget irritation af knæets slimhinde. Der dannes for meget ledvæske, som presses ud i en udposning bagtil. Den er knyttet til knæsygdomme som leddegigt, slidgigt og meniskskade. Hos børn er der sjældent en årsag, og tilstanden er ikke arvelig.

Det første tegn er en fornemmelse af spænding i knæhasen. Senere kan der ses en hævelse, som er lettest at se, når knæet er helt strakt. Mange cyster er så små, at de ikke giver gener og opdages tilfældigt. Store cyster kan give hævelse, stramhed og smerter. Lægehåndbogen tilføjer, at man kan få smerter i læggen, og at cysten ofte svinder, når knæet hviles en periode, fordi størrelsen varierer med betændelsen i leddet.

Patienthåndbogen skriver, at Bakers cyste ikke er farlig, og at prognosen er god. Hos børn går cysten normalt tilbage efter 2-3 år. Hos voksne forsvinder den normalt, når knæets underliggende sygdom er behandlet, og ellers kommer den hurtigt igen. Du kan læse mere i artiklen om Bakers cyste.

Når en Bakers cyste brister

Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen beskriver, at en cyste kan briste. Lægehåndbogen skriver, at en bristet cyste kan give akut, kraftig smerte og hævelse i øvre del af lægmusklen, ofte med rødme, fordi væsken løber ned mellem lægmusklerne og giver betændelse. Læggen bliver rød og øm, og passiv strækning af anklen giver smerter i læggen. Patienthåndbogen nævner, at du kan løfte benet og bruge kompressionsbind, trykbandage eller støttestrømper, og at lægen kan suge væsken ud, hvilket lindrer smerten med det samme, men indebærer en lille risiko for infektion.

Billedet kan ligne en blodprop, og derfor er det lægen, der skal vurdere det. Lægehåndbogen skriver, at man ved en bristet cyste ikke har stase på foden og ingen ødem længere nede. Det er en vurdering, der kræver undersøgelse.

Blodprop i benet

Patienthåndbogen beskriver, at symptomerne ved en blodprop i benet (dyb venetrombose) varierer meget. Nogle oplever kun let ubehag, andre får tydelig hævelse, rødme, varme og ømhed. Læggen kan føles lidt fastere, og de overfladiske vener kan blive tydelige og spændte. Nogle har slet ingen symptomer. Ømhed i læggen eller knæhasen er typisk. Hvis begge ben er hævede, skyldes det oftere noget andet. Mange andre tilstande kan give smerter i benet, og kun cirka 15 % af dem, der mistænkes for blodprop, får diagnosen bekræftet.

Kilden skriver, at en blodprop i benet er alvorlig og altid skal ses af en læge hurtigst muligt. Åndenød, svimmelhed eller besvimelse kan være tegn på blodprop i lungerne, og gør behovet for akut lægekontakt større. Siden nævner ikke 112 direkte, men åndenød eller besvimelse er en grund til at ringe 112. Risikofaktorer er blandt andet manglende fysisk aktivitet, for eksempel langvarigt sengeleje eller lange flyrejser, brækket ben, infektion eller operation inden for de seneste fire uger, tidligere blodprop, kræft, overvægt, graviditet og de første måneder efter fødslen, p-piller og hormonbehandling samt arvelig blodpropstendens. Cirka 2 ud af 1.000 over 50 år får en blodprop i en vene hvert år. Du kan læse mere i artiklen om blodprop i benet og blodprop i lungerne.

Skader og senebetændelse bagtil i knæet

Patienthåndbogens side om knæsmerter oplister flere årsager til smerter på siderne og bag i knæet:

  • Meniskskader: akutte eller hurtigt opståede smerter, en fornemmelse af at noget kommer i klemme, aflåsninger og hævelse. Oftest hos 30-50-årige.
  • Senebetændelse i anserinus-senen: bagtil og på indersiden, ofte efter skade eller uvant langvarig belastning. Hyppigst hos midaldrende og ældre.
  • Senebetændelse i popliteussenen: bagtil, med ømhed over senen på ydersiden. Årsagen er usikker.
  • Løberknæ: betændelse ved ydersiden af knæet, hyppigst hos langdistanceløbere.
  • Iskias og hoftesygdomme: kan også give knæsmerter.

Du kan læse mere i artiklerne om meniskskade og løberknæ.

Hvornår skal du til læge?

  • Hurtigst muligt: ved mistanke om blodprop i benet, for eksempel hævelse, rødme, varme og ømhed i læggen eller knæhasen (Patienthåndbogen).
  • Akut: åndenød, svimmelhed eller besvimelse sammen med smerter i benet (Patienthåndbogen).
  • Straks: ved pludselig låsning af knæet efter vrid eller ulykke, og ved akut skade med stærke knæsmerter (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: ved en cyste i knæhasen, som har kunnet mærkes i over 1 måned, eller hvis der opstår føleforstyrrelse i underben og fod (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: ved længerevarende knæsmerter (Patienthåndbogen).

Hvad gør lægen?

Ved Bakers cyste stilles diagnosen ifølge Lægehåndbogen ved klinisk undersøgelse, hvor lægen finder en blød udfyldning i knæhasen eller øvre del af læggen, bedst set med strakt knæ. Knæet undersøges for en primær årsag. Ultralyd kan i tvivlstilfælde stille diagnosen og udelukke andre årsager, for eksempel blodprop. MR er sjældent nødvendig, og røntgen bruges til at vurdere slidgigt. Ved mistanke om blodprop iværksættes relevante undersøgelser. Lægehåndbogen oplister som differentialdiagnoser blandt andet blodprop i benet, traume, udposning på en pulsåre i knæhasen, meniskskade, svulst og forstørrede lymfeknuder.

Behandlingen af Bakers cyste rettes mod den underliggende knælidelse. Store cyster, der presser på blodkar eller nerver, kan i sjældne tilfælde fjernes ved en operation. Ved blodprop gives blodfortyndende medicin hurtigst muligt, typisk i 3-6 måneder. Redaktionen giver ingen doseringsråd.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen nævner ved Bakers cyste, at man skal undgå smerte og hævelse, som skyldes overbelastning af knæet, og at knæet bør holdes mere i ro, hvis cysten opstod efter en stor belastning. Ved knæsmerter generelt nævnes aflastning, øvelser for lårmusklen, vægttab ved overvægt og vurdering af træningssko. Redaktionen kan ikke ud fra kilderne anbefale at vente og se, hvis du har mistanke om blodprop. Ved smerter i knæhasen sammen med hævelse og ømhed i læggen skal du lade lægen vurdere det.

Hvor almindelige er knæsmerter?

Patienthåndbogen oplyser, at 30 % af kvinder og 25 % af mænd angav knæsmerter inden for de seneste 12 måneder, og at 1-2 % af patienterne hos praktiserende læger har knæsmerter. Blandt skolebørn har 80 % haft knæsmerter, og 15 % af dem søger læge. Begyndende slidforandringer ses typisk fra 40-50 års alderen. Kilden skriver, at belastningslidelser oftest kan håndteres af egen læge, mens skader kan føre til henvisning til sygehus for billeddiagnostik og vurdering af en ortopædkirurg. Fysioterapi kan være relevant ved betydelige bevægeproblemer, meniskskader eller ledbåndsskader. Tallene gælder knæsmerter generelt og ikke bare smerter bagtil i knæet.

Hvad er ikke verificeret

Kilderne giver ikke en metode til selv at skelne mellem en Bakers cyste og en blodprop. Patienthåndbogens side om Bakers cyste nævner ikke blodprop, og Lægehåndbogen beskriver det kun som en differentialdiagnose. Vi har ikke fundet tal for, hvor stor en del af alle smerter bag i knæet der skyldes cyste, menisk eller blodprop. Hvor hurtigt generne forsvinder, kan kun lægen vurdere. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.