Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Bliver du pludselig omtåget, svær at vække eller bevidstløs, skal du ringe 112. Har du symptomer, der er kommet over længere tid, kan du ringe til egen læge i åbningstiden. Uden for åbningstiden kan du ringe til lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl.
Hvorfor symptomerne er lette at overse
Diabetesforeningen skriver, at symptomerne på type 2-diabetes er svage og udvikler sig langsomt, og at de opstår, fordi blodsukkeret er for højt over lang tid. De kan komme gradvist over måneder eller år, og du behøver ikke have dem alle. Kroppen vænner sig til det forhøjede blodsukker, og mange tror, at træthed og tørst ikke er tegn på sygdom. Symptomerne forveksles let med stress eller alder.
Det har en pris: Diabetesforeningen oplyser, at 35 procent af dem, der får diagnosen type 2-diabetes, allerede har følgesygdomme, og at et estimat er, at 100.000 danskere har sygdommen uden at vide det. Jo længere tid sygdommen er uopdaget, jo større er risikoen for følgesygdomme i øjne, nyrer, nerver og hjerte.
Symptomer, Diabetesforeningen nævner
Diabetesforeningens oversigt over symptomer på type 2-diabetes omfatter:
- træthed og uoplagthed
- unormal tørst
- hyppig vandladning
- sløret syn eller synsforstyrrelser
- kløe omkring kønsorganerne
- infektioner i hud eller slimhinder, der kommer igen og igen
- sår, der er lang tid om at hele
Listen supplerer det, der står ovenfor. Her er sløret syn, kløe og dårligt helende sår nævnt, som ikke står i teksten ovenfor.
Er symptomerne de samme hos mænd og kvinder?
Ifølge Diabetesforeningen er de klassiske symptomer de samme hos mænd og kvinder, men de kan opleves og tolkes forskelligt. Kvinder oplever oftere tilbagevendende svampeinfektion og kløe omkring kønsorganerne som et tidligt tegn. Mænd kan opleve rejsningsproblemer, og det er et symptom, mange ikke forbinder med blodsukker. Som tidlige tegn mange overser nævner Diabetesforeningen hos mænd rejsningsproblemer, træthed og hyppig vandladning.
Det betyder ikke, at rejsningsproblemer altid skyldes diabetes. Har du problemet, kan du læse mere om mulige årsager i rejsningsproblemer hos mænd: årsager og hvornår man skal til læge og tale med din læge om, om dit blodsukker skal måles.
Hvem har størst risiko?
Diabetesforeningen peger på disse risikofaktorer:
- Overvægt: BMI over 25 giver øget risiko, og BMI over 30 giver markant øget risiko. Cirka 80 procent af dem, der får type 2-diabetes, har overvægt.
- Stort taljemål: Fedt på maven er mere farligt end fedt på hofter og lår. Hos mænd er risikoen øget ved et taljemål over 102 cm.
- Diabetes i familien: Har en forælder type 2-diabetes, er risikoen fordoblet. Har begge forældre sygdommen, er den firdoblet.
- Medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol: Halvdelen af alle hjertepatienter har type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen.
- Alder: Risikoen stiger med alderen. Medianalderen for en ny diagnose i Danmark er 62 år.
Taljemålet måler du med et målebånd om livet, midt mellem det nederste ribben og toppen af hoftebenet. Mål uden at trække maven ind og ikke uden på tøjet.
Hvad sker der i kroppen?
Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen ikke længere nok insulin, og/eller kroppen reagerer ikke ordentligt på det insulin, der bliver produceret. Det kaldes insulinresistens. Resultatet er, at blodsukkeret stiger og ikke kommer ned igen af sig selv (Diabetesforeningen). Sukker i sig selv forårsager ikke diabetes direkte, men en livsstil med for meget energi og for lidt bevægelse fører til overvægt, som er en af de vigtigste udløsende faktorer.
Sådan undersøger lægen dig
Diagnosen stilles med en blodprøve, hvor lægen måler dit langtidsblodsukker (HbA1c). Det viser et gennemsnit af blodsukkeret over de seneste 8-12 uger og er mere pålideligt end en enkelt måling. Diabetesforeningen opgiver disse grænser:
- under 42 mmol/mol: hverken diabetes eller prædiabetes
- 42-47 mmol/mol: prædiabetes, altså forhøjet blodsukker
- 48 mmol/mol eller derover: type 2-diabetes
Ligger tallet på 48 eller derover, tager lægen prøven igen en anden dag for at være sikker. Først derefter stilles diagnosen. Du kan læse mere om tallet i HbA1c: hvad betyder tallet? og om forstadiet i prædiabetes: hvad betyder det?
Sådan taler du med lægen
Kan du genkende symptomerne, bør du bestille tid hos din læge. Diabetesforeningen foreslår, at du siger direkte: "Jeg vil gerne have målt mit blodsukker." Du behøver ikke vente på, at symptomerne bliver værre. Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre er chancerne for at undgå alvorlige følgesygdomme.
Diabetesforeningen har også en gratis, anonym risikotest, som du kan tage på foreningens hjemmeside. Viser den øget risiko, er rådet at gå til lægen og bede om en måling af langtidsblodsukkeret.
Behandling i hovedtræk
Diabetesforeningen beskriver behandlingen som en kombination af mad, motion og medicin. Målet er at holde blodsukker, blodtryk og kolesterol på de værdier, der er gode for dig. For nogle starter behandlingen med medicin, for andre med mad og motion. De fleste starter på tabletter, og med tiden kan kroppen have brug for mere hjælp, for eksempel medicin på pen. Det skyldes, at insulinproduktionen gradvist falder, jo længere tid man har haft diabetes.
Man bør komme til konsultation hos sin behandler en til fire gange om året. Her justeres planen, og individuelle mål aftales. Diabetesforeningen nævner som rettesnor blandt andet et langtidsblodsukker på 48 mmol/mol de første mange år og et blodtryk under 130/80 mmHg. De personlige mål aftaler du med din behandler. Medicin og dosering er et anliggende mellem dig og din læge.
Har du type 2-diabetes, er du i øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza og lungebetændelse. Diabetesforeningen skriver, at du har ret til en gratis årlig influenzavaccination hos lægen eller på apoteket.
Kan man forebygge eller blive rask?
Diabetesforeningen skriver, at mad- og motionsvaner ikke alene kan forhindre diabetes, hvis man er genetisk disponeret, men de kan udskyde tidspunktet for, hvornår sygdommen opstår, og i mange tilfælde reducere risikoen markant. Foreningen nævner at spise varieret og undgå for meget ultraforarbejdet mad, at bevæge sig hver dag, gerne en halv time, at undgå rygning og at undgå overvægt.
Sygdommen kan ikke kureres permanent. Men mange kan opnå remission, hvor blodsukkeret normaliserer sig og holder sig normalt uden medicin, oftest efter vægttab. Det kræver en aktiv indsats og tæt kontakt med lægen. Læs mere i kan man blive kvit type 2-diabetes?, om kost ved type 2-diabetes og om motion som behandling mod diabetes.
Hvis det i stedet er type 1
Symptomerne på type 1-diabetes kommer typisk hurtigere end ved type 2. Er du i tvivl om forskellen, kan du læse forskellen på type 1- og type 2-diabetes.
Er symptomerne anderledes hos mænd?
Patienthåndbogens side om type 2-diabetes beskriver ikke symptomer, der er forskellige for mænd og kvinder. Diabetesforeningen skriver, at de klassiske symptomer er de samme, men at mænd kan opleve rejsningsproblemer, som mange ikke forbinder med blodsukker.
Hvad er de typiske symptomer?
Når blodsukkeret har været forhøjet i længere tid, kan der komme tørst, hyppig vandladning, træthed og hyppige infektioner (Patienthåndbogen). Diabetesforeningen nævner også sløret syn, kløe omkring kønsorganerne og sår, der er lang tid om at hele.
Kan man have diabetes uden at mærke det?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at man ofte har ingen eller kun få symptomer i begyndelsen. Diabetesforeningen anslår, at 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det.
Hvem har størst risiko?
Patienthåndbogen nævner arv, overvægt især omkring maven, manglende motion, visse former for medicin og diabetes under graviditet. Hvis en forælder har type 2-diabetes, er risikoen cirka fordoblet. Diabetesforeningen nævner for mænd et taljemål over 102 cm som øget risiko.
Hvordan stilles diagnosen?
Ifølge Patienthåndbogen med blodprøver: HbA1c over 48 mmol/mol målt mindst to gange, eller fastende blodsukker over 7 mmol/l målt to gange på to forskellige dage. Diabetesforeningen skriver, at lægen tager prøven igen en anden dag, hvis tallet er 48 eller derover.
Hvad betyder et HbA1c mellem 42 og 47?
Ifølge Diabetesforeningen er et langtidsblodsukker på 42-47 mmol/mol prædiabetes, altså forhøjet blodsukker. Under 42 er hverken diabetes eller prædiabetes, og 48 eller derover er type 2-diabetes.
Hvad skal jeg sige til lægen?
Diabetesforeningen foreslår, at du siger direkte: Jeg vil gerne have målt mit blodsukker. Du behøver ikke vente på, at symptomerne bliver værre.
Kan man blive rask for type 2-diabetes?
Sygdommen kan ikke kureres permanent, men ifølge Diabetesforeningen kan mange opnå remission, hvor blodsukkeret holder sig normalt uden medicin, oftest efter vægttab. Det kræver en aktiv indsats og tæt kontakt med lægen.