Redaktionen, 22. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Har du tanker om at gøre skade på dig selv, eller er du i en akut krise, så ring 112. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813.
Stress er en tilstand, travlhed er en situation
Ordet stress bruges i dagligdagen ofte som et andet ord for, at man har travlt. Det skriver Lægehåndbogen. Her beskrives stress som en reaktion på belastning med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Reaktionen opstår, når man forsøger at klare krav, der kræver flere ressourcer, end man har til rådighed. Lægehåndbogen skriver også, at tilstanden ikke i sig selv er en sygdom.
Psykiatrifonden sætter det op som et simpelt regnestykke: Når kravene er større end ressourcerne, er der tale om stress. Krav skal forstås bredt, og det kan være både arbejdsmæssige krav og krav i privatlivet. Ressourcer kan være tid, økonomi og fysisk og psykisk overskud. Patienthåndbogen beskriver det på samme måde: Psykologisk stress opstår, når en person oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens kapacitet.
Lyst og energi kan hjælpe dig med at se forskel
Psykiatrifonden peger på en forskel, du kan mærke selv. Når man har travlt, er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for opgaverne, og man finder energi i arbejdet. Når målet nås, får man ofte lyst til at fejre det. Den lyst er fraværende, når man er stresset. Så oplever man hverken glæde eller energi i arbejdet eller i privatlivet. Det bliver ifølge Psykiatrifonden tydeligst, når målet nås: Den stressede deler ikke kollegernes glæde, men haster videre med de næste opgaver.
Lægehåndbogen minder om, at oplevelsen af stress er subjektiv. Den samme belastning kan opleves forskelligt fra person til person, og tidligere perioder med stress eller andre vanskeligheder kan have betydning.
Kortvarig og langvarig stress
Ifølge Lægehåndbogen er kortvarig stress naturlig og opstår typisk, når man kommer under akut pres. Stressresponset gør, at man kan handle hurtigt, og når presset aftager, aftager reaktionen almindeligvis også. Psykiatrifonden skriver, at kortvarig stress ikke er en belastning, man bliver syg af, så længe der bagefter er plads til at genoprette balancen mellem krav og ressourcer.
Langvarig stress udvikler sig ifølge Lægehåndbogen typisk gradvist over måneder, når belastningerne fortsætter eller forværres, og når der ikke bliver mulighed for at komme sig. Langvarig stress øger risikoen for både fysiske og psykiske sygdomme.
Signaler på stress
Psykiatrifonden nævner disse fysiske signaler:
- hovedpine og hjertebanken
- svedeture og rysten på hænderne
- nedsat immunforsvar med hyppige infektioner
- appetitløshed, svimmelhed og diarré
- nedsat lyst til sex
Som psykiske signaler nævner Psykiatrifonden træthed og søvnproblemer, hukommelsesbesvær, ulyst, anspændthed, koncentrationsbesvær, utålmodighed og en uforklarlig angst for almindelige problemer. Lægehåndbogen nævner desuden nedtrykthed, bekymring, uoverskuelighed og nedsat selvværd. Lægehåndbogen understreger, at symptomerne er uspecifikke og varierende. Det betyder, at ingen enkelt af dem kan bruges til at stille diagnosen alene. Du kan læse mere om, hvordan for lidt søvn påvirker kroppen, hvis søvnen er det, der halter.
Sådan undersøger lægen dig
Der findes ifølge Lægehåndbogen ingen diagnostiske prøver for stress. Lægen kan lave en basal undersøgelse af kroppen for at udelukke andre, kropslige årsager til symptomerne. Det kan også hjælpe at screene for depression. Lægehåndbogens vejledning til læger anbefaler, at man altid overvejer kropslig sygdom og tager screeningsblodprøver.
Lægehåndbogen skriver også, at en del stressramte i starten af forløbet har tegn på depression eller angst, som klinger af af sig selv inden for en overskuelig tid. Det kan være svært at skelne fra en egentlig depression. Mindre tegn kan være graden af opgivenhed, et gennemgribende sænket stemningsleje og manglende reaktion på for eksempel weekender og ferier. Læs mere om forskellen på stress og depression og om angst eller stress.
Det kan du selv gøre
Psykiatrifonden skriver, at arbejdsrelateret stress er svært at løse alene, men at alle kan have gavn af metoder til at begrænse og håndtere stress. Lægehåndbogens vejledning til praktiserende læger nævner disse aflastende tiltag:
- Tal med nogen, på arbejde, derhjemme og i dit netværk. Sig til og bed om hjælp.
- Skab tid til motion eller en gåtur.
- Drop opgaver og krav, der ikke er nødvendige, for eksempel frivilligt arbejde.
- Giv opgaver videre til andre, for eksempel til ægtefælle eller familie.
- Tal med din leder om opgaver, krav og mål, og få hjælp til at prioritere og blive aflastet.
Patienthåndbogen nævner, at nogle ændrer adfærd, når de er stressede: De ryger mere, bevæger sig mindre eller sover mindre. Ifølge Patienthåndbogen er det vigtige ændringer, fordi de forstærker effekten af stress og øger risikoen for sygdom.
Forløb og udsigter
Ifølge Lægehåndbogen udvikles en stresstilstand gradvist over uger til måneder, men den kan komme hurtigere efter pludselige, voldsomme hændelser. Forløbet kan være langvarigt, og det kan vare måneder eller år, men det er i de fleste tilfælde selvlimiterende. Bedres tilstanden ikke inden for et år, bør lægen overveje en anden diagnose.
Lægehåndbogen beskriver også udbrændthed som en psykisk tilstand, der opfattes som en reaktion på langvarige belastninger i arbejdslivet. Den kendetegnes ved udmattelse, mental afstandtagen eller kynisme og nedsat professionel effektivitet. Du kan læse en læges tanker om udbrændthed i en anden artikel.
Hvorfor stress ikke bør overses
Psykiatrifonden skriver, at stress, der varer ved, kan medføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression nævnes som mulige følger, og kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes forværres ofte af stress. Patienthåndbogen er mere forsigtig: Mange tror, at stress fører til fysisk sygdom, men eksperter og forskere er stadig usikre på sammenhængen. Den skriver dog, at stressfyldte hændelser øger risikoen for depression. Læs også om højt blodtryk og stress.
Er travlhed det samme som stress?
Nej. Sundhedsstyrelsens rapport Stress i Danmark skriver, at travlhed kan være en stressor, men ikke er det samme som stress. Stress forveksles ofte med travlhed i hverdagssproget.
Er al stress farlig?
Nej. Sundhedsstyrelsen skelner mellem kortvarig stress, som er en naturlig reaktion, der kan hjælpe os med at klare fx en eksamen, og langvarig stress, som kan have alvorlige konsekvenser.
Hvilke symptomer kan stress give?
Rapporten nævner psykiske reaktioner som angst, søvnbesvær, irritabilitet og træthed, fysiske som hovedpine, kvalme og hjertebanken, kognitive som koncentrationsbesvær og adfærdsmæssige som ændrede kostvaner og tilbagetrækning fra sociale sammenhænge.
Hvad er det vigtigste signal?
I en tidligere pjece til almen praksis (2007) beskriver Sundhedsstyrelsen søvnproblemer som et af de vigtigste stress-signaler.
Hvordan mærker jeg forskel på stress og travlhed?
Psykiatrifonden peger på lysten og energien. Når man har travlt, er man ofte engageret og finder energi i opgaverne, og man får lyst til at fejre, når målet er nået. Når man er stresset, mangler glæden og energien, og man haster blot videre til det næste.
Er stress en sygdom?
Nej, ikke i sig selv. Lægehåndbogen skriver, at stress ikke i sig selv er en sygdom, men en reaktion på belastning. Psykiatrifonden skriver, at stress, der varer ved, kan medføre sygdomme.
Kan en læge måle, om jeg er stresset?
Lægehåndbogen skriver, at der ikke findes diagnostiske prøver for stress. Lægen kan undersøge kroppen for at udelukke andre årsager og screene for depression.
Hvor længe varer stress?
Ifølge Lægehåndbogen udvikles tilstanden gradvist over uger til måneder. Forløbet kan vare måneder eller år, men er i de fleste tilfælde selvlimiterende. Bedres tilstanden ikke inden for et år, bør lægen overveje en anden diagnose.
Hvad kan jeg selv gøre?
Lægehåndbogen nævner blandt andet at tale med nogen, bede om hjælp, give opgaver videre, droppe unødvendige krav, skabe tid til motion eller en gåtur og tale med lederen om opgaver og krav.
Kan stress forveksles med depression?
Ja. Lægehåndbogen skriver, at en del stressramte i starten har tegn på depression eller angst, som klinger af af sig selv, og at det kan være svært at skelne. Mindre tegn kan være opgivenhed, et gennemgribende sænket stemningsleje og manglende reaktion på weekender og ferier.