Behandling
Der skelnes mellem vedligeholdelsesbehandling med forebyggende medicin og akutbehandling med anfaldsmedicin.
Vedligeholdelsesbehandling
Astmabehandlingens generelle mål fastsættes sammen med patienten. Der tilstræbes normal lungefunktion, symptomfrihed, minimalt behov for korttidsvirkende beta-2-agonister (ingen eller højst 1-3 gange pr. uge, ingen akutte lægebesøg, god søvn og god livskvalitet, uden medicinske bivirkninger. The Global Initiative For Asthma (GINA) ændrede i 2017 deres guidelines fra at fokusere på sværhedsgraden af astmasygdommen til at vurdere patientens niveau af astmakontrol, jvf nedenstående tabel 1:Tabel 1. Klassifikation af astma
| Karakteristika | Kontrolleret | Delvis kontrolleret | Ukontrolleret |
| Symptomer i løbet af dagen | Ingen | Mere end 2/uge | 3 eller flere karakteristika |
| Aktivitetsbegrænsninger | Ingen | Hvilke som helst | |
| Natlige symptomer/ opvågninger | Ingen | Hvilke som helst | |
| Behov for anfaldsmedicin | Ingen | Mere end 2/uge | |
| Lungefunktion | Normal | < 80% af forventet eller | |
| Eksacerbationer | Ingen | 1 eller flere/år | 1 i hvilken som helst uge |
Akut behandling
Ved svært anfald med halvering af vanlig lungefunktion trods inhalation af bronkodilaterende medicin skal patienten til nærmeste skadestue/akut modtagelse mhp bronkodilaterende behandling via forstøverapparat, ilt samt systemisk steroid. En patient, hvor astmakontrollen gennem dage til uger er blevet dårligere, hvilket viser sig ved øget behov for anfaldsmedicin samt astma-symptomer i løbet af dagen evt. natlige symptomer, kan behandles i almen praksis.Læs også: 7 gode råd til et godt liv med astma fra Lungeforeningen Patientinformation: Astma-Allergi Danmark