Kort svar
Lavt humør er en del af livet, og sorg og stress er normale reaktioner på belastninger. Men hvis du er nedtrykt det meste af dagen, har mistet interesser og glæde og har nedsat energi og overskud, kan det være tegn på depression. Patienthåndbogen skriver, at man ved depression har et sænket stemningsleje, som kan opleves som tristhed, håbløshed og endog tab af evnen til at føle noget, og som stort set ikke kan muntres op, uanset hvad man oplever. Det kan udvikles i forbindelse med psykiske eller sociale belastninger og sygdomme i kroppen. Din egen læge kan hjælpe, og jo før du får behandling, jo hurtigere vil den hjælpe. Siden her gennemgår, hvordan man kan kende forskel på lavt humør og depression, hvilke andre årsager der findes, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal kontakte læge.
Hvad er depressionsfølelse?
Patienthåndbogen beskriver depressionsfølelse ved tre hovedtegn: man er nedtrykt det meste af dagen, man har mistet interesser og glæde, og man har træthed, nedsat energi og overskud. Det kan opleves forskelligt, men Patienthåndbogen understreger, at man ved depression ikke bare er ked af det, men har nedsat evne til at fungere.
Hvor dybt depressionen stikker, kan ifølge Patienthåndbogen vurderes ud fra, hvor meget evnen til at fungere er nedsat. Er der daglige opgaver og aktiviteter, man ikke orker at udføre? Og er der medvirkende sociale faktorer som økonomi, arbejde og familie? Patienthåndbogen nævner også, at mange får kropslige gener uden, at der er tale om kropslig sygdom.
Hvor almindeligt er det?
Ifølge Patienthåndbogen har omkring 3 % af befolkningen depression på et givent tidspunkt. Mindst 25 % af kvinder og 15 % af mænd får i løbet af livet en depression, som kræver behandling. Depression forekommer i alle aldre. Det betyder, at tilstanden er almindelig, og at lægen ser den ofte.
Hvordan viser depression sig?
Patienthåndbogen beskriver en depressiv episode, der kan være let, moderat eller svær. Man har et sænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat aktivitetsniveau. Evnen til at glæde sig, føle interesse og koncentrere sig er nedsat. Man bliver træt, selv efter den mindste anstrengelse. Typisk bliver søvnen forstyrret, og appetitten mindskes. Selvfølelsen og selvtilliden er næsten altid svækket, og selv ved en lettere depression har man ofte forestillinger om skyld og føler sig værdiløs.
Det sænkede stemningsleje ændrer sig kun lidt fra dag til dag. Det varierer ikke efter omgivelserne og kan ledsages af symptomer fra kroppen. Patienthåndbogen nævner:
- tab af interesse og lystfølelse
- at man vågner flere timer tidligere end normalt
- at de depressive tanker er værst om morgenen, med bedring hen på aftenen
- udtalt træghed og uro
- mangel på appetit og vægttab
- tab af sexlyst
Den første episode kan komme i alle aldre, fra barndom til alderdom. Den kan opstå akut eller snigende og kan vare fra nogle få uger til mange måneder. Læs også artiklen 10 overraskende tegn på depression og oversigten om depression.
Er det sorg, stress eller depression?
Patienthåndbogen skriver, at sorg og stress er normale reaktioner, som ikke normalt kræver behandling. De skelnes fra depression ved, at tristheden og tankerne godt kan afledes. Ved depression er stemningslejet derimod nedsat, og man er nedtrykt og glædesløs i alle situationer. Sorg og stress kan gå over i depression, hvis man ikke gradvist får det bedre.
Se også artiklerne om sorg og krise, forskellen på stress og depression og forskellen på angst og depression.
Andre tilstande, der kan give nedtrykthed
Patienthåndbogen peger på flere tilstande, hvor depressionsfølelse kan opstå, og som lægen skelner mellem:
- Tilbagevendende depression. Gentagne episoder med depression uden episoder med hævet stemningsleje og øget energi (mani). Nogle kan også få episoder med løftet stemningsleje og overaktivitet, og så bruges betegnelsen manio-depressiv lidelse (bipolar affektiv lidelse). Se opstemthed og mani.
- Fødselsdepression. En depressionsepisode er en fødselsdepression, hvis den begynder mindre end fire uger efter en fødsel, men risikoen er øget helt op til seks måneder efter fødslen. Tilstanden skal have været til stede det meste af dagen, omtrent hver dag, i to uger eller mere, for at opfylde kravene til diagnosen. Se barselsdepression.
- Sygdomme i kroppen. For eksempel diabetes, for lavt stofskifte (hypotyreose), kræft, blodmangel og kronisk infektion.
- Generaliseret angst og panikangst. Vedvarende, ikke-situationsbestemt angst eller tilbagevendende anfald af alvorlig angst. Se konstante bekymringer og indre uro og panikangst.
- Rusmisbrug. Overdreven brug af alkohol og medicin, som kan være startet for at dæmpe angst for social kontakt.
- Medicin. Steroider, betablokkere og p-piller kan give symptomer, der minder om depression. Hvis du har mistanke om det, skal du tale med lægen og ikke selv stoppe (redaktionens eget råd).
- Dystymi. Et kronisk sænket stemningsleje af flere års varighed, som forekommer hos cirka 1 % af befolkningen til enhver tid. Symptomerne er ikke tilstrækkelig alvorlige eller langvarige til, at diagnosen let, moderat eller svær depression kan stilles. Patienthåndbogen skriver, at effekten af behandling med antidepressiv medicin er usikker.
Du kan læse mere om nogle af de fysiske årsager i artiklerne om B12-mangel og Hashimotos sygdom. Patienthåndbogens artikel om depressionsfølelse nævner ikke disse to sygdomme, og de står her kun som supplerende læsning (redaktionens eget råd).
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen giver disse anvisninger:
- Kontakt din egen læge, hvis du har en depressionsfølelse, som hæmmer de daglige aktiviteter, eller som har varet i længere tid.
- Jo før, jo bedre. Jo før du får behandling, jo hurtigere vil den hjælpe.
- Kontakt læge med det samme, hvis du har udtalte selvmordstanker eller uvirkelige forestillinger eller sanseoplevelser.
- Ved svær depression kan der være behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Hvis du har tanker om at tage dit eget liv, og det er akut, skal du ringe 112 (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Læs også hjælp ved selvmordstanker: hvem kan du kontakte.
Patienthåndbogen skriver også, at du skal erkende, at dine symptomer kan være tegn på depression, og at du kan forsøge at opretholde din hverdag ved at lægge et ugeskema med planlagte aktiviteter.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner disse ting, du selv kan gøre:
- Lev et regelmæssigt liv. Spis sund kost og undgå overdreven brug af alkohol.
- Vær fysisk aktiv. Motion og fysisk aktivitet kan i nogen grad lindre depressive symptomer. Der er ikke bestemte typer af motion, som virker bedre end andre. Om muligt er det en god idé at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen og gerne med så høj intensitet, at det bliver svært at tale. Det kan være en fordel at vælge former for motion, som man kan dyrke sammen med andre, da det også kan have positiv effekt på symptomerne. Se fysisk træning mod depression.
- Inddrag dine nærmeste. Det er vigtigt, at de viser en støttende og optimistisk holdning.
Hvis du er meget træt eller har svært ved at gøre noget, kan du starte med noget lille, for eksempel en kort gåtur (redaktionens eget råd). Det ændrer ikke på, at det er lægen, der vurderer, om du har brug for behandling.
Hvad gør lægen?
Patienthåndbogen skriver, at lægen spørger til, hvor længe generne har varet, om nedtrykthed er konstant eller kommer i perioder, om du har haft tidligere episoder, om andre i familien har haft depression, og hvilke gener du har: træthed, koncentrationsbesvær, tristhed, søvnproblemer, ændret appetit, en følelse af at det hele er uoverkommeligt og smerter. Lægen spørger også, om du har været udsat for en alvorlig hændelse, om du har tanker om selvmord, hvordan du fungerer i hverdagen, om du har oplevet at være usædvanlig opstemt, om du drikker mere alkohol end normalt, og om du bruger vanedannende medicin.
Lægen vurderer graden af depression, om der er tegn på alvorlig sindssygdom, og hvilke konsekvenser depressionen har for dig. Hvis det er nødvendigt at udelukke sygdom i kroppen, undersøger lægen kroppen og tager forskellige blodprøver. Lægen vil i mange tilfælde også forsøge at måle graden af depression med et spørgeskema. De fleste med depressionsfølelse kan behandles af deres egen læge. Ved svær depression, eller hvis den ikke bedres med behandling, henvises man til psykiater eller psykolog.
Hvad er ikke undersøgt her?
Siden bygger på Patienthåndbogens artikel Depressionsfølelse (opdateret 15.01.2024) og afsnittet om depressiv episode i artiklen Angst (opdateret 04.04.2024). Vi har ikke læst Patienthåndbogens artikler om behandling af depression og har derfor ikke skrevet om medicin eller samtaleterapi som behandling, ud over det, der står i kilderne, og ingen doser. Vi har ikke fundet tal for, hvor længe en depression varer, ud over at den første episode kan vare fra nogle få uger til mange måneder. Siden stiller ikke diagnoser og er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.