Klinik
Der er ofte ingen eller kun få objektive fund ved bihulebetændelse. Der er ofte purulent sekret i næsen ved rhinoskopi, både ved den akutte og den kroniske form. Ved akut maxillær sinuitis er der bankeømhed af kindtænderne i overkæben.
Det bedste indtryk af sygdomsomfanget får man både ved den kronisk og akutte form ved en CT-scanning.
Differentialdiagnoser
Ved énsidige symptomer skal man ved den akutte sinuit være opmærksom på tandproblemer og ved kroniske tilfælde overveje, om der kan være benigne eller maligne tumorer.
Udredning
Sygehistorien er meget vigtig. Rhinoskopi supplerer denne. CT-scanning bør under alle omstændigheder udføres ved et kronisk forløb.