Kort svar: pludselig åndenød kræver 112
Vand i lungerne kaldes lungeødem. Patienthåndbogen beskriver akut lungeødem som en alvorlig, akut opstået tilstand, hvor lungevævet fyldes med væske og ikke længere kan ilte blodet tilstrækkeligt. Den kræver umiddelbar behandling. Får du pludseligt svær åndenød, en følelse af at skulle kvæles eller drukne, boblende vejrtrækning eller lyserødt, skummende spyt, skal du ringe 112 med det samme.
Det er dog ikke altid så dramatisk. Hos nogle udvikler tilstanden sig gradvist med åndenød ved liggende stilling, natlig hoste, vægtstigning og hævede ben. Det er et tegn på, at du bør kontakte din læge snarest. På denne side kan du læse om forskellen på de to forløb, om hvorfor det opstår, og om hvad du selv kan gøre. Husk, at siden ikke kan erstatte lægens vurdering af dine symptomer.
Hvad sker der i lungerne?
Lungerne består af millioner af små, elastiske luftblærer, alveolerne, helt ude for enden af luftvejene. Patienthåndbogen skriver, at hver lunge har cirka 300 millioner af dem. Hver gang du trækker vejret, bliver de blæst op som små balloner. I væggen af hver luftblære løber der meget små blodårer, kapillærer, hvor ilt overføres til blodet, og affaldsstoffet kuldioxid frigives. Kapillærerne er så små, at de røde blodlegemer kun kan passere én ad gangen.
Ved lungeødem fører et øget tryk i lungernes blodårer til, at væske siver ud og fylder luftblærerne i stedet for luft. Så kan ilten ikke komme ind i blodet, og kuldioxiden kan ikke komme ud. Man bliver stakåndet og kan få en kvælningsfornemmelse. Tilstanden kaldes også vand i lungerne.
Symptomer, der kommer pludseligt
Afhængig af årsagen kan lungeødem opstå pludseligt eller udvikle sig langsomt. De pludselige symptomer er typisk alvorlige. Patienthåndbogen nævner:
- pludselig opstået åndenød og problemer med at trække vejret
- en følelse af at skulle kvæles eller drukne
- hvæsen og gispen efter luft
- angst og uro
- hoste
- udtalt svedtendens
- bleg hud
- smerter i brystet, hvis lungeødemet skyldes en blodprop i hjertet
Ved den akutte form skal du straks ringe 112. Kilden skriver, at et lungeødem kan medføre døden, hvis det ikke behandles straks. Du skal desuden ringe 112, hvis du eller en anden har store problemer med at trække vejret, en boblende, hvæsende eller gispende lyd ved vejrtrækningen, lyserødt og skummende spyt ved hoste, stærk koldsved eller svimmelhed.
Symptomer, der kommer gradvist
Ved en langsommere udvikling er tegnene mere snigende. Patienthåndbogen nævner, at du kan få problemer med at trække vejret, når du ligger fladt, men ikke når du sidder op, at du kan vågne om natten med åndenød, og at du bliver hurtigere stakåndet end normalt, når du er fysisk aktiv. Når hjertet ikke pumper godt nok, kan der ophobes væske i kroppen, så man gradvist tager på i vægt. Du kan også få dårligere kondition, natlig hoste og hævede ben.
Disse tegn betyder, at du bør tage kontakt til læge snarest. Du kan læse mere om dem på siderne om hævede ben og ankler, hoste om natten og åndenød. Er du i tvivl om, om det er akut, så ring hellere en gang for meget end en gang for lidt (redaktionens eget råd).
Hvorfor får man vand i lungerne?
Ifølge Patienthåndbogen er det i de fleste tilfælde en hjertesygdom, der forårsager lungeødemet, og en af de mere almindelige årsager i Danmark er en akut forværring af hjertesvigt. Akut lungeødem opstår, når venstre hjertekammer ikke kan pumpe det blod videre, som det modtager fra lungerne, tilstrækkeligt hurtigt. Så stiger trykket i lungekredsløbet, og væske presses ud gennem kapillærvæggen og ind i luftblærerne. Venstre hjertekammer kan være svækket på grund af blodprop i hjertet, en svækket hjertemuskel af anden årsag (kardiomyopati), fejl ved hjerteklapperne eller højt blodtryk. Hvis hjertesvigt ikke behandles, kan det også give hævede ben, væske i bughulen og væske omkring lungerne.
Ikke alle tilfælde skyldes hjertet. Væske kan også lække fra kapillærerne, fordi de bliver utætte, uden at trykket i blodårerne er højt. Det kan ske ved lungebetændelse, røgforgiftning og andre giftstoffer, alvorlige allergiske reaktioner, overdosering af medicin, shocktilstande og akut højdesyge.
Læs mere om baggrunden i artiklerne om hjertesvigt og forskellen på lungeemboli og lungebetændelse.
Hvordan stilles diagnosen?
Fordi lungeødem kræver umiddelbar behandling, stilles diagnosen ofte ud fra symptomerne og en lægeundersøgelse. Lægen spørger særligt til, om du har kendt hjerte- eller lungesygdom. På sygehuset tages blodprøver, der viser niveauet af ilt og kuldioxid i blodet. Desuden laves hjertekurve (EKG), ultralyd af hjertet, i nogle tilfælde hjertekateterisering, røntgen af lungerne og eventuelt ultralydsskanning af lungerne.
Hvordan behandles det?
Første trin er ekstra ilt, typisk via en ansigtsmaske eller en tynd slange i næsen. Det lindrer ofte nogle af symptomerne med det samme. Nogle gange er det nødvendigt at hjælpe vejrtrækningen med en maskine (respirator). Afhængigt af tilstand og årsag kan man få medicin, der får kroppen til at udskille overskydende væske, medicin mod åndenød og angst, medicin der udvider blodårerne og letter hjertets arbejde, og medicin, der regulerer blodtrykket. Patienthåndbogen nævner også, at man ved mistanke om blodprop i hjertet kan få acetylsalicylsyre. Doser gengives ikke her. Det afgør sygehuset.
Ud over at behandle selve lungeødemet behandler man den sygdom, der har forårsaget det. Kilden fremhæver, at udsigterne ofte er gode, hvis man får hurtig og korrekt behandling af både lungeødemet og grundsygdommen.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen råder dig til at kontakte lægen ved tidlige symptomer og til at undgå at ligge fladt, fordi det øger belastningen af hjertet. Ved akutte symptomer skal du ringe 112. Akut lungeødem kan som regel ikke forebygges. Men fordi hjerte-kar-sygdom er den hyppigste årsag, kan du mindske risikoen ved at holde øje med blodtrykket, behandle et for højt kolesteroltal, stoppe med at ryge, spise hjertevenlig kost, være opmærksom på saltforbruget, motionere regelmæssigt, undgå overvægt, forsøge at dæmpe stress og tage den ordinerede medicin som aftalt.
Læs også salt og blodtryk og kost ved højt kolesterol.
Sådan hænger hjertet og lungerne sammen
For at forstå, hvorfor hjertet så ofte er skyld i vand i lungerne, kan det hjælpe at kende hjertets arbejdsgang. Hjertet har to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene tager imod blodet, og hjertekamrene pumper det videre. Hjerteklapperne sørger for, at blodet ikke løber baglæns. Iltfattigt blod fra kroppen kommer ind i højre forkammer, pumpes til højre hjertekammer og videre ud i lungekredsløbet, hvor kuldioxid afgives, og ilt optages. Det iltede blod føres til venstre forkammer og pumpes ud i kroppen via hovedpulsåren.
Når venstre hjertekammer svigter, hober blodet sig op bagud i lungerne. Det er den mekanisme, der presser væske ud i luftblærerne. Derfor er det vigtigt at få behandlet både lungeødemet og den hjertesygdom, der ligger bag. Patienthåndbogen skriver, at hjertesygdomme, der kan føre til lungeødem, kan være arvelige. Lægen lægger i undersøgelsen særlig vægt på, om du har kendt hjerte- eller lungesygdom, og hvilke symptomer du har haft i dagene før.
Har du en kendt hjertesygdom, er det en god idé at kende dine egne tidlige tegn, for eksempel hurtigere stakåndethed, vægtstigning eller hævede ben, og at tage dem alvorligt (redaktionens eget råd). Tegn, der kommer gradvist, kan ofte tages i opløbet, før de bliver akutte.
Er det farligt, og kan det komme igen?
Ja, tilstanden er farlig. Ubehandlet fører akut lungeødem til døden, og i nogle tilfælde sker det, selv om man kommer under behandling. Resultatet afhænger af hjertets og lungernes tilstand, før lungeødemet opstod, og af årsagen. Kilden skriver, at lungeødem med dødelig udgang ikke er hyppigt, og at risikoen afhænger meget af, hvilken hjertesygdom man har. Der findes alle grader, fra begyndende lungeødem med lette symptomer til situationer, hvor man for eksempel på grund af en stor blodprop i hjertet bliver livstruende syg i løbet af få minutter.
Man kan få akut lungeødem flere gange, og risikoen for at få det senere er øget. Hvordan det går videre afhænger af grundsygdommen, og lægen kan som regel fortælle, om det er noget, der går over, eller noget, der kan komme igen.
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad har udløst mit lungeødem, og hvordan behandler vi årsagen?
- Hvilke tegn skal få mig til at ringe 112, og hvilke til at kontakte jer?
- Hvordan kan jeg følge min vægt og mine hævede ben derhjemme?
- Er der noget i min livsstil eller medicin, der kan mindske risikoen for, at det kommer igen?
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Patienthåndbogens artikel om akut lungeødem (opdateret 14. oktober 2024), læst i fuld tekst. Artiklen for sundhedsfaglige og artiklen om hjertesvigt er ikke gennemgået. Siden gengiver ingen doser. Kilden angiver ikke, hvor mange der får lungeødem igen. Rådet om hellere at ringe en gang for meget end en gang for lidt er redaktionens eget råd.