PMS: symptomer og hvad der hjælper

Skrevet af Redaktionen Udgivet 30. oktober 2026 Redaktionen tilføjede faktaboks og kilder 30. oktober 2026

Mange kvinder mærker det i dagene før menstruationen. Her er, hvad Lægehåndbogen skriver om præmenstruelt syndrom, kaldet PMS. Læs også lægens artikel om menstruationssmerter.

Hvad er PMS?

PMS er tilbagevendende psykiske og/eller fysiske gener, der opstår efter ægløsning og forsvinder i de første dage af menstruationen. Ved PMS er generne så udtalte, at de påvirker hverdagen. Ved præmenstruel dysfori dominerer de psykiske symptomer, og de er alvorlige.

Symptomer

Psykiske: irritabilitet, humørsvingninger, nedtrykthed, angst, koncentrationsbesvær, lavere sexlyst og tilbagetrækning.
Almene: træthed, søvnproblemer og ændret appetit.
Fysiske: ømme bryster, væskeophobning med hævelser og vægtøgning, oppustethed, hovedpine og øget tendens til acne. Kroniske sygdomme kan forværres.

Hvornår opstår det, og hvor mange rammes?

Symptomerne opstår efter ægløsning, forsvinder ved menstruationens start og er fraværende i resten af cyklus. De gentager sig over flere cyklusser. De fleste kvinder oplever en vis reaktion, og omkring 3-10 % har PMS i en grad, der påvirker dagligdagen. Symptomerne starter typisk i 20-35-årsalderen og er mest udtalte mellem 30 og 40 år. I perimenopausen kan de blive værre. Læs om overgangsalderen.

Sådan finder lægen ud af det

Diagnosen stilles ud fra symptomernes timing over flere cyklusser. En gynækologisk undersøgelse er normalt uden fund. En symptomdagbog over et par cyklusser er en god hjælp. Skriv ned, hvornår symptomerne opstår, og hvor kraftige de er. Lægehåndbogen nævner, at endometriose, for højt stofskifte og depression kan ligne PMS. Læs om endometriose: symptomer og udredning og stress eller depression.

Hvad hjælper?

Målet er information, accept af tilstanden og symptomlindring. Behandling bør kun startes, når diagnosen er stillet.
Ikke-medicinske tiltag er generelt første valg, fx motion og stressreduktion og eventuelt kognitiv terapi.
Medicin kan komme på tale ud fra symptomerne. Det vurderer lægen. Ved svære tilfælde kan du blive henvist til en gynækolog eller psykiater.
Dokumentationen for naturlægemidler og livsstilsråd er mangelfuld.

Hvornår skal du til læge?

Kontakt lægen, hvis generne påvirker din hverdag, eller hvis du er i tvivl om, hvad der er årsagen. Det kan hjælpe at have en symptomdagbog med.

Redaktionens tilføjelser

Redaktionen, 30. oktober 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.

Note om kilden: Siden bygger på Lægehåndbogen, som er skrevet til læger. Redaktionen har gengivet det i almindeligt sprog og uden doser.

Spørgsmål og svar

Hvilke symptomer giver PMS?

Lægehåndbogen nævner psykiske symptomer som irritabilitet, humørsvingninger, nedtrykthed, angst og koncentrationsbesvær, almene symptomer som træthed, søvnproblemer og ændret appetit, og fysiske symptomer som ømme bryster, væskeophobning, oppustethed, hovedpine og øget tendens til acne.

Hvornår i cyklus opstår PMS?

Lægehåndbogen skriver, at symptomerne opstår efter ægløsning, forsvinder ved menstruationens start og er fraværende i resten af cyklus. De gentager sig over flere cyklusser.

Hvor mange har PMS?

Lægehåndbogen skriver, at de fleste kvinder oplever en vis reaktion i den sidste del af cyklus, og at omkring 3-10 % har PMS i en grad, der påvirker dagligdagen. Symptomerne starter typisk i 20-35-årsalderen og er mest udtalte mellem 30 og 40 år.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægehåndbogen skriver, at diagnosen stilles ud fra symptomernes timing over flere cyklusser. En symptomdagbog over et par cyklusser er en god hjælp, hvor du noterer, hvornår symptomerne opstår, og hvor kraftige de er.

Hvad hjælper mod PMS?

Lægehåndbogen skriver, at målet er information, accept af tilstanden og symptomlindring, og at ikke-medicinske tiltag som motion og stressreduktion generelt er første valg. Dokumentationen for naturlægemidler og livsstilsråd er mangelfuld.

Kilder

Lægehåndbogen: Præmenstruelt syndrom og præmenstruel dysfori