Kort svar
Rejsningsproblemer, som lægerne kalder erektil dysfunktion eller impotens, betyder, at man ikke kan opnå eller holde en rejsning, der er stiv nok til sex. Lægehåndbogen skriver, at det først er et klinisk problem, når det er vedvarende og til gene. Årsagen kan være kropslig, for eksempel åreforkalkning, forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes, rygning, alkohol, visse lægemidler eller hormonforstyrrelse, og den kan være psykisk, for eksempel stress, depression, præstationsangst eller parforholdsproblemer. Ofte spiller flere ting sammen. Det vigtige at vide er, at det er en almindelig og udredningsværdig tilstand, og at en samtale med lægen kan afsløre årsagen i mange tilfælde.
Hvad regnes som rejsningsproblemer?
Ifølge kilden er impotens eller rejsningsproblemer manglende evne til at opnå og vedligeholde en rejsning af penis, der er tilstrækkelig stiv til seksuel aktivitet. Det kan forekomme uden eller sammen med nedsat lyst, manglende evne til at få orgasme eller problemer med sædafgangen. For at det regnes for et klinisk problem, skal symptomet være vedvarende og til gene for manden. Det betyder, at en enkelt aften, hvor det ikke lykkes, ikke er en sygdom. Hvis du oplever problemer med lysten, kan du også læse om nedsat sexlyst hos mænd.
Hvor almindeligt er det?
Lægehåndbogen angiver, at omkring 5 procent af 40-årige mænd har rejsningsproblemer, over 10 procent af 50-årige og 20-25 procent af mænd over 65 år. Hos mænd med diabetes er det mere almindeligt end hos jævnaldrende uden diabetes. Selv om risikoen stiger med alderen, kan det også ses hos unge mænd. Kilden fremhæver desuden en overbevisende sammenhæng mellem symptomer fra de nedre urinveje og forstørret blærehalskirtel hos ældre mænd og rejsningsproblemer, uafhængigt af alder, andre sygdomme og livsstil. Du kan læse om svag urinstråle og vandladningsbesvær hos mænd.
Krop eller psyke? Fingerpeg fra lægehåndbogen
Kilden understreger, at rejsningsproblemer skal ses i en bio-psyko-social sammenhæng, hvor forskellige faktorer påvirker hinanden. Alligevel kan nogle mønstre give et fingerpeg. Det er kun fingerpeg, og det er lægen, der vurderer.
- Kropslige faktorer: Normal lyst, en gradvis start, hvor rejsningen langsomt bliver dårligere, en fysisk eller medicinsk udløsende årsag, fravær af spontane rejsninger om natten og morgenen og normal sædafgang.
- Psykiske faktorer: Problemet startede pludseligt, rejsningen er kortvarig, spontane rejsninger eller rejsninger ved selvtilfredsstillelse er gode eller bedre, der er for tidlig eller manglende sædafgang, der har været problemer eller forandringer i forholdet, vigtige livsbegivenheder eller psykiske problemer, eller manden er ung.
- Sociale faktorer: Partnerproblemer, socialt pres om bestemt seksuel adfærd og urealistiske forventninger, for eksempel som følge af pornografiforbrug.
Kilden nævner også, at rejsningsproblemer ofte har en negativ indflydelse på mænds selvopfattelse og kan føre til depression. Det er derfor en god grund til at tale med nogen om det.
Kropslige årsager
Problemer med blodkarrene
Lægehåndbogen nævner som vaskulære årsager generel åreforkalkning, for eksempel ved metabolisk syndrom, forhøjet blodtryk, overvægt, type 1- og type 2-diabetes, rygning, operation eller strålebehandling i det lille bækken og søvnapnø. Kilden skriver, at de hyppigt forekommende risikofaktorer er åreforkalkning, metabolisk syndrom, alkohol, rygning og medicin. Du kan læse om åreforkalkning, diabetes-symptomer hos mænd og søvnapnø.
Nerveskader
Nerverne til penis kan være påvirket af diabetes eller langvarigt alkoholmisbrug, neurologiske sygdomme som følger efter blodprop i hjernen, sklerose eller parkinsonisme, komplikationer efter operation på prostata, blære eller endetarm, strålebehandling mod bækkenet, kronisk nyresvigt og skader på rygmarven.
Hormonforstyrrelser
Hormonale årsager er ofte kendetegnet ved, at lysten også er nedsat, og at manden er træt, har mindre skægvækst og eventuelt brystudvikling (gynækomasti). De kan være primære eller følge af metabolisk syndrom, forhøjet prolaktin, over- eller underfunktion af skjoldbruskkirtlen, diabetes eller anden sygdom. Kilden skriver, at en tredjedel af mænd med type 2-diabetes har for lavt testosteron. Se også TSH.
Andre tilstande i underlivet
Kilden nævner, at krumning af penis ved rejsning sjældent giver gener, men kan give smerter eller ubehag ved samleje. Den nævner også kronisk prostatabetændelse, nebetestikelbetændelse, forhudsforsnævring og analfistler og analfissurer, som meget ofte hænger sammen med rejsningsproblemer. Du kan læse om skæv penis.
Medicin og stimulanser
Kilden peger på medicin mod depression, psykose, forhøjet blodtryk og epilepsi, kemoterapi og visse prostatamidler. Antihypertensiva, altså blodtryksmedicin, skal mistænkes, hvis problemerne begyndte, da man fik ny medicin. Rygning, alkoholmisbrug, doping og narkotika kan også give rejsningsproblemer. Stop aldrig medicin på egen hånd, men tal med lægen. Læs også om at stoppe med blodtryksmedicin.
Psykiske årsager
Kilden nævner depression, skyld og skam knyttet til seksualitet, problemer med partneren, angst, stress og vrede. Psykologiske årsager kan også knytte sig til oplevelser ved seksuel debut, seksuelle traumer, dårlig selvtillid og præstationsangst. Hvis du har lyst, men er bekymret for, om det lykkes, kan en ond cirkel opstå, hvor frygten selv gør det sværere. Du kan læse om stress og nedtrykthed og lavt humør.
Hvornår skal du tale med lægen?
Lægehåndbogen peger på, at man henvender sig, fordi man er bekymret for rejsningsproblemerne, og at mange i første omgang nævner et vandladningsproblem eller noget lignende. Du kan bruge følgende som rettesnor (redaktionens eget råd):
- Problemet er vedvarende og til gene: Det er kildens grænse for, at det er et klinisk problem. Book en tid hos egen læge.
- Du har en kendt risikofaktor: Diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt, rygning, hjertesygdom eller søvnapnø. Rejsningsproblemer kan være en grund til at få tjekket blodtryk og blodsukker.
- Problemet begyndte, da du fik ny medicin: Tal med lægen, før du stopper eller ændrer noget.
- Nedsat lyst, træthed, mindre skægvækst eller brystudvikling: Det kan pege på en hormonforstyrrelse, som kan måles med en blodprøve.
- Smerter, bule eller krumning af penis, udflåd, blod i sæden eller feber: Kontakt læge (redaktionens eget råd).
- Du er trist, har mistet lysten til det meste eller har tanker om at skade dig selv: Søg hjælp hos læge eller lægevagt med det samme (redaktionens eget råd).
- Rejsning, der varer i mange timer: Kilden skriver om behandling med indsprøjtninger, at man ved en rejsning over fire timer skal søge skadestuen. Det gælder især efter behandling, men kontakt skadestue ved smertefuld rejsning, der ikke går væk (redaktionens eget råd).
Sådan undersøger lægen
Kilden skriver, at en grundig og systematisk sygehistorie er det mest centrale i udredningen, og at den i mange tilfælde afslører årsagen. Lægen spørger til seksualfunktionen før og nu: om lysten er uændret, om det er lettere eller sværere at få orgasme, og om sædafgangen er ændret. Lægen vil vide, hvornår problemet begyndte, hvor ofte det sker, om det afhænger af situationen eller partneren, om rejsningen er god, når den kommer, om der er problemer ved selvtilfredsstillelse, og om der er natlig og morgenrejsning. Lægen spørger også om kroniske sygdomme som diabetes, nerve- og hjerte-kar-sygdom, tidligere operationer eller strålebehandling i bækkenet, medicin, rygning, alkohol, doping og stoffer.
Ved den kliniske undersøgelse leder lægen efter tegn på åreforkalkning, for eksempel ved at mærke pulsen og måle blodtrykket, ser på kønskarakteristika som hårvækst, muskulatur og fedtfordeling, leder efter tegn på nervesygdom og vurderer psykisk tilstand. Lægen kan undersøge penis for hårde partier, svulster, udflåd, forhudsforsnævring og skævhed, undersøge testiklernes størrelse og konsistens og undersøge prostata via endetarmen. HbA1c, som er langtidsblodsukker, måles ifølge kilden hos alle. Ved begrundet mistanke kan lægen også måle testosteron (tages før klokken 10 og gentages, hvis det er lavt), SHBG, FSH, LH, prolaktin, TSH, nyretal, leverprøve og blodfedt. Du kan læse om HbA1c.
Hvad bliver behandlingen?
Kilden skriver, at målet for behandlingen bør fastlægges før start, og at information, støtte og vejledning er vigtigt uanset årsag. Partneren bør ofte tages med. Organiske sygdomme skal udredes og behandles på sædvanlig vis. Hvis medicin mistænkes, kan lægen prøve at ændre den. Færre cigaretter og mindre alkohol anbefales.
Livsstilstiltag som vægttab, rygestop og fysisk aktivitet er ifølge kilden meget væsentlige og kan i mange tilfælde være tilstrækkelig behandling. Her er du selv med i behandlingen. Som førstevalg ved kronisk rejsningsproblem nævner kilden tabletter af typen PDE-5-hæmmere, som virker hos cirka 70 procent. Kilden advarer om, at de ikke må bruges sammen med nitrater, og ved ustabil hjertesygdom, så det er noget, lægen skal ordinere. Andet valg er indsprøjtning i penis eller en lille stift i urinrøret. Ved bevist for lavt testosteron kan lægen behandle årsagen og eventuelt give testosteron. Sexologisk behandling kræver motivation og kan bruges sammen med anden behandling. Mekaniske hjælpemidler som vakuumpumpe, og som sidste udvej kirurgi med penisimplantat, er også mulige. Kilden nævner, at patienttilfredsheden ved implantat er cirka 80 procent. Stødbølgebehandling er stadig under afprøvning, og der er endnu ikke evidens for effekten. Siden gengiver ikke doser eller præparater.
Hvad kan du selv gøre?
Disse råd er redaktionens egne og erstatter ikke lægens vurdering (redaktionens eget råd):
- Tal åbent med din partner, hvis du har en. Kilden nævner, at partneren ofte bør med i processen.
- Skriv ned, hvornår problemet startede, om du har morgenrejsninger, og hvilken medicin du tager.
- Skær ned på alkohol og tobak, og bevæg dig mere. Kilden nævner motion, rygestop og vægttab som væsentlige.
- Køb ikke receptpligtig medicin på nettet fra ukendte sider. Kilden nævner, at man ved manglende effekt skal sikre, at præparatet er købt på et apotek.
- Lad være med at tage beslutninger om dit blodtryksmiddel eller anden medicin på egen hånd.
- Få målt blodtryk og blodsukker, hvis du ikke har fået det gjort for nylig.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Lægehåndbogens side om impotens og rejsningsbesvær, som er læst i fuld tekst. Kilden er skrevet til læger. Fingerpeg om krop og psyke er kildens, men er ikke en diagnose, og tommelfingerreglerne for, hvornår du skal kontakte læge, og tipsene er redaktionens egne og markeret. Siden angiver ikke doser eller præparatnavne. Kilden angiver hyppighed og virkning (for eksempel 70 procent) kun som tal fra Lægehåndbogen. Der er overlap med den ældre læge-artikel om impotens, som står urørt. Spørg altid egen læge, hvis du er i tvivl.