Vi har to lunger, der er dækket af ribbenene. Deres vigtigste funktion er at sørge for, at der kommer ilt (oxygen) nok ud i blodet, og derved afskaffe affaldsstoffet kuldioxid, som kommer den anden vej over i lungevævet (alveolerne).
Vi har to lunger, der er dækket af ribbenene.
Deres vigtigste funktion er at sørge for, at der kommer ilt (oxygen) nok ud i blodet, og derved afskaffe affaldsstoffet kuldioxid, som kommer den anden vej over i lungevævet (alveolerne). Uden sunde lunger kan det være sværere at få al den ilt, som hver celle i din krop har brug for, og som er livsnødvendigt.
Indånding (inspiration) og udånding (eksspiration)
Når du trækker vejret ind, udvides dine lunger, der skabes et undertryk, som trækker luft ned i lungerne. Udåndingen foregår helt automatisk, ved at musklerne slapper af. Lidt ligesom når man puster en ballon op – og slipper luften ud igen.
Det meste af tiden udfører dine lunger dette afgørende arbejde, hvor du trækker vejret ca. 20.000 gange om dagen, uden at du bemærker det.
En besværet vejrtrækning kan give:
• Svimmelhed
• Høj puls
• Smerte ved vejrtrækning
Mange helbredsforhold kan gøre det besværligt at trække vejret komfortabelt og effektivt:
Akut bronkitis
Hundredvis af virus eller bakterier kan forårsage forkølelse. Og i kølevandet på en forkølelse opstår ofte akut bronkitis. Men sommetider forvandles en afkøling til en tilstand som læger omtaler som akut bronkitis. Denne tilstand vil iriterer dine luftveje, og der opstår hoste og slim og ubehag i brystet. Akut bronkitis forsvinder normalt af sig selv inden for et par uger.
Læs om Akut bronkitis i Lægens Leksikon
Astma
Astma forårsager hævelse i luftvejene og slim i lungerne, men det er en kronisk, normalt livslang tilstand, snarere end en midlertidig tilstand, der skyldes en infektion. Hvis du har astma, kan din lungekapacitet være lavere, fordi hævelse og slim begrænser bevægelsen af luft i lungerne. Under et astmaanfald indsnævres luftvejene, og der kan opstå en livstruende situation.
Læs om Astma i Lægens Leksikon
Allergier
Allergier hvor triggere som pollen, støv og kæledyr normalt ikke påvirker lungerne. Men allergier og astma går ofte hånd i hånd. Hvis du har begge tilstande, kan det at blive udsat for et allergen som pollen udløse et astmaanfald.
Læs om Allergi i Lægens Leksikon
Anafylaksi
Den mest alvorlige type allergisk reaktion (anafylaksi), påvirker bestemt lungerne. Anafylaksi forekommer, når en person som har en svær allergi, bliver udsat for en fødevare, insektstik, medicin eller latex hvor denne trigger og giver en allergi-reaktion. Kroppen går i chok, luftvejene indsnævrer, og halsen kan blive så hævet, at der ikke kan komme nok luft igennem. Anafylaksi er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling – så ring 112 med det samme, og hvis du har en Epipen – så brug den.
Læs om Allergisk reaktion (Anafylaksi) i Lægens Leksikon
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)
KOL er en betegnelse, der inkluderer både kronisk bronkitis og for store lunger (lunge- emfysem). Det udvikler sig normalt hos personer, der har røget i lang tid.De fleste mennesker med KOL har nogle symptomer på både kronisk bronkitis og emfysem. Bronkitis er en betændelsestilstand i luftvejene. Lungeemfysem opstår, når de små luftblærer i lungerne, kaldet alveolerne, ødelægges og luft kan blive fanget i det beskadigede væv. Som et resultat nedsættes lungefunktionen.
Læs om KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Lægens Leksikon
Influenza
Influenza er en yderst smitsom sygdom med virus og årsag til feber, muskelsmerter og tør hoste. Virussen, der forårsager influenza, kan inficere epitelcellerne i dine lunger og begynde at reproducere sig selv i dit lungevæv. Det fører til mere betændelse, da immunceller i området forsøger at bekæmpe dem for at slippe af med virussen. Influenzaen kan også skade dine lunger, så du er mere tilbøjelig til at få en anden infektion, såsom lungebetændelse.
Læs om influenza i Lægens Leksikon
Lungebetændelse
Lungebetændelse skyldes ofte infektion med bakterien streptococcus pneumoniae eller influenza-virus. Uanset påvirker lungebetændelse lungerne eller luftvejene (bronchier). Denne tilstand af betændt lungevæv får luftsækkene til at fyldes med væske og pus. Personer med lungebetændelse hoster ofte slim, har åndenød og stærke brystsmerter.
Læs om lungebetændelse i Lægens Leksikon
COVID-19
COVID-19 kan skade lungerne på nogle få måder. Som med influenza vil nogle mennesker, der får den nye coronavirus, der forårsager COVID-19, udvikle lungebetændelse som en komplikation. I dette tilfælde fyldes luftsækkene med væske.
For nogle mennesker bliver lungebetændelsen relateret til COVID-19 så alvorlig, at det fører til svigt af lungefunktionen – det man kalder Adult respiratory distress (ARDS).
Dette er en type lungesvigt forårsaget af skade på lungevæv. Personer med ARDS har udtalt åndenød, og det kan være nødvendigt at anbringe dem i en respirator, en maskine, der “ånder” for patienten.
Du kan holde dig opdateret om coronavirus på Statens Serum Institut / COVID-19
Tuberkulose (TB)
Denne smitsomme sygdom sker, når en bestemt type bakterier (mycobacterium tuberculosis) når alveolerne (de små luftsække) i lungerne. Nogle mennesker, der bærer denne bakterie, ved ikke at de har det, mens andre kan udvikle alvorlige symptomer. Uanset hvad, kan infektionen skade lungerne.
Læs om Lungetuberkulose [lunge-TB] i Lægens Leksikon
Cystisk fibrose
Cystisk fibrose er forårsaget af et arveligt genfejl. Hos personer der har denne genetisk betinget sygdom er cellerne, der producerer slim, sved og sekret, tykke og klæbrige i stedet for tynde og glatte. Dette tilstopper passager i kroppen, inklusive lungerne. Personer der lider af denne sygdom, hoster ofte slim, har hvæsende vejrtrækning og får hyppige lungeinfektioner.
Lungekræft
Lungekræft udvikler sig, når nogle celler i lungerne mister selvkontrol og begynder at dele sig, for at klynge sig sammen til en tumor. Når tumorer vokser, ødelægger de sundt væv omkring dem. Hvis en tumor i lungerne bliver stor nok, kan den blokere en luftvej og gøre det vanskeligt at trække vejret. Kræft kan også starte i andre dele af kroppen og sprede sig til lungerne, men det er ikke lungekræft. For eksempel er brystkræft, der spreder sig til lungerne, stadig brystkræft.
Læs om lungekræft i Lægens Leksikon
Lungefibrose
Dette inkluderer omkring 100 kroniske lidelser, der forårsager betændelse og ardannelse (fibrose) i lungerne. Opbygningen af arvæv ender med at ødelægge luftsække og kapillærerne i lungerne og gør det svært at få nok ilt. Til sidst stivner lungerne og det bliver mere og mere vanskeligt at trække vejret.
Hjertesygdom
Dine lunger og hjerte arbejder tæt sammen. Den højre del af hjertet pumper blod til lungekredsløbet, hvor det iltes, og den venstre del bringer blod til system-kredsløbet, hvor resten af kroppen bruger ilten. Nogle hjerteproblemer kan føre til højt blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension), en type højt blodtryk i arterierne i dine lunger og højre side af dit hjerte.
Over tid indsnævres blodkar i lungerne, så det er sværere for blodet at strømme igennem. I andre tilfælde udvikler personer med hjerteproblemer lungeødem, som er en ophobning af væske i luftsækkene i lungerne, der gør det svært at trække vejret.
Læs om væske i lungerne (lungeødem) i Lægens Leksikon
På Lungeforeningens hjemmeside kan du finde åndedrætsøvelser, der kan hjælpe med at få ro på din vejrtrækning.
Kilde: medicineNet.com – is an online, healthcare media publishing company, creating proprietary consumer information.
Foto: iStock
