Kort svar

En bronkoskopi er en kikkertundersøgelse af luftvejene. Lægen fører et tyndt, bøjeligt rør med lyskilde og kamera gennem næse eller mund, ned gennem svælget og luftrøret og ind i de store luftveje i lungerne. Patienthåndbogen beskriver, at undersøgelsen bruges til at se luftvejene indefra, til at tage celle- og vævsprøver og til at undersøge for infektion. Du får lokalbedøvelse som spray, og du kan få beroligende medicin i et drop. Du skal faste på forhånd, og efter undersøgelsen hviler du et par timer, før du kan tage hjem.

Hvad er en bronkoskopi?

Lægehåndbogen forklarer, at undersøgelsen gør det muligt at se luftrøret (trachea), de store luftveje (bronkierne) og enkelte af de mindre forgreninger. I dag bruges et fleksibelt bronkoskop, og undersøgelsen foregår næsten altid i lokalbedøvelse. Tidligere brugte man et stift rør i fuld narkose. Rørets spids har en lyskilde, så lægen kan se slimhinden på en skærm og kan tage prøver undervejs.

Ud over at se på slimhinden kan lægen ifølge Lægehåndbogen blandt andet påvise svulster og betændelsesforandringer og finde kilden til en blødning. Lægen kan tage vævsprøver og celleprøver, suge slim op, skylle luftvejene og fjerne fremmedlegemer. Undersøgelsen kan også bruges til at tage nålebiopsier fra lymfeknuder og lungevæv uden for selve luftvejene. Her bruges ofte et ultralydsapparat sammen med bronkoskopet, kaldet EBUS (endobronkial ultralyd). Lægehåndbogen skriver, at EBUS har erstattet mange af de operationer i brystkassen, man tidligere brugte til at undersøge lymfeknuder ved lungekræft.

Hvorfor bliver man undersøgt?

Patienthåndbogen nævner, at bronkoskopi især bruges ved uklare symptomer, som gentagne lungebetændelser, vedvarende hoste eller opspyt med blod. Den bruges også til at undersøge for sjældne eller langvarige infektioner. Lægehåndbogens liste over årsager til at tage undersøgelsen er længere. Den omfatter blandt andet:

  • skygger eller knuder på et røntgenbillede eller en CT-skanning, som skal afklares
  • stadieinddeling af lungekræft, altså at undersøge, hvor langt sygdommen har bredt sig
  • gentagne eller vedvarende lungebetændelser
  • uforklaret kronisk hoste og blodigt opspyt
  • infektion hos personer med svækket immunforsvar
  • mistanke om afstødning efter en lungetransplantation

Undersøgelsen kan også være en behandling. Patienthåndbogen skriver, at lægen hos alvorligt syge kan fjerne slimpropper, dræne en lungebyld og behandle svulster i luftvejene, og at man i særlige tilfælde kan sætte ventiler ind i store luftlommer. Hvis du allerede har fået at vide, at der er mistanke om lungesygdom, kan du læse mere om lungekræft, KOL og lungetuberkulose.

Sådan forbereder du dig

Før undersøgelsen får du en vejledning fra hospitalet, og den skal du følge. Kilderne nævner disse forberedelser:

  • Du skal faste. Patienthåndbogen skriver mindst 4 timer, Lægehåndbogen 2-6 timer. Formålet er at undgå, at mavens indhold løber op i luftvejene, fordi hoste- og svælgrefleksen er nedsat.
  • Tandproteser, smykker og kontaktlinser skal tages af.
  • Der lægges et drop i en åre, ofte på håndryggen, så du kan få beroligende og søvndyssende medicin.
  • Lægehåndbogen skriver, at man før undersøgelsen typisk har taget en sygehistorie og en klinisk undersøgelse, og at der ofte er taget et røntgenbillede af brystkassen, målt iltmætning og taget blodprøver. Hos ældre og hjertepatienter tages også et EKG.

Tag medicin og blodfortyndende medicin op med afdelingen. Lægehåndbogen skriver, at blødningsforstyrrelser og visse hjerterytmeforstyrrelser kan være grunde til at udskyde eller ændre undersøgelsen, og at blodfortyndende medicin skal pauseres, hvis der skal tages vævsprøver. Hospitalet fortæller dig præcis, hvad du skal gøre med din egen medicin. Stop aldrig medicin på egen hånd.

Forløbet trin for trin

Forløbet kan variere lidt fra afdeling til afdeling, men Patienthåndbogen og Lægehåndbogen beskriver i store træk dette:

  1. Du får overvågning af puls, blodtryk og iltmætning.
  2. Du får beroligende medicin i droppet. Lægehåndbogen nævner, at den gives 3-5 minutter før undersøgelsen.
  3. Næse, mund og svælg bedøves med spray, og i næsen kan der bruges bedøvende gel. Lægen kan også bedøve stemmelæberne og luftvejene undervejs.
  4. Bronkoskopet føres forsigtigt gennem næsen eller munden, ned i svælget, luftrøret og luftvejene. Lægehåndbogen skriver, at man starter i den lunge, der ser raskest ud.
  5. Lægen kigger efter forandringer og tager prøver, hvis det er relevant.

Patienthåndbogen beskriver den hyppigste prøvemetode som en skylning: Slimhinden skylles med lidt saltvand, som sues op igen og sendes til undersøgelse. Ved prøver fra lungevæv bruges en tynd tang, og lymfeknuder kan prøves med en tynd nål. Du kan læse mere om, hvordan en vævsprøve (biopsi) undersøges, i en anden artikel. Artiklerne oplyser ikke, hvor lang tid selve undersøgelsen tager, så spørg afdelingen, når du får din tid.

Hvordan føles det?

Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen ikke er smertefuld, men at den kan være ubehagelig og give hoste. Lægehåndbogen forklarer, at du typisk ikke har smerter fra lungerne, men at du kan hoste, at bedøvelsen kan smage bittert, og at du kan få en fornemmelse af, at der er noget fremmed i svælget. Hvis du har brug for at fortælle, hvordan du har det, så sig det til personalet. Den beroligende medicin kan gøre undersøgelsen lettere at klare.

Efter undersøgelsen

Efter undersøgelsen ligger du og hviler i en seng i nogle få timer, mens sygeplejersker holder øje med vejrtrækning, kredsløb og almen tilstand. Patienthåndbogen oplyser, at du observeres cirka 2 timer, før du kan tage hjem. Du må hverken spise eller drikke, før lokalbedøvelsen er væk, og du kan synke uden problemer. Hoste- og svælgreflekserne er svækkede i starten, men de vender tilbage i løbet af cirka 2 timer.

Lægehåndbogen skriver, at der tages et røntgenbillede af brystkassen, hvis der er taget vævsprøver dybt fra lungen, eller hvis du får mere åndenød. Formålet er at udelukke, at lungen er faldet sammen. Kilderne siger ikke noget om, hvornår du kan køre bil eller gå på arbejde igen, så spørg afdelingen, om du kan køre selv, hvis du har fået beroligende medicin.

Akut: Får du efter undersøgelsen pludselig åndenød eller brystsmerter, skal du ringe 112. Er du i tvivl om symptomer uden for lægens åbningstid, kan du ringe til lægevagten på 1813.

Risici og komplikationer

Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen ikke er farlig, og at komplikationer er meget sjældne. Der kan opstå blødning fra slimhinden efter en vævsprøve. Ved prøver fra selve lungevævet kan lungen i sjældne tilfælde klappe sammen (pneumothorax), og det kan kræve et dræn, så lungen kan folde sig ud igen. Lægehåndbogen angiver, at en sammenfaldet lunge forekommer i under 10 % og afhænger af, hvilke prøver der tages, og at et dræn ofte ikke er nødvendigt. Blandt de øvrige mulige komplikationer nævner Lægehåndbogen blandt andet iltmangel, hjerterytmeforstyrrelser, kramper i luftvejene, infektion, feber og i sjældne tilfælde allergisk reaktion.

Lægehåndbogen oplister også tilstande, hvor undersøgelsen kan være uklog, blandt andet alvorlig iltmangel, visse hjerterytmeforstyrrelser, blødningsforstyrrelser og alvorlig forsnævring af luftrøret. Det er årsagen til, at lægen spørger til din sygdomshistorie og tager prøver før undersøgelsen.

Hvornår får du svar?

Patienthåndbogen oplyser, at svar på prøverne typisk foreligger efter 3-7 dage, afhængigt af hvilke undersøgelser prøverne skal igennem. Lægehåndbogen skriver, at operatøren kontakter patologisk afdeling, hvis der er brug for et hurtigt svar. Spørg ved udskrivelsen, hvem der giver dig svar, og om det sker telefonisk, ved et ambulant besøg eller via egen læge. Mere om andre undersøgelser af lungerne kan du læse i artiklerne om CT-skanning og kontraststof og lungefunktionsundersøgelse (spirometri).

Gode spørgsmål at stille

  • Hvorfor skal jeg have undersøgelsen, og hvad skal svaret bruges til?
  • Skal jeg faste, og hvor længe?
  • Skal jeg pause nogen af mine lægemidler, især blodfortyndende medicin?
  • Får jeg beroligende medicin, og kan jeg selv køre hjem?
  • Skal der tages prøver, og hvornår og hvordan får jeg svar?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på de første timer og dage efter?