Redaktionen, 18. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad sker der i kroppen?
Normalt danner æggestokkene de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Østrogen bygger slimhinden i livmoderen op og styrker slimhinderne i skeden og urinvejene. Progesteron stabiliserer livmoderslimhinden, så menstruationerne bliver regelmæssige. Østrogen modvirker også tab af knoglevæv og forebygger åreforkalkning (Patienthåndbogen).
I årene op til menopausen svinger østrogenet meget, og til sidst stopper dannelsen helt. Det forklarer i vid udstrækning generne. Patienthåndbogen peger også på, at den svingende produktion af progesteron bidrager, især til blødningsforstyrrelserne.
Hvem får flest gener?
Patienthåndbogen skriver, at rygere og tynde kvinder har flest gener i overgangsalderen. Overvægtige kvinder har større risiko for hedeture. Arv ser desuden ud til at have betydning for, hvornår man går i overgangsalder, og hvor stærke gener man får.
Kvinder, der får fjernet æggestokkene ved en operation, eller hvis æggestokke bliver ødelagt af kemoterapi, får et pludseligt fald i hormonerne. Det kan give gener, der er stærkere og varer længere end hos andre kvinder. Har du fået fjernet livmoderen, men beholdt æggestokkene, beholder du dine normale hormoner og får først overgangsaldersymptomer på samme tidspunkt som andre kvinder (Patienthåndbogen).
Flere symptomer end blødninger og hedeture
Overgangsalderen kan mærkes mange steder i kroppen. Patienthåndbogen nævner blandt andet:
- Tørre og sårbare slimhinder: Når østrogenet forsvinder, bliver slimhinderne i underlivet tyndere. Det kan give lettere blærebetændelse og problemer ved sex. Tørre øjne er heller ikke ualmindeligt, og det kan give problemer, hvis du bruger kontaktlinser.
- Knogletab: Knoglerne mister styrke fra midt i 30'erne. I overgangsalderen stiger tabet, så du kan miste 10-15 % af knoglemassen i de første 10 år efter overgangsalderen. Risikoen for knoglebrud stiger.
- Smerter i muskler og led: Risikoen for smerter stiger på grund af det faldende østrogen, mindre muskelmasse og slid på leddene.
- Hjerte og kar: Før overgangsalderen har kvinder lavere risiko for hjertekarsygdom end mænd. I 65-årsalderen er risikoen lige så høj som mændenes.
- Humør og tanker: Du kan få en depression i forbindelse med overgangsalderen, særligt hvis du tidligere har været deprimeret eller har haft humørsvingninger i forbindelse med graviditet og menstruation. Dårlig søvn kan give hjernetåge, altså koncentrationsproblemer og glemsomhed.
Patienthåndbogen understreger, at de fleste kvinder kommer godt igennem overgangsalderen og ser positivt på den nye livsfase. Opfatter man forandringen som noget negativt, er man dog mere udsat for psykologiske symptomer.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Er du over 45 år og har hedeture og udsættende menstruationer, kan man gå ud fra, at det er overgangsalderen, og så er det ikke nødvendigt at undersøge det nærmere (Patienthåndbogen). Er du under 45, kan lægen eventuelt tage en blodprøve og måle hormonet FSH, som stimulerer æggestokkene. FSH er forhøjet i overgangsalderen, men det svinger så meget, at det ikke kan sige noget om, hvornår menstruationerne endeligt holder op.
Har du blødningsforstyrrelser, laver lægen en gynækologisk undersøgelse, og andre undersøgelser kan blive aktuelle. Læs mere om mulige forklaringer i artiklerne om uregelmæssig menstruation og kraftig menstruation.
Hvad hjælper, hvis du er generet?
Patienthåndbogen anbefaler, at du først fokuserer på livsstilen. Det mindsker generne og er en investering i din fremtid. Vær opmærksom på vægten, og dyrk gerne fysisk aktivitet hver dag.
Herudover kan du prøve enkle ting som lag-på-lag tøj og et roligt, køligt soveværelse. Har du søvnproblemer, kan du læse vores artikel om 12 vaner, der kan give bedre søvn. Patienthåndbogen nævner også, at mindfulness og meditation kan hjælpe ved psykologiske problemer. Om naturpræparater skriver den, at der generelt ikke er bevis for effekten.
Ved tørre slimhinder i skeden findes der håndkøbspræparater som creme eller stikpiller, og under samleje kan en god glidecreme hjælpe (Patienthåndbogen).
Medicinsk behandling i hovedtræk
Formålet med behandlingen er at mindske generne. Patienthåndbogen skriver, at den mest effektive behandling er hormoner med østrogen. Der er to hovedformer:
- Lokal behandling i skeden til gener fra underlivet. Den giver næsten ingen optagelse af hormon i kroppen og har derfor ikke effekt på hedeture eller knogler, men heller ikke bivirkninger. Alle kan tåle den.
- Systemisk behandling, der virker på hele kroppen, hvis du har hedeture. Den findes som tabletter, plaster, spray og gel. Behandling gennem huden har færre bivirkninger end tabletter og foretrækkes mere og mere. Har du livmoderen, skal du desuden have progesteron for at beskytte livmoderslimhinden.
Hedeture kan også behandles med et hormonfrit præparat i tabletform. Det virker ikke på alle og har ingen effekt på slimhinder eller knogler. I sjældne tilfælde kan det skade leveren, så leverfunktionen kontrolleres med blodprøver (Patienthåndbogen).
Systemisk hormonbehandling indebærer en øget risiko for brystkræft, som afhænger af dosis og behandlingens længde. Ved den mest almindelige behandling stiger risikoen med 2 % efter 5 års behandling, altså et ekstra tilfælde pr. 50 kvinder. Har du haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en gynækolog, før du begynder. Læs mere i vores artikel om fordele og risici ved hormonbehandling. Det er altid lægen, der vurderer, hvad der passer til dig.
Hvordan udvikler det sig?
Uden behandling forsvinder eller aftager hedeture normalt efter nogle år, men nogle er generet i mange år efter sidste menstruation. Problemer med tørre og sårbare slimhinder bliver ikke bedre med tiden (Patienthåndbogen).
Efter overgangsalderen rammes knogleskørhed, hjertekarsygdom og urinvejsinfektioner oftere. Patienthåndbogen anbefaler ikke hormonbehandling for at forebygge dem, men kun for at mindske generne. Efter overgangsalderen er en sund livsstil med fornuftig kost og fysisk aktivitet ekstra vigtig. Læs mere om knogleskørhed.
Hvornår begynder overgangsalderen?
Patienthåndbogen skriver, at menopausen kommer i 45-55 årsalderen hos langt de fleste, og at overgangsalderen begynder nogle år før den sidste menstruation. For nogle begynder blødningsforstyrrelserne allerede i 40-årsalderen.
Hvilke symptomer er typiske?
Blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens, søvnforstyrrelser og med tiden tørre slimhinder og knogletab. Nogle kvinder har ingen gener, men de fleste har symptomer i en eller anden udstrækning (Patienthåndbogen).
Hvordan ser blødningerne ud?
Det er typisk, at de bliver uforudsigelige og varierende, med skiftevis måneders pause og perioder med hyppige blødninger. De fleste bløder mindre og mere sjældent frem mod menopausen (Patienthåndbogen).
Skal man have taget en blodprøve?
Patienthåndbogen skriver, at det ikke er nødvendigt hos kvinder over 45 med hedeture og udsættende menstruationer. Under 45 kan lægen måle hormonet FSH, men det svinger så meget, at det ikke kan forudsige, hvornår menstruationerne ophører.
Hvor længe varer hedeturene?
Uden behandling forsvinder eller aftager hedeture normalt efter nogle år. Hver femte kvinde har stadig symptomer fem år efter menopausen, og for enkelte kan generne vare i 10 år eller mere (Patienthåndbogen).
Kan jeg miste knoglemasse i overgangsalderen?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at tabet af knoglevæv stiger i forbindelse med overgangsalderen, så du kan miste 10-15 % af knoglemassen i de første 10 år efter overgangsalderen.
Hvad kan jeg selv gøre mod generne?
Patienthåndbogen peger på en sund livsstil med middelhavskost, daglig fysisk aktivitet, ikke at ryge og alkohol med måde. Lag-på-lag tøj og et køligt soveværelse kan også hjælpe.
Er hormonbehandling farlig?
Systemisk hormonbehandling giver en øget risiko for brystkræft. Ved den mest almindelige behandling stiger risikoen med 2 % efter 5 års behandling, altså et ekstra tilfælde pr. 50 kvinder. For i øvrigt raske kvinder i 50'erne tyder forskningen ifølge Patienthåndbogen på, at der er flere gavnlige end skadelige virkninger. Tal med din læge om fordele og ulemper.
Hvornår skal jeg søge læge?
Tal med din læge, hvis generne påvirker din livskvalitet, for eksempel ved problemer med slimhinderne og sexlivet, hedeture eller dårlig nattesøvn. Kontakt også lægen, hvis du bløder oftere, end du plejer (Patienthåndbogen).