Slidgigt kan ikke helbredes, men det er muligt at lindre smerter og funktionsbesvær og derved undgå en forværring af sygdommen.
- Motion og træning: Du kan sammen med en fysioterapeut lægge et træningsforløb, der indarbejdes under vejledning – inden du fortsætter på egen hånd.
Ved uddannelse og træning har du mulighed for at forbedre din funktionsevne og reducere smerte i din hofte eller dit knæ. Godt Liv med Artrose i Danmark er uddannelse og træning til alle, der har ondt i hofter eller knæ.
- Hold den slanke linje: Vægttab er en af hjørnestenene i ikke medicinsk behandling af slidgigt, da overvægt er den mest betydende risikofaktor for udvikling af slidgigt. Så spist sundt og følg De officielle kostråd.
- Smerter: Håndter dine smerter med en kombination af medicin og andre behandlingsmetoder.
En smertedagbog kan give dig overblik over dine smerter og måske hjælpe dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig. Se: Smertedagbog fra gigtforeningen.
Tal med din læge så din smertestillende medicin bliver lagt i faste rammer, det giver stabilitet og ro i hverdagen.
Læs mere om Palliation i hjemmeplejen