Hvis du tager på uden at have ændret kost eller motion, kan en af forklaringerne være lavt stofskifte. Det betyder, at skjoldbruskkirtlen ikke danner nok stofskiftehormon. Det er dog langt fra den eneste forklaring på vægtøgning, og vægtøgningen er sjældent stor. Her er, hvad kilderne skriver.
Hvad er lavt stofskifte?
Lex forklarer, at lavt stofskifte skyldes et for lavt niveau af hormonet thyroxin (T4) i blodet. Da stofskiftehormoner påvirker næsten alle organer, bliver kroppens energi- og iltomsætning generelt nedsat. Lex skriver, at 85-90 % af tilfældene skyldes autoimmun thyroiditis, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen. Patienthåndbogen nævner også operation og behandling med radioaktivt jod som årsager og skriver, at risikoen øges ved autoimmune sygdomme som type 1-diabetes, leddegigt og cøliaki samt ved graviditet.
Hvor meget kan man tage på?
Patienthåndbogen skriver, at man kan tage på i vægt, men at det sjældent er mere end 2-3 kg. Man kan også have svært ved at tabe sig. Lex nævner vægtstigning som et af de typiske symptomer sammen med træthed, kuldefølsomhed og væskeophobning. Har du taget mange kilo på, er lavt stofskifte derfor ikke den eneste forklaring, du bør overveje.
Hvilke andre tegn er der?
- træthed, initiativløshed og træge bevægelser (Patienthåndbogen)
- kuldefølsomhed (Lex)
- forstoppelse og ledsmerter (Lex)
- hukommelsesbesvær (Patienthåndbogen)
- uregelmæssig menstruation (Patienthåndbogen)
- hæs eller uklar stemme
- depression og væskeophobning (Lex)
Patienthåndbogen påpeger, at symptomerne også kan forekomme hos raske.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen fremhæver, at stofskiftet bør undersøges selv ved den mindste mistanke om lavt stofskifte. Er du i behandling, skriver Patienthåndbogen, at stofskiftet bør kontrolleres cirka 4 uger efter start af ny medicin, fx mod mavesyre, kolesterol, jern eller kalk.
Lex skriver, at over 150.000 personer i Danmark er i behandling, at kvinders livstidsrisiko er cirka 6 %, og at anslået 2-3 % af befolkningen har et uopdaget lavt stofskifte. Ved lægens undersøgelse kan der ifølge Patienthåndbogen ses tør, kølig hud, hævelser omkring øjnene, langsom puls og i omkring halvdelen af tilfældene forstørret skjoldbruskkirtel. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten. Nummeret afhænger af, hvor du bor.
Hvordan undersøges det?
Diagnosen bekræftes med blodprøver. Ifølge Patienthåndbogen ses typisk forhøjet TSH, som er den mest præcise måling, og for lavt T4, ofte sammen med antistoffer (anti-TPO). Symptomerne alene kan ikke bruges til at stille diagnosen.
Hvad nu, hvis det er lavt stofskifte?
Lex skriver, at kronisk lavt stofskifte som regel behandles livslangt med stofskiftehormon i tabletform, og at behandlingen justeres ud fra blodprøver. Det er lægen, der aftaler behandlingen med dig. Ubehandlet lavt stofskifte over lang tid kan ifølge Lex give højt blodtryk, højt kolesterol og øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere i lægeartiklen om lavt stofskifte af ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d. Jan Erik Henriksen. Er vægttabet i stedet uforklaret, kan du læse om uforklaret vægttab.