Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Patienthåndbogen opgiver cirka 600 nye tilfælde om året i Danmark og omkring 50.000 danskere, der har eller har haft sygdommen. Teksten ovenfor nævner cirka 400 nye tilfælde om året. Lægehåndbogen oplyser, at huden er involveret hos cirka 25 %, mens teksten ovenfor angiver cirka 30 %.
Akut: Får du synsgener og smerter i øjet, skal det behandles akut. Ring til lægevagten på 1813, eller 112 ved pludselig svær åndenød eller brystsmerter.
Sådan opstår sygdommen
Ved sarkoidose udvikler kroppen granulomer. Det er små knuder, der kan opstå i alle organer, men oftest sidder i lungerne og i lymfeknuderne mellem lungerne. De skyldes en kronisk betændelsestilstand, hvor knuderne dannes. Sygdommen kan også ramme huden, øjnene, leddene, hjernen og hjertet (Patienthåndbogen).
Årsagen kendes ikke. Man opfatter sygdommen som en forstyrrelse af immunsystemet, og både arv og miljø ser ud til at spille en rolle. Man har ikke kunnet påvise, at sygdommen skyldes en infektion, og den smitter ikke. Muligvis kan det have noget at gøre med noget indåndet, fordi lungerne rammes oftest (Patienthåndbogen).
Hvem rammes?
Ifølge Patienthåndbogen starter sygdommen som regel hos personer under 40 år, oftest mellem 20 og 29 år, men der ses også tilfælde omkring 60-75 år. Mænd og kvinder rammes nogenlunde lige hyppigt. Det er ikke kendt med sikkerhed, hvor mange der har sygdommen, fordi mange ingen symptomer har.
Akut og kronisk sarkoidose
Patienthåndbogen skelner mellem to former.
- Akut sarkoidose viser sig ofte som Löfgrens syndrom: feber, muskelsmerter, vægttab, træthed og åndenød i løbet af nogle uger, hævede og smertende led særligt i anklerne og fødderne og knuderosen, et smertefuldt rødt udslæt på forsiden af læggene. Nogle får Heerfordts syndrom med øjenbetændelse og tågesyn, betændelse i spytkirtlerne, feber og eventuelt lammelse af ansigtsnerven.
- Kronisk sarkoidose opdages ofte tilfældigt på et lungerøntgen. Andre har haft tiltagende åndenød, hoste og træthed i nogle uger, eller symptomer fra hud, øjne, nerver, lever, nyrer eller hjerte.
På lungerøntgen kan sygdommen inddeles i stadium I (mindst udtalt) til stadium IV (mest udtalt).
Symptomer afhænger af organet
30-50 % får ingen symptomer, og en tredjedel har symptomer som feber, træthed eller vægttab. Cirka 90 % er ramt på lungerne (Patienthåndbogen). Træthed er et stort problem for mange: Lægehåndbogen skriver, at patologisk træthed ses hos op til 80 % og ikke hænger sammen med, hvor alvorlig sygdommen er, men at den påvirker livskvaliteten markant.
- Øjne: Ifølge Lægehåndbogen er øjnene involveret hos 25-80 %, og uden behandling kan det føre til blindhed.
- Hjerte: 30 % har granulomer i hjertemusklen, men kun cirka 5 % mærker noget. De mest almindelige symptomer er uregelmæssig puls, ubehag i brystet og åndenød (Patienthåndbogen).
- Nervesystemet: Hos cirka 5 % er nervesystemet angrebet, oftest synsnerven. Sygdommen er svær at diagnosticere, men kan behandles (Patienthåndbogen).
- Lever: Kan være ramt hos cirka 10 %, ofte uden symptomer, men med forhøjede levertal (Lægehåndbogen).
Sådan undersøger lægen
Symptomerne ligner dem ved mere almindelige sygdomme, så det er som regel et røntgenbillede af lungerne, der giver mistanke. Billedet viser forstørrede lymfeknuder mellem lungerne og ofte forandringer i lungevævet. Ved mistanke måler lægen lungefunktionen, tager en blodprøve og henviser til en lungemedicinsk afdeling til en CT-skanning (Patienthåndbogen).
Er der symptomer, der kræver behandling, eller er der tvivl om diagnosen, tages en vævsprøve fra lungerne eller de angrebne lymfeknuder, ofte under en kikkertundersøgelse af lungerne. Man kan også tage en vævsprøve fra hud eller lever. Nogle har for meget kalk i blodet, når sygdommen er aktiv. Lægehåndbogen oplyser, at diagnosen er mest sikker, når kliniske og røntgenfund suppleres med vævsprøver, og at diagnosen ofte stilles sent, fordi symptomerne ligner dem ved langt hyppigere sygdomme. Læs også om hævede lymfeknuder.
Hvis undersøgelserne viser sarkoidose, men du ingen symptomer har, gør man ikke mere ved det. Du følges dog til kontrol med jævne mellemrum i 2-3 år (Patienthåndbogen).
Behandling i hovedtræk
Sarkoidose, der kun påvirker lungerne, går som regel over af sig selv, og for de fleste er behandling ikke nødvendig. Giver sygdommen symptomer, er hovedbehandlingen tabletter med binyrebarkhormon, og efter nogle måneder trappes behandlingen langsomt ned, mens lægen følger symptomer og blodprøver. Behandlingen kan være langvarig, især ved sarkoidose uden for lungerne, og tabletterne har en del bivirkninger. I nogle tilfælde suppleres med anden medicin, fx methotrexat, så der kan nøjes med mindre binyrebarkhormon (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen beskriver, at behandlingen afhjælper de akutte symptomer, men at det er omdiskuteret, om den ændrer sygdommens forløb. Knuderosen forsvinder af sig selv i løbet af 6-8 uger, og Löfgrens syndrom skal ikke behandles. Akut betændelse i øjets forreste del helbredes normalt med øjendråber med binyrebarkhormon.
Hvad kan du selv gøre?
- Hold dig aktiv med motion, især hvis du får binyrebarkhormon, som kan give diabetes, svækkede muskler og vægtstigning (Patienthåndbogen).
- Tag din medicin, som lægen har sagt, og mød op til kontrol.
- Vær forsigtig med kalktilskud, D-vitamintilskud og solbadning, fordi de kan hæve kalken i blodet. Tal med lægen først.
- Undgå irritanter i luftvejene, og lad dig vaccinere mod influenza, covid-19, RS-virus og pneumokokker (Lægehåndbogen). Se også forebyggelse af forkølelse og influenza.
- Kontakt lægen, hvis du får en infektion, eller hvis der kommer nye eller flere symptomer, fx åndenød. Det kan være tegn på, at sygdommen er blevet mere aktiv (Patienthåndbogen).
Patienthåndbogen nævner, at det kan være fornuftigt at fortælle familie og venner, at man kan have perioder, hvor man let bliver træt og slap. Danmarks Lungeforening har et netværk for patienter med sarkoidose.
Forløb og udsigter
Sarkoidose forløber meget forskelligt. Hos over 80 % forsvinder sygdommen af sig selv, og man bliver rask i løbet af 2-5 år. 10-20 % får kronisk sarkoidose, og blandt dem er der cirka 5-10 %, der bliver ved med at være syge og kan få en betydelig nedsat lunge- og hjertefunktion (Patienthåndbogen). Hos et fåtal giver sygdommen alvorlige gener. Det mest almindelige er, at den opdages tilfældigt uden symptomer.
Hvad er sarkoidose?
Patienthåndbogen beskriver sarkoidose som en relativt sjælden sygdom i immunsystemet. Den giver små knuder, granulomer, i kroppens organer, oftest i lungerne og i lymfeknuderne mellem lungerne. Sygdommen er ikke ondartet.
Smitter sarkoidose, og er den arvelig?
Sarkoidose smitter ikke. Årsagen kendes ikke, men en kombination af miljø og arv synes at have en svag betydning. Det ses af og til, at flere i samme familie har sygdommen (Patienthåndbogen).
Hvad er Löfgrens syndrom?
Det er en akut form for sarkoidose med feber, muskelsmerter, træthed og åndenød, hævede og smertefulde led særligt i anklerne, knuderosen på forsiden af læggene og forstørrede lymfeknuder på lungerøntgen (Patienthåndbogen). Ifølge Lægehåndbogen skal Löfgrens syndrom ikke behandles.
Hvordan stilles diagnosen sarkoidose?
Ofte er det et røntgenbillede af lungerne, der giver mistanke. Lægen måler lungefunktionen, tager blodprøver og henviser til en CT-skanning på en lungemedicinsk afdeling. Ved tvivl tages en vævsprøve, ofte i forbindelse med en kikkertundersøgelse af lungerne (Patienthåndbogen).
Hvor mange har brug for behandling?
Lægehåndbogen skønner, at cirka 25 % af patienterne har brug for behandling. Lungesarkoidose er ofte selvhelbredende. Er der ingen symptomer og kun forstørrede lymfeknuder på røntgenbilledet, er der ikke grund til behandling.
Kan jeg få sarkoidose igen?
Sarkoidose kan være aktiv eller inaktiv. Har den været inaktiv i nogle år, er der ifølge Patienthåndbogen stor chance for, at den forbliver inaktiv resten af livet. Sygdommen kan dog ikke kureres, så nye symptomer bør tages alvorligt.
Hvorfor skal man være forsigtig med D-vitamin og sol?
Personer med sarkoidose kan have for meget kalk i blodet. Patienthåndbogen advarer derfor om, at kalktilskud, D-vitamintilskud og solbadning kan hæve kalkmængden yderligere. Lægen kontrollerer blodprøverne og kan fortælle, om du skal være påpasselig.
Hvornår skal jeg søge læge?
Kontakt lægen ved hoste og åndenød, der varer i flere uger, sammen med feber, udslæt, træthed eller ledsmerter. Får du synsgener og smerter i øjet, kræver det akut behandling (Patienthåndbogen).