Mange mænd undrer sig over, om træthed og manglende lyst skyldes for lidt testosteron. Det kan det, men symptomerne er upræcise, og andre forhold kan give det samme. Her er, hvad Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver. Læs også lægens artikler om rejsningsproblemer (erektil dysfunktion) og infertilitet hos mænd.

Det korte svar

Lavt testosteron kaldes mandlig hypogonadisme. Diagnosen stilles ud fra både symptomer og blodprøver. Nedsat sexlyst er et hyppigt symptom. Kontakt lægen, hvis du har vedvarende symptomer. Der anbefales ikke at tage blodprøver uden mistanke, og du bør ikke tage testosteron på egen hånd.

Symptomer

Hvis tilstanden opstår efter puberteten, nævner Patienthåndbogen nedsat sexlyst, nedsat rejsningsevne, tab af kropsbehåring, mindre muskelstyrke, hovedpine og træthed. Lægehåndbogen nævner desuden små testikler, brystudvikling hos mænd, let blodmangel, nedsat knogletæthed, hedeture, fedme, koncentrationsproblemer og depression. Hos drenge kan det give forsinket eller udeblivende pubertet.

Hvorfor falder testosteron?

  • Problem i testiklerne (primær form): fx virusinfektion, strålebehandling, nyresvigt, skader, nedsunkne testikler som barn og medfødte forhold.
  • Problem i hjernens styring (sekundær form): fx svulster, kronisk sygdom, underernæring, anoreksi, morfinlignende smertestillende medicin og doping.
  • Livsstilsrelaterede årsager: overvægt, type 2-diabetes og alkohol. Her retter man ifølge Lægehåndbogen indsatsen mod årsagen. Læs om knogleskørhed.

Sådan undersøger lægen

Lægen taler med dig, undersøger dig og tager blodprøver. Testosteron måles helst fastende om morgenen. Ved en unormal værdi gentages prøven efter mindst 3-6 uger. Lægen måler også hormonet LH, som viser, om årsagen ligger i testiklerne eller i hjernens styring. Testosteron over 12 nmol/l udelukker med stor sandsynlighed testosteronmangel, skriver Lægehåndbogen. Ved mistanke om en dybere årsag henvises du til en speciallæge på sygehus.

Behandling

Behandlingen går ud på at tilføre det hormon, kroppen mangler. Lægehåndbogen skriver, at man starter behandling, når der er målt lavt testosteron to gange uafhængigt af hinanden. Mulige bivirkninger er bl.a. tykkere blod, hævelser, hudproblemer, forhøjet blodtryk og påvirket prostata, og behandlingen kan nedsætte evnen til at få børn. Derfor følges man med regelmæssige blodprøver. Ved prostatakræft, brystkræft eller ønske om børn skal du drøfte det særligt med lægen. Er overvægt årsagen, kan vægttab ifølge Patienthåndbogen genoprette et normalt niveau.

Hvornår skal du til læge?

  • Du har vedvarende nedsat sexlyst eller problemer med rejsningen.
  • Du og din partner har svært ved at få børn.
  • Du får brystudvikling, mister kropsbehåring eller får mindre muskelstyrke.
  • Du er træt og uoplagt uden anden forklaring.
  • Din søn er udeblevet i puberteten.

Du kan også læse artiklen om testosteron og mænds dømmekraft.