Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at graden af feber ikke i sig selv er en god indikator for, om et barn er alvorligt sygt. Det, der betyder mest, er barnets kontakt og almentilstand. Dårlig kontakt med barnet er et tegn på alvorlig sygdom, og de øvrige faresignaler er hurtig eller anstrengt vejrtrækning, udslæt, nakkestivhed, blødningstendens, og opkastninger eller diarré med udtørring. Hvis du ser et eller flere af dem, skal du kontakte læge med det samme. Er du i tvivl om, hvor alvorligt det er, så ring til din læge, lægevagten eller akuttelefonen. Ved livstruende tilstande ringer du 112 (redaktionens eget råd). Siden her gennemgår, hvad lægen anbefaler, at forældre kigger efter.
Hvorfor er små børn svære at vurdere?
Ifølge Patienthåndbogen kan små børn ikke redegøre for deres symptomer. De reagerer anderledes på sygdom end større børn og voksne, og sygdomsspektret er helt anderledes end hos voksne. Det betyder, at du som forælder må vurdere barnet ud fra det, du ser og mærker: Hvordan opfører det sig, hvordan trækker det vejret, drikker det, og tisser det? Mange forældre kender deres barn bedre end nogen anden, og når et barn pludselig er helt anderledes, er det en vigtig oplysning, som lægen vil tage alvorligt (redaktionens eget råd).
Hvorfor feberen ikke er det vigtigste
Det er naturligt at tage temperaturen, men Patienthåndbogen advarer mod at lade tallet bestemme alt. Et barn kan have høj feber, over 40 grader, ved ufarlig sygdom, og det kan have let feber eller slet ikke feber ved alvorlig sygdom. Artiklen om feber hos småbørn skriver tilsvarende, at børn kan have 39-40 grader og alligevel være i en overraskende god tilstand, og at høj feber over 40 grader hos børn ikke er ensbetydende med alvorlig sygdom. Reguleringen af kropstemperaturen er mere ustabil hos børn end hos voksne, så sygdomme, som giver høj feber hos børn, behøver ikke give feber hos voksne.
Feber defineres ifølge artiklen som en temperatur over 38 grader målt i endetarmen. Målingen i endetarmen er den mest præcise, mens temperaturen i munden gennemsnitligt ligger 0,3-0,6 grader under. Der er ingen grund til at gøre feberen til den eneste målestok, men en temperatur på mindst 38 grader er stadig værd at notere, fordi lægen vil spørge til den. Du kan læse mere om normal kropstemperatur og om, hvornår du skal reagere på feber hos børn.
Feber er i øvrigt en af kroppens normale reaktioner. Artiklen skriver, at feber hos småbørn typisk er en normal og hensigtsmæssig reaktion på en infektion, som langt oftest er en banal virusinfektion. De almindeligste årsager til kortvarig feber, mest under tre dage, er øvre luftvejsinfektion (forkølelse), mellemørebetændelse og halsbetændelse. Almentilstanden er ved de fleste af dem god.
Hvad skal du se efter? Fem ting
Patienthåndbogen opstiller en række spørgsmål, du kan stille dig selv. De fem vigtigste er gengivet her.
1. Har barnet normal kontakt?
Dårlig kontakt er et tegn på alvorlig sygdom. Vurder, om barnet reagerer normalt på småsnak, kram og lignende, eller om det virker uinteresseret og slapt. Hvis barnet er vanskeligt at få kontakt med, skal du ifølge artiklen kontakte læge med det samme.
2. Hvordan er barnets aktivitetsniveau?
Klart nedsatte funktioner er et tegn på sygdom, som har svækket almentilstanden. Et barn, der ellers plejer at lege og pludselig vil ligge stille, er en anden situation end et barn, der er lidt tungt, men stadig leger i perioder. Patienthåndbogen formulerer det som et spørgsmål om, hvorvidt barnet reagerer normalt, eller om det virker uinteresseret og slapt.
3. Hvordan trækker barnet vejret?
Husk ifølge artiklen, at barnet trækker vejret hurtigere, når det er i aktivitet. Spædbørn trækker vejret cirka 40 gange per minut i hvile, et barn ved 1-årsalderen cirka 30 gange per minut i hvile, og et barn ved 5-årsalderen cirka 20 gange per minut i hvile. Hurtig eller anstrengt vejrtrækning er et faresignal. Artiklen understreger, at du bør være særlig opmærksom på hurtig vejrtrækning, når barnet har feber, da det kan være tegn på alvorlig sygdom. Du kan læse mere om normal vejrtrækningsfrekvens og om, hvornår barnet skal til læge med hurtig vejrtrækning.
4. Er barnet udtørret?
Patienthåndbogen peger på tre ting: Vil barnet drikke? Tisser barnet? Er slimhinderne tørre? Ved opkast eller diarré med nedsat væskeindtag skal du være særlig opmærksom på nedsat urinmængde og tørre mundslimhinder. Hvis barnet virker sygt og ikke vil drikke, skal du kontakte læge med det samme. Du kan læse om opkastninger hos spædbørn.
5. Hvordan reagerer barnet på febernedsættende medicin?
Hvis barnet kvikker op, leger og spiser, er det et godt tegn. Hvis barnet derimod virker dårligt, selv efter at temperaturen er faldet, bør du kontakte læge. Patienthåndbogen gør også opmærksom på, at febernedsættende medicin undtagelsesvis kan kamuflere en underliggende alvorlig sygdom, og at man derfor skal være forsigtig med brugen. Artiklen siger, at man kan give febernedsættende midler, fx paracetamol, hvis barnet er plaget af feberen, men at man skal følge instruktionen på pakken nøje. Vi gengiver ingen doser her.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen skelner mellem at kontakte egen læge og at kontakte læge med det samme.
- Egen læge: Ved feber i mere end 2-3 dage.
- Lægevurdering: Små børn under tre måneder med feber skal vurderes af læge.
- Med det samme: Hvis barnet virker slapt, uinteresseret eller reagerer anderledes end normalt på almindelige tilnærmelser.
- Med det samme: Hvis det er vanskeligt at få kontakt med barnet.
- Med det samme: Hvis barnet virker sygt og ikke vil drikke.
- Med det samme: Hvis barnet trækker vejret hurtigt eller anstrengt.
- Med det samme: Hvis barnet ikke bedres på febernedsættende midler.
- Med det samme: Ved udslæt, som ikke svinder ved tryk på huden.
- Med det samme: Ved nakke- eller rygstivhed.
- Med det samme: Ved opkast eller diarré og nedsat væskeindtag.
I artiklen om feber hos småbørn står desuden, at børn skal indlægges akut ved dårlig kontakt med påvirket bevidsthedsniveau, kramper, nakkestivhed og blødninger i huden. Ring 112, hvis barnet er svært at vække, har kramper eller har tydelig vejrtrækningsbesvær, og du ikke kan komme i kontakt med en læge hurtigt (redaktionens eget råd).
En lille test for nakkestivhed
Patienthåndbogen foreslår en enkel test: Kan barnet bøje sig med panden ned på knæene, når det sidder med bøjede knæ i sengen? Hvis det ikke kan, eller hvis nakken eller ryggen er stiv, skal du kontakte læge med det samme. Testen kræver et barn, der kan følge en opfordring. Er barnet for lille, må du i stedet lægge mærke til, om det modsætter sig at få hovedet bøjet frem, og om det er meget irritabelt og ikke vil røres (redaktionens eget råd).
Hvad kan du gøre derhjemme?
Hvis barnet er plaget af feberen, kan du ifølge Patienthåndbogen give febernedsættende midler efter pakkens anvisning. Er barnet sygt og har feber, bør du se til det mindst én gang i løbet af natten. Artiklen nævner, at det specielt er vigtigt at være opmærksom på hurtig vejrtrækning. Mange vil være lettede ved at vide, at man ikke behøver at få temperaturen helt ned. Patienthåndbogen skriver i artiklen om feber, at feber er en nyttig reaktion, og at det ikke altid er godt at sænke temperaturen kunstigt ved moderat feber.
Redaktionens egne tilføjelser (redaktionens eget råd): Tilbyd små, hyppige mængder at drikke. Notér tidspunktet for hver måling og for, hvornår barnet sidst har tisset. Hold telefonen i nærheden. Hvis du bliver mere urolig for barnet, så ring. Det er altid bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt, og lægevagten er til for netop den situation.
Hvad gør lægen?
Patienthåndbogen beskriver, at lægen først vil vide, hvordan sygdomsbilledet har udviklet sig: Hvornår det er startet, hvilke symptomer barnet har, og om der er feber. Lægen spørger også, om barnet har fået de sædvanlige børnevacciner, og om det har andre sygdomme. Barnet undersøges afklædt, eventuelt med ble på. Lægen vurderer vejrtrækningen (hurtig eller hvæsende), om barnet har hurtig puls, barnets bevidsthedstilstand, om der er nakke- eller rygstivhed, og om der er udslæt, og i givet fald om der er hudblødninger. Ører, hals, lunger og mave undersøges som regel, og urinen kan undersøges.
Patienthåndbogen skriver, at behandlingen afhænger af den diagnose, lægen stiller, og at de allerfleste febersyge børn har virusinfektioner. Artiklens afsnit om, hvad der så hjælper, er ikke læst i fuld tekst og gengives derfor ikke her.
Hvad er ikke undersøgt her?
Siden bygger på Patienthåndbogens artikel Er barnet alvorlig sygt?, som er læst i fuld tekst, og på de første afsnit af artiklen om feber hos småbørn (feberdefinition, hvor sygt et barn med feber er, og de almindelige årsager). Resten af feberartiklen (blandt andet afsnit om feberkramper, forebyggelse og undersøgelser) er ikke læst her. Vi har ikke læst artikler om hjernehindebetændelse, blodforgiftning, lungebetændelse eller andre specifikke alvorlige sygdomme hos børn, og siden kan derfor ikke bruges til at stille en diagnose. De råd, der er mærket "redaktionens eget råd", er redaktionens vurdering. Når du er i tvivl om dit barns tilstand, skal du altid ringe til din læge, lægevagten eller 112.