Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Redaktionen giver ingen doseringsråd. Medicin og dosis aftales med din læge.
Akut anfald: Har du eller en anden svært ved at tale, bliver ikke bedre 10-20 minutter efter inhalatoren, bliver træt og udmattet, eller er det første alvorlige astmaanfald, skal du ringe 112 (Patienthåndbogen). Ved mindre akutte spørgsmål kan du kontakte lægevagten på 1813.
Hvad går astmabehandling ud på?
Ifølge Patienthåndbogen modvirker astmamedicin den irritationstilstand, der er i luftvejene. Når irritationen dæmpes, forsnævres luftvejene mindre, og der dannes mindre slim. Målet er, at du kan leve et så normalt liv som muligt, med normal eller bedst mulig lungefunktion, god fysisk funktionsevne og lav risiko for pludselige forværringer. Bivirkningerne skal samtidig være så små som muligt. Der findes mange typer effektiv astmamedicin, og ved den rigtige medicin, eventuelt en kombination, får de fleste god kontrol over sygdommen (Patienthåndbogen).
Hvorfor er astmamedicin oftest inhalationsmedicin?
Astmamedicin tages først og fremmest som inhalationsmedicin. Medicinen kommer direkte ned i lungerne, hvor den skal virke, og kun lidt når ud til resten af kroppen. Det betyder færre bivirkninger (Patienthåndbogen). Nogle gange kan der dog være brug for medicin som tabletter eller indsprøjtninger.
De fleste danskere med astma bruger pulverinhalatorer, som er forholdsvis lette at bruge. Nogle mennesker får det bedre effekt af en spray, og enkelte, ofte ældre med få kræfter eller stærkt nedsat lungefunktion, kan bruge en spray med en åndingsbeholder (spacer). Et forstøverapparat gør medicin fra væske til damp, som man inhalerer gennem en maske eller et mundstykke. Det bruges, når man ikke kan bruge en inhalator eller spray, for eksempel ved meget voldsomme anfald (Patienthåndbogen). Det er vigtigt, at du bruger din inhalator korrekt, så spørg lægen, hvis du er i tvivl om teknikken.
De vigtigste typer astmamedicin
- Inhalerede binyrebarkhormoner (kortikosteroider): Er ifølge Patienthåndbogen den mest brugte og effektive forebyggende astmamedicin. Tages de fast hver dag, stabiliserer de luftvejene og forhindrer forværringer og anfald. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne, men hæshed og svampeinfektion i munden kan forekomme, hvis man ikke skyller munden grundigt efter inhalationen. Der kan gå flere dage og nogle gange uger, før den stabiliserende effekt kommer.
- Beta2-agonister: Udvider luftvejene hurtigt ved at slappe af i luftvejenes muskulatur. De korttidsvirkende kaldes anfaldsmedicin og virker ifølge Patienthåndbogen inden for 10-15 minutter. De langtidsvirkende bruges sammen med inhalerede binyrebarkhormoner som forebyggende medicin. Ofte findes de to i samme inhalator.
- Leukotrienantagonister: En tablet, der dæmper betændelsen i slimhinderne og mindsker slimproduktionen. Den kan være et supplement, og den virker især ved astma, hvor allergi spiller en vigtig rolle. Den virker også på høfeber (Patienthåndbogen).
- Antikolinerge midler: Er oprindelig udviklet til KOL, men har også god effekt ved astma som supplement. De udvider luftvejene på en anden måde end beta2-agonister.
- Teofyllin: Bruges sjældent i dag, fordi de andre lægemidler er mere effektive og har færre bivirkninger. Den mest almindelige bivirkning er kvalme.
- Kortikosteroid-tabletter: Kan være nødvendige ved meget svær astma. Bruges de kortvarigt, er det oftest uden bivirkninger. Over lang tid kan de give bivirkninger som vægtøgning, muskelsvaghed, knogleskørhed, humørændringer, grå og grøn stær, infektioner og mavesår (Patienthåndbogen).
Astmatrappen: trin for trin
Behandlingen følger ifølge Patienthåndbogen et trinvist optrapningsprincip. Man starter ofte på det laveste trin med mindst medicin. Er det ikke nok til at holde sygdommen under kontrol, går man et trin op. Strategien er at finde den mest effektive behandling med færrest mulige bivirkninger. Hvilke typer medicin der står på hvert trin, varierer fra person til person.
- Trin 1: Passer til dem med sjældne symptomer, typisk sjældnere end to gange om måneden. Her er der som regel ikke behov for daglig forebyggende medicin.
- Trin 2: Der er flere muligheder, blandt andet fast forebyggende behandling med inhaleret binyrebarkhormon, eventuelt suppleret med leukotrienantagonist, hvis allergi spiller en vigtig rolle.
- Trin 3: Fast daglig inhaleret binyrebarkhormon, ofte sammen med en langtidsvirkende beta2-agonist eller en leukotrienantagonist.
- Trin 4 og 5: Inhaleret binyrebarkhormon i højere styrke sammen med andre typer medicin. Her følger en lungespecialist dig. I nogle tilfælde kan man få biologisk medicin, som er antistoffer rettet mod signalstoffer, der vedligeholder irritationen af luftvejene. Den gives som indsprøjtninger på hospitalet.
Når du forstår principperne, kan du ifølge Patienthåndbogen efter aftale med lægen selv gå et trin op, hvis du i en periode får det værre, for eksempel ved en forkølelse. Aftal altid på forhånd med lægen, hvordan du skal gøre.
Hold øje med din astma derhjemme
Patienthåndbogen anbefaler, at du holder øje med symptomerne og eventuelt måler lungefunktionen hjemme med en peak flow-måler eller et lille elektronisk spirometer. Begge måler, hvor hurtigt og hvor meget luft du kan puste ud. Hvis du dagligt har brug for medicin, er det en god idé at føre dagbog over medicinforbrug, symptomer og peak flow-værdier. Ved dårligt kontrolleret astma svinger målingerne meget, og lungefunktionen er ofte dårligere. Kender du din bedste lungefunktion, kan du opdage en forværring, når værdierne falder. Læs mere om målingerne i undersøgelse for astma.
Gravide og astmamedicin
Ifølge Patienthåndbogen kan gravide de fleste af stofferne anvende, men det bør ske i samråd med lægen.
Hvad gør man ved et astmaanfald?
Patienthåndbogens førstehjælpsråd er først at berolige personen og selv bevare roen. Hjælp vedkommende med at finde inhalatoren og få medicinen inhaleret, og få personen til at trække vejret langsomt og dybt. De fleste vil gerne sidde let foroverbøjet. Er anfaldet ikke på retur efter 10 minutter, skal personen inhalere igen. Mens man venter på ambulancen, hjælper man personen med inhalatoren cirka hver 15. minut. Mister personen bevidstheden, skal du sørge for frie luftveje, tjekke vejrtrækningen og lægge personen i sideleje, hvis vedkommende trækker vejret selv. Læs også hvad du gør ved et akut astmaanfald.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Kontakt din læge, hvis du oplever, at astmaen ikke er under kontrol, for eksempel hvis du ofte har symptomer, bruger anfaldsmedicinen oftere end før, eller hvis du er usikker på, hvordan du bruger din inhalator. Så kan behandlingen justeres.
Læs også
Gå til oversigten astma, læs om symptomer på astma, astma hos børn, idræt og astma og forskellen på astma og KOL.
Hvad er forskellen på forebyggende medicin og anfaldsmedicin?
Forebyggende medicin dæmper betændelsen i luftvejene og tages fast. Anfaldsmedicin udvider luftvejene hurtigt og bruges ved symptomer.
Hvad er målet med astmabehandling?
At mindske symptomer, forebygge anfald, behandle forværringer og bevare en så normal lungefunktion som muligt.
Hvad gør man ved et svært astmaanfald?
Hjælp med anfaldsmedicinen, hold roen og lad personen sidde let foroverbøjet. Ring 112, hvis personen har svært ved at tale, ikke får det bedre efter 10-20 minutter, bliver udmattet, eller det er første alvorlige anfald.
Skal man tage anfaldsmedicin før motion?
Ved motion kan man tage anfaldsmedicin 10-20 minutter før og have den med.
Kan man få biologisk medicin mod astma?
Ved meget svær astma kan man få biologisk medicin som indsprøjtning på sygehuset.
Hvad er astmatrappen?
Astmatrappen er en trinvis behandlingsstrategi. Man starter ofte på det laveste trin med mindst medicin og går et trin op, hvis sygdommen ikke er under kontrol. Hvilke typer medicin der står på hvert trin, varierer fra person til person (Patienthåndbogen).
Hvorfor tager man astmamedicin som inhalation?
Medicinen kommer direkte ned i lungerne, hvor den skal virke, og kun lidt når ud til resten af kroppen. Det giver færre bivirkninger (Patienthåndbogen).
Hvorfor skal man skylle munden efter inhaleret binyrebarkhormon?
Alvorlige bivirkninger er meget sjældne, men hæshed og svampeinfektion i munden kan forekomme, hvis man ikke skyller munden grundigt efter inhalationen (Patienthåndbogen).