Kort svar

Patienthåndbogen skriver, at voksne normalt trækker vejret 12-16 gange i minuttet, og at små børn normalt trækker vejret 20-30 gange i minuttet. Du tæller ved at følge med i, om brystkassen hæver og sænker sig, og tælle åndedragene over ét minut. Tallet siger kun en del af historien. Det er også vigtigt, om vejrtrækningen er dyb eller overfladisk, let eller besværet, og om der er pibende eller hvæsende lyde. Nyopstået åndenød i hvile og åndenød sammen med brystsmerter skal ifølge Lægehåndbogen føre til akut indlæggelse.

Hvad er en normal vejrtrækningsfrekvens?

Vejrtrækningsfrekvensen, også kaldet respirationsfrekvensen, er det antal gange, du trækker vejret ind og ud i minuttet. Ét åndedrag er et ind- og udåndingspust. Patienthåndbogen angiver disse normalværdier:

GruppeNormalt antal åndedrag i minuttet
Voksne12-16
Små børn20-30

Tallene gælder i hvile. Lægehåndbogen angiver ikke selv en normalværdi eller et talmæssigt grænseniveau for, hvornår vejrtrækningen er for hurtig. Hos mennesker, der bevæger sig, er det helt almindeligt at trække vejret hurtigere. Vi har ikke læst normalværdier for spædbørn, nyfødte, ældre eller under søvn, og dem skriver vi derfor ikke.

Sådan tæller du vejrtrækningen

Patienthåndbogen beskriver fremgangsmåden:

  1. Følg med i, om brystkassen hæver og sænker sig.
  2. Tæl antal åndedrag over ét minut.
  3. Hos små børn kan du lægge hånden på brystkassen for at mærke vejrtrækningen.

Brug et ur med sekundviser eller en timer. Det er lettest at tælle, når personen sidder eller ligger roligt og ikke tænker på sin vejrtrækning. Tæl hver gang brystkassen hæver sig som ét åndedrag.

Det skal du også lægge mærke til

Patienthåndbogen understreger, at hastigheden kun er én del af billedet. Du skal også notere:

  • Dybde: Er vejrtrækningen dyb eller overfladisk?
  • Kvalitet: Er den let, besværet eller smertefuld?
  • Lyde: Er der pibende, hvæsende eller anden unormal lyd, eller hoste?

Artiklen skriver, at du skal følge med i vejrtrækningen, mens du venter på ambulancen, og give dine observationer og tidspunkter videre til sundhedspersonalet. Du kan læse mere om hvæsende lyde i artiklen om hvæsende vejrtrækning.

Hvad betyder hurtig vejrtrækning?

Lægehåndbogen kalder hurtig vejrtrækning for takypnø. Den ses ved mange tilstande, blandt andet lungebetændelse og blodprop i lungen. Hos børn kan takypnø være det eneste tegn på en infektion i de nedre luftveje. Du kan læse mere i artiklerne om lungebetændelse og forskellen på bronkitis og lungebetændelse.

Lægehåndbogen forklarer, at sygdomme i lunger og luftveje, hjerte eller kredsløb står for over 90 % af tilfældene af vejrtrækningsproblemer, og at lunge- og luftvejssygdomme alene udgør op mod 70 %. Der er flere mekanismer bag hurtig vejrtrækning:

  • lav iltmætning eller syreophobning i blodet (acidose)
  • nedsat lungefunktion, enten restriktiv eller obstruktiv
  • hjerteinsufficiens
  • nedsat funktion af vejrtrækningsmuskler eller brystkasse
  • påvirkning af åndedrætscentret, enten ved sygdom eller medicin
  • psykosomatiske årsager
  • blodmangel (anæmi) og for højt stofskifte (thyreotoksikose)

Lægehåndbogen nævner som hyppige diagnoser astma, KOL, hjertesvigt, lungebetændelse, blodprop i lungen, luft i brysthulen (pneumothorax), hyperventilation og anæmi. Hos børn er akut laryngitis (krup), bronkiolitis og fremmedlegeme i luftvejene vigtige årsager. Læs mere om hyperventilation.

Hvornår skal du søge hjælp?

Lægehåndbogen beskriver disse tegn som grund til akut indlæggelse:

  • nyopstået åndenød i hvile
  • åndenød sammen med brystsmerter
  • akut, alvorlig åndenød af ukendt årsag eller manglende bedring efter akut behandling, især med brystsmerter
  • mistanke om blodprop i lungen
  • mistanke om strubelågsbetændelse (epiglottitis), hvor patienten skal transporteres siddende til sygehus

Blodig opspyt bør ifølge Lægehåndbogen give mistanke om blodprop eller kræft, så kontakt lægen. Du kan læse mere i artiklerne om åndenød i hvile, åndenød ved let anstrengelse og blod i opspyt.

Ring 112, hvis du eller en anden har akut, alvorlig åndenød, ikke kan få luft, eller har åndenød sammen med brystsmerter (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl om symptomerne (redaktionens eget råd).

Vejrtrækning, puls og iltmætning

Vejrtrækningsfrekvensen er et af de livsvigtige tegn, som sundhedspersonale følger sammen med puls, blodtryk, temperatur og bevidsthed. Patienthåndbogen placerer den i artiklen om overvågning af livsvigtige tegn. Hvis du måler puls og iltmætning derhjemme, kan du læse mere i artiklerne om normal puls og normal iltmætning. Hvis du har feber, kan du læse om normal kropstemperatur.

Er det farligt, at jeg trækker vejret hurtigt, når jeg er nervøs?

Lægehåndbogen nævner psykosomatiske årsager og hyperventilation som mulige forklaringer på hurtig vejrtrækning. Det betyder ikke, at det er indbildt. Hurtig vejrtrækning ved angst kan føles meget ubehagelig, og andre alvorlige årsager skal udelukkes. Er det første gang, du oplever det, eller har du samtidig brystsmerter, er det vigtigt at få det undersøgt. Læs om forskellen på hjerteanfald og panikangst.

Hvis det er dit barn, der trækker hurtigt vejret

Lægehåndbogen skriver, at hurtig vejrtrækning hos børn kan være det eneste tegn på en infektion i de nedre luftveje, og at akut laryngitis (krup), bronkiolitis og fremmedlegeme i luftvejene er vigtige årsager hos børn. Det betyder, at du ikke skal vente på, at barnet også hoster eller har feber, før du reagerer, hvis barnet virker påvirket og trækker vejret hurtigere end normalt. Patienthåndbogens normalværdi for små børn er 20-30 åndedrag i minuttet, så kan du nævne tallet for lægen eller lægevagten, hvis du er bekymret og ringer. Kilderne her angiver ikke en grænse for, hvornår et barns vejrtrækning er for hurtig, så lad være med at afgøre det alene ud fra et tal. Er du i tvivl, så ring og få en vurdering.

Læs mere om RS-virus hos børn, falsk strubehoste og feber hos børn. Hvis barnet har noget galt i halsen, og det ikke kan trække vejret, skal du ringe 112 (redaktionens eget råd).

Når du venter på ambulancen

Patienthåndbogen giver et konkret råd i artiklen om livsvigtige tegn: Følg med i vejrtrækningen, mens du venter på ambulancen, og giv dine fund videre til sundhedspersonalet med tidspunkter. Det kan være nyttigt at skrive tallene ned sammen med klokkeslættet, så personalet kan se, om vejrtrækningen bliver bedre eller dårligere. Skriv også, om vejrtrækningen er dyb eller overfladisk, om den er besværet, og om der er hvæsende lyde.

Hvad ved vi ikke ud fra kilderne?

Vi har ikke læst, hvilken vejrtrækningsfrekvens der anses for farligt høj eller lav hos voksne, og kilderne angiver ingen grænse for, hvornår hastigheden alene bør føre til kontakt med læge. Vi har ikke læst, hvordan frekvensen ændrer sig med alder eller under søvn, og derfor skriver vi ingen tal for det. Andre tal, du måtte støde på på nettet, har vi ikke kunnet verificere i en dansk kilde, og vi bruger dem derfor ikke.

Hvornår er det en god idé at tælle?

De fleste behøver aldrig at tælle deres vejrtrækninger. Det kan være nyttigt, hvis lægen eller en sygeplejerske beder dig om det, eller hvis du er bekymret for, om en pårørende har det dårligt. Redaktionen foreslår, at du tæller, når personen er i ro, helst uden at personen ved det, fordi bevidstheden om at blive talt kan ændre åndedrættet (redaktionens eget råd).

Skriv tallet ned og beskriv, hvad du ser

Skriv det antal, du tæller, sammen med klokkeslæt, og notér, om personen virker anstrengt, bruger halsens eller maveens muskler til at trække vejret, eller om læberne ser blålige ud. Disse oplysninger kan du give til lægen eller til vagtlægen, hvis du ringer (redaktionens eget råd).

Gode spørgsmål at stille lægen

  • Hvad er min vejrtrækningsfrekvens i hvile, og er den normal for mig?
  • Kan min medicin eller en sygdom, jeg har, gøre vejrtrækningen hurtigere?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på hos mit barn, hvis han eller hun er forkølet?
  • Hvornår skal jeg ringe til lægevagten, og hvornår skal jeg ringe 112?
  • Skal jeg have målt min iltmætning eller have taget et røntgenbillede af lungerne?