De fleste har perioder med travlhed. Men hvornår er det mere end det? Her gennemgår vi, hvad Sundhedsstyrelsen skriver om forskellen på travlhed og stress.

Kort svar

Travlhed er ikke det samme som stress. Sundhedsstyrelsens rapport Stress i Danmark fra 2024 skriver, at travlhed kan være en stressor, altså en belastning, men at det ikke er det samme som stress. Stress er en tilstand med reaktioner i krop og tanker. Har du symptomer, der varer ved, og som påvirker din hverdag, så tal med din læge.

Hvad er stress?

Rapporten beskriver stress ud fra tre ting: stressorer (belastninger i omgivelserne, fx arbejdsbelastning), selvoplevet stress (hvordan du opfatter og vurderer belastningen) og stressreaktioner (psykiske, fysiske, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner). I en tidligere pjece fra 2007 skriver Sundhedsstyrelsen, at stress-reaktionen afhænger af, hvor truende belastningen opleves i forhold til de ressourcer, man har.

Kortvarig og langvarig stress

Kortvarig stress er en naturlig reaktion, som kan hjælpe os med at klare noget her og nu, fx en eksamen. Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand, som ifølge 2007-pjecen varer uger til måneder, og som ifølge rapporten fra 2024 kan have alvorlige sociale, psykiske og helbredsmæssige konsekvenser.

Symptomer på stress

Sundhedsstyrelsen nævner disse typer af reaktioner:

  • Psykiske: angst, søvnbesvær, irritabilitet og træthed.
  • Fysiske: hovedpine eller andre smerter, kvalme, hjertebanken og forhøjet blodtryk.
  • Kognitive: koncentrationsbesvær og vanskeligheder med at løse problemer.
  • Adfærdsmæssige: ændrede kostvaner, tilbagetrækning fra sociale sammenhænge og aggressiv adfærd.

Pjecen fra 2007 fremhæver desuden søvnproblemer som et af de vigtigste stress-signaler og nævner øget sygefravær og øget brug af stimulanser.

Hvordan kan jeg se forskellen?

Sundhedsstyrelsen giver ikke en test, der kan skille de to ad. Rapporten fastslår blot, at travlhed er en mulig belastning, mens stress er den tilstand og de reaktioner, belastningen kan give. Hold derfor øje med reaktionerne ovenfor, især søvnen, og med om de varer ved.

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering og ikke taget direkte fra kilderne.

Sundhedsstyrelsens pjece fra 2007 skriver, at tidlig indsats kan forhindre, at tilstanden udvikler sig. Kontakt derfor din læge, hvis symptomerne varer ved i længere tid og påvirker din hverdag, eller hvis du sover dårligt over flere uger. Oplever du stærke depressive tanker, så søg hjælp hurtigt. Har du tanker om at skade dig selv, ring 112, eller ring til din lægevagt (1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland, ellers regionens eget nummer) uden for lægens åbningstid. Du kan læse mere i lægeartiklen om stressrelaterede tilstande og i vores side om tidlige tegn på stress.