Kort svar

Patienthåndbogen har ikke en selvstændig side om hoste om natten, men beskriver, hvad der ligger bag hoste i almindelighed, og nævner flere tilstande, hvor hosten er værre om natten eller i liggende stilling. Det gælder astma, hvor hosten kan være værre om natten og tidligt om morgenen, tilbagestrømning af mavesyre, bihulebetændelse, hvor slim drypper ned i svælget, og kronisk hjertesvigt med åndenød i liggende stilling og anfald af åndedrætsbesvær om natten. De fleste tilfælde af pludselig hoste skyldes en forkølelse eller akut bronkitis. Hoster du sammen med vejrtrækningsbesvær eller smerter i brystet, skal du søge læge med det samme. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.

Hvad er hoste, og hvorfor bliver den værre om natten?

Patienthåndbogen forklarer, at hoste er en naturlig refleks, hvor kroppen forsøger at fjerne fremmede elementer fra luftvejene, for eksempel støv, irriterende gasser, slim og pus, eller når slimhinden er betændt. Fimrehårene i luftvejene transporterer slim og små partikler op til svælget, så man kan synke eller spytte dem ud. Hosten og fimrehårene beskytter sammen luftvejene mod sygdom og irritation. Hoste, der har varet over 8 uger, kaldes kronisk hoste.

Kilden forklarer ikke direkte, hvorfor hosten kan blive værre om natten. Den nævner, at ved bihulebetændelse kan der dryppe slim bagover i svælget fra næsen og bihulerne, hvilket udløser hoste som refleks, og at nogle har en øget hosterefleks, så de lettere hoster ved kulde, stærke lugte eller røg. Redaktionen vil ikke gætte på, hvorfor ligge ned eller kold soveværelsesluft giver mere hoste hos den enkelte. Det kan lægen hjælpe med at vurdere ud fra dine symptomer.

Hoste, der ofte ses om natten

Astma. Patienthåndbogen skriver, at astma er en kronisk lungesygdom med vedvarende irritation i luftvejene. De mest almindelige symptomer er hoste, åndenød og pibende vejrtrækning, og almindelige forkølelser går typisk ned i brystet og giver hoste og pibende vejrtrækning i flere uger. Kronisk hoste kan være det eneste tegn på astma hos op til halvdelen af dem, der har astma, og hosten bliver ofte værre af kulde og anstrengelse og kan blive værre om natten og tidligt om morgenen. Man regner med, at 7-10 % af befolkningen på et tidspunkt i livet har astma. Lægen kan måle lungefunktionen, og man kan selv måle den hjemme (Peak Flow) over flere dage, hvor man ved astma ofte ser variation fra morgen til aften. Der findes meget effektiv astmamedicin, og de fleste kan blive næsten fri for symptomer. Du kan læse mere om astma.

Tilbagestrømning af mavesyre (refluks). Kilden nævner refluks som en vigtig årsag til kronisk, som regel tør hoste. Der kan være halsbrand, sure opstød, sviende smerte øverst i maven og nogle gange synkebesvær, og symptomerne lindres ved syreneutraliserende medicin. Du kan læse mere om halsbrand og sure opstød.

Bihulebetændelse og dryp i svælget. Akut bihulebetændelse varer ifølge kilden under 30 dage og giver tæthed i næsen, smerte over bihulerne, pusholdig slim fra næsen og nogle gange rådden lugt eller smag. Den kan give hoste, fordi det drypper fra næsen bag i svælget. Du kan læse mere om bihulebetændelse.

Kronisk hjertesvigt. Patienthåndbogen skriver, at kronisk hjertesvigt som regel ses hos ældre og er præget af åndedrætsbesvær ved anstrengelse, hoste, træthed og åndenød i liggende stilling. Man kan have anfald af åndedrætsbesvær om natten og tage på i vægt på grund af væske i kroppen, som blandt andet kan vise sig som hævede ben. Akut hjertesvigt opstår pludseligt og uventet, ofte i forbindelse med en blodprop i hjertet, og kan give betydeligt åndedrætsbesvær, hoste og skummende ophostet slim. Du kan læse mere om kronisk hjertesvigt.

Medicin. Hoste kan være en bivirkning af medicin, især ACE-hæmmere, som bruges ved hjertesvigt og forhøjet blodtryk.

Andre almindelige årsager til hoste

Den mest almindelige forklaring på pludselig opstået hoste er ifølge Patienthåndbogen forkølelse. Den begynder ofte som tør irritationshoste og bliver senere løsere og mere våd, og hosten kan nogle gange vare i ugevis, selv om man har det godt ellers. Akut bronkitis er ofte en del af forløbet og mistænkes ved intens hoste, der varer ud over en uge, først tør og senere løsere, med ømhed i hals og bryst, lidt feber og ikke særligt nedsat almentilstand. Rygning giver ofte hoste, især hoste om morgenen med slim, den såkaldte tobakshoste. KOL forekommer ofte hos nuværende eller tidligere rygere, udvikler sig over tid med perioder med åndenød og hoste og forværres ved infektion i luftvejene. Lungebetændelse giver løs hoste med gulliggrøn eller rustbrun slim, feber, nedsat almentilstand og ofte åndenød. Kighoste giver hoste i mange uger, hvor hosteanfald typisk ender med en higen efter vejret. Nervøs hoste er en uvane uden sygdom i luftvejene, hvor hoste og rømmen vedligeholder irritationen.

Du kan læse mere om disse på siderne om bronkitis, KOL, kighoste og hvor længe hoste varer efter en forkølelse. Har du især tør hoste, der ikke går over, kan du læse tør hoste, der ikke går over.

Sjældnere årsager, som Patienthåndbogen nævner, er et fremmedlegeme i luftvejene, støvlunge, allergisk alveolitis, lungetuberkulose (sjælden i Danmark), lungekræft, cystisk fibrose, sarkoidose og udposninger på luftvejene. Blodigt slim er et tegn, man ikke skal vente med. Siden om blod i opspyt uddyber det.

Tør eller våd hoste: hvad siger det?

Patienthåndbogen skriver, at hoste under og efter en luftvejsinfektion oftest er tør, altså uden at der kommer slim op. Ved langvarige infektioner og mod slutningen af kortvarige infektioner hostes der som regel noget slim op, og hosten ændrer da karakter og bliver våd og løs, også kaldet produktiv hoste. Hvis du hoster meget slim op, spørger lægen til slimens farve, fordi en gulliggrøn eller rustbrun farve kan høre til en lungebetændelse. Tør hoste uden forkølelse kan ifølge kilden for eksempel høre til refluks. Det er et eksempel på, hvorfor det hjælper lægen, at du kan beskrive, om hosten er tør eller våd, hvornår på døgnet den er værst, og hvad der udløser den.

Hvis det er et barn, der hoster om natten

Patienthåndbogen skriver, at hoste hos børn er et almindeligt symptom ved forkølelse og andre infektioner i luftvejene. Ved hoste uden feber kan barnet komme tilbage i børnehaven eller dagplejen, når det virker raskt igen. Vi har ikke læst kilder om nattehoste hos børn i fuld tekst. Du kan læse om falsk strubehoste og astma hos børn, hvis dit barn hoster, og kontakt læge, hvis barnet har svært ved at trække vejret.

Hvornår skal du til læge?

  • Med det samme: Hvis hosten ledsages af vejrtrækningsbesvær eller af smerter i brystet (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: Ved hoste og nedsat almentilstand (Patienthåndbogen).
  • Egen læge: Ved langvarig hoste i uger (Patienthåndbogen). Hoste over 8 uger kaldes kronisk hoste.
  • Egen læge: Hvis nattehosten kommer sammen med åndenød ved anstrengelse, pibende vejrtrækning, hævede ben eller åndenød, når du ligger ned. Kilden nævner disse tegn ved astma og hjertesvigt.

Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, og ved livstruende vejrtrækningsproblemer ringer du 112 (redaktionens eget råd). Du kan også læse siden om hvornår du skal til læge med hoste.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen skriver, at behandlingen afhænger af årsagen til hosten, og at hostemedicin som regel har meget begrænset virkning. Ved forkølelse og akut bronkitis, som er virusinfektioner, bør man drikke rigeligt med væske. Ved astma anbefaler kilden at undgå det, der udløser symptomer, for eksempel cigaretrøg, stegeos, kold luft, parfume, husdyr og pollen, og at tage den forebyggende medicin, som lægen har foreskrevet. Rygning fører ifølge kilden ofte til hoste, så er du ryger, er det en grund til at tale med lægen om det. Du kan føre en dagbog over, hvornår hosten kommer, hvad der udløser den, og om den er tør eller med slim. Det er redaktionens eget råd, da lægen ifølge kilden spørger netop til det (redaktionens eget råd).

Hvad gør lægen?

Lægen spørger ifølge Patienthåndbogen blandt andet, hvor længe hosten har varet, om du er forkølet eller har feber, om hosten er intens, om den varierer henover døgnet, om den er tør eller med slim, og i så fald hvilken farve slimen har, om der er meget hoste om natten eller om morgenen, om der er påfaldende meget hoste efter måltid eller kaffe, om du er forpustet ved anstrengelse, om du generes af sure opstød og halsbrand, og om du er udsat for støv og gas eller tager fast medicin. Lægen undersøger lungerne, ser på din vejrtrækning, om du har hævede ben, og lytter og banker på lungerne. Blodprøver og røntgen af lungerne kan være aktuelle. Ved uklar diagnose eller manglende effekt henvises du til en lungespecialist, øre-næse-hals-specialist eller hjertespecialist, og ved tegn på alvorlig sygdom bliver du indlagt.

Hvad er ikke verificeret

Patienthåndbogens side om hoste er læst til afsnittet om, hvad lægen spørger om, men slutningen er ikke læst. Astma-siden er læst til afsnittet om medicin, og resten er ikke læst. Kilderne forklarer ikke, hvorfor hosten ofte bliver værre om natten, og redaktionen giver derfor ingen forklaring. Vi har ikke læst kilder om natlig hoste hos børn (ud over det korte afsnit om børnehaven) eller om hoste i graviditeten, og de er ikke gennemgået. Kilderne giver ingen tal for, hvor stor en del af natlig hoste der skyldes de enkelte tilstande. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.