Slidgigt i knæet, er en almindelig lidelse og, opstår ved gentagne belastninger eller enkelt kraftige traumer, hvor primært brusken og siden knoglen beskadiges og giver slidgigt.
Knæleddet har to bruskskiver (meniskerne), som beskytter brusken i leddet. Slidgigt i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet.
Slidgigt i knæet opleves typisk med symptomer som:
- Smerter og stivhed i knæet som forværres ved aktivitet
- Smerten udvikler sig efterhånden til også at forstyrre nattesøvnen
- Nedsat bevægelighed
- Hævelse og ændring af knæets form
Hvad kan jeg selv gøre:
- Hvis din slidgigt i knæet skyldes overvægt, vil du kunne nedsætte smerten betragteligt ved at tabe dig
- Motion og korrekt træning kan også hjælpe
- Aktiviteter, der ikke belaster knæet meget for eksempel cykling og svømning er også nyttige
Vil du vide mere – læs artiklen om slidgigt i knæet i Lægens Leksikon.