Kort svar

Det er normalt at være bange eller bekymret, når der er en grund til det. Men hvis du konstant bekymrer dig, ikke kan lade være, selvom du prøver, og kroppen er spændt og urolig det meste af tiden, kan der være tale om generaliseret angst. Patienthåndbogen definerer tilstanden som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage i mindst 6 måneder. Den er "fritflydende", hvilket vil sige, at den ikke er knyttet til bestemte situationer eller ting, som ved en fobi. Tilstanden kan behandles, og Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Siden her gennemgår, hvordan angst viser sig i tanker og krop, hvilke andre tilstande der kan ligne, hvad du selv kan gøre, hvordan lægen hjælper, og hvornår du skal kontakte læge.

Hvornår er angst normal, og hvornår er den sygelig?

Patienthåndbogen skriver i artiklen om angst, at frygt, rædsel og angst er normale reaktioner på oplevelser, der er truende eller farlige. Det kan være en livsnødvendig reaktion at være bange, når en fare truer, fordi det kan forhindre, at du udsætter dig for yderligere fare. Kroppen reagerer samtidig med stressreaktioner som hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sved og en følelse af varme eller kulde.

Ved sygelig angst bliver symptomerne udløst lettere end normalt, eller de er mere vedvarende, gennemgribende, unuancerede eller ude af proportioner. Patienthåndbogen beskriver, at mange mennesker er bange for ufarlige situationer, og at nogle kan opleve lammende angst i situationer, andre oplever som ufarlige. Angsten er gennemgribende, unuanceret og ude af proportioner.

Patienthåndbogen understreger også, at lette eller moderate angstsymptomer normalt ikke skal behandles. Det er altså ikke alle bekymringer, der kræver lægehjælp. Det er først, når generne er udtalte, eller når de hæmmer dit liv, at du bør søge hjælp.

Hvordan viser generaliseret angst sig?

Patienthåndbogen beskriver generaliseret angst som en udtalt tendens til bekymring, som er koblet til angst og fysiske symptomer. Tilstanden defineres ved udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage i mindst 6 måneder.

Tankerne

Det er almindeligt ved denne sygdom, at man har pinagtige tanker om, at man selv eller ens pårørende skal rammes af sygdom eller ulykke. Patienthåndbogen kalder dem katastrofetanker. Har du denne tilstand, kan du ikke lade være med at bekymre dig, selvom du prøver. Du kan bekymre dig om mange forskellige ting, for eksempel økonomi, arbejde eller skole, familien eller dit helbred. Patienthåndbogen nævner i artiklen om angst, at man ofte er meget bekymret for ting som økonomi, børns sundhed eller ulykker, mere end de fleste andre.

Angsten gør ifølge Patienthåndbogen, at du føler dig konstant belastet og anspændt, at du ikke kan sove om natten, og at du er træt. Du overvåger hele tiden omgivelserne og føler, at du skal være ekstra opmærksom. Det gør det svært at koncentrere sig om det væsentlige, og koncentrationsbesvær kan føre til, at man ikke husker så godt og glemmer aftaler.

Kroppen

Vedvarende angst betyder, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og ikke slapper af. Det fører ifølge Patienthåndbogen til spændinger i musklerne, øget træthed, rysten og uro. Der kommer også ofte sved, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, svimmelhed og ubehag i maven, men ikke egentlige panikanfald. Patienthåndbogen nævner også hovedpine og brystsmerter på grund af muskelspændinger.

Mange af de fysiske symptomer skyldes ifølge Patienthåndbogen en større aktivitet i den del af nervesystemet, som man ikke styrer med viljen. Det giver høj puls, hjertebanken, mindre blodforsyning til arme og ben, kolde hænder og fødder og muskelspændinger. Akutte angstanfald kan føre til åndenød, hyperventilation og svimmelhed, og i meget sjældne tilfælde besvimelse.

Fordi symptomerne er så kropslige, søger mange læge for dem. Patienthåndbogen skriver, at mange mennesker med angst søger læge for fysiske gener som svimmelhed, åndenød, sved, smerter, søvnproblemer, stivhed i musklerne, depressive tanker og andre uspecifikke symptomer, som kan være svære at sætte ord på. Du kan læse mere om nogle af symptomerne i artiklerne om hjertebanken, hyperventilation og svimmelhed.

Hvor almindelig er angst?

Patienthåndbogen skriver, at angst er et af de mest almindelige symptomer, som mennesker søger læge for. Over en tredjedel af dem, der henvender sig til deres læge med et psykisk problem, klager over angst. Mindst hver tiende bliver ramt af angst én gang i livet. Panikangst er den hyppigste form, mennesker henvender sig til lægen med, derefter kommer fobier og generaliseret angst.

Mange ved ikke selv, at de har en angstlidelse. Patienthåndbogen skriver, at de ikke ved, at når angsten tager over i deres liv, er det faktisk en psykisk lidelse, der kan behandles. Typisk frygter de, at de har forskellige fysiske sygdomme, eller de tror, de er født bekymrede. Diagnosen kan også være vanskelig for lægen at stille, fordi mange andre tilstande har lignende symptomer. Patienthåndbogen skriver, at mennesker med angst ofte opsøger mange forskellige læger og får udført mange undersøgelser og blodprøver, før den rigtige diagnose bliver stillet.

Hvad kan ligne generaliseret angst?

I Patienthåndbogens artikel om angst gennemgås flere tilstande, som kan give angst, og som lægen skelner imellem.

  • Panikangst. Tilbagevendende anfald af alvorlig angst, som ikke er knyttet til bestemte situationer og derfor ikke kan forudsiges. Symptomerne er pludselig hjertebanken, brystsmerter, en følelse af at blive kvalt, svimmelhed og oplevelse af uvirkelighed, ofte med angst for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg. Læs mere om panikangst og angstanfald.
  • Fobisk angst. Angsten opstår altid i bestemte situationer, uden at der er en reel fare, for eksempel angst for åbne pladser eller lukkede rum. Personen undgår situationerne.
  • Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). En forsinket eller langvarig reaktion på en belastende oplevelse af katastrofeagtig karakter, med genoplevelser, mareridt, undgåelse og forhøjet alarmberedskab og søvnløshed.
  • Depression. Vedvarende sænket humør og nedsat energi, nedsat evne til at glæde sig og koncentrere sig, søvnforstyrrelser og manglende appetit. Se forskellen på angst og depression.
  • Misbrug af alkohol og medicin. Overdreven brug kan være startet som et forsøg på at dæmpe angsten.
  • Skizofreni. Nævnes af Patienthåndbogen som en sjælden årsag, som kræver snarlig behandling.

Patienthåndbogen nævner også, at mennesker med en angstlidelse har en forøget risiko for på et tidspunkt at få depression eller andre psykiske problemer. Omtrent 9 ud af 10 personer med angst har eller får andre psykiske lidelser i løbet af deres liv. Det er en af grundene til, at det kan betale sig at få hjælp tidligt.

Patienthåndbogen skriver i artiklen om angst, at hvis man har symptomer fra kroppen ud over dem, som kan ses ved angst, bør man kontakte egen læge, vagtlæge eller skadestue. Du skal altså ikke tro, at alle kropslige symptomer skyldes angst. Det er lægen, der vurderer det.

Angst, alkohol og dulmende midler

Patienthåndbogen advarer mod at dulme angsten selv. Nogle begynder at drikke alkohol eller tage stoffer eller sovemedicin for at dæmpe angsten. Patienthåndbogen skriver, at alkohol er meget effektivt til at dæmpe angst, men at det medfører et væld af andre problemer, ikke mindst afhængighed. I artiklen om angst står der også, at man skal undgå misbrug af alkohol og piller, hvis man har udtalte gener. Se også artiklen om akutte tilstande ved alkohol.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen giver disse anvisninger:

  • Ved lette eller moderate gener kan du selv forsøge at træne din evne til at tåle de situationer, der udløser angst. Start forsigtigt, eventuelt sammen med nogen, og øg belastningen lidt efter lidt.
  • Ved udtalte gener bør du søge hjælp hos psykolog, læge eller andre behandlere. Du skal kontakte egen læge, hvis du har gener, der hæmmer dit liv og ødelægger tilværelsen for dig og dine nærmeste.
  • Hvis du er konstant ængstelig, føler at angsten har taget kontrol over dit liv, og den forhindrer dig i at udføre daglige gøremål, kan det være generaliseret angst, og du bør få det undersøgt.
  • Straks ved udtalte tanker om selvmord: kontakt egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse.

Hvis du har selvmordstanker, og du ikke kan komme i kontakt med lægen, kan du ringe 112 ved akut fare (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Læs også artiklen om hjælp ved selvmordstanker.

Patienthåndbogen nævner, at det nogle gange er svært at bede om hjælp. Du kan føle, at du ikke er syg, eller du kan være bange for at få at vide, at du har en psykisk lidelse. Patienthåndbogen understreger, at en angsttilstand kan behandles, og at dine bekymringer ikke kun er et karaktertræk eller et tegn på dårlig selvkontrol.

Hvad gør lægen?

Patienthåndbogen beskriver, at lægen spørger ind til dine symptomer. Det kan for eksempel være, hvor længe generne har varet, om angsten kom pludseligt eller gradvist, hvor stærk den er, om den hæmmer dig i daglige aktiviteter, om den er der hele tiden eller kommer som panikanfald, og om den er knyttet til noget bestemt. Lægen spørger også, om du er meget bekymret for ting som økonomi, børns sundhed eller ulykker, mere end de fleste andre, om det er sådan de fleste dage, og om andre har sagt, at du bekymrer dig for meget.

Afhængig af generne foretager lægen en fysisk undersøgelse og kan fortælle, at der ikke er sygdom i de pågældende organer. Lægen forklarer, hvordan generne opstår, og at de er ufarlige. Andre undersøgelser er normalt ikke påkrævet, men første gang du undersøges for fysiske reaktioner på psykiske gener, kan lægen tage nogle få blodprøver. De fleste mennesker med angst bliver behandlet hos deres egen læge. Patienthåndbogen skriver, at det kan være nødvendigt at blive henvist til en psykolog eller psykiater, og at der kan være lang ventetid.

Hvordan behandles generaliseret angst?

Patienthåndbogen skriver, at generaliseret angst kan behandles med kognitiv terapi og med forskellige former for medicin, og at man ofte bruger en kombination. Formålet er at mindske angsten og hjælpe personen med at genvinde eller opretholde sine funktioner i dagligdagen og få bedre livskvalitet. Man kan nå frem til at bekymre sig mindre og om færre ting. Det er muligt, at man ikke bliver sine bekymringer fuldstændig kvit.

Alle behandlinger tager tid. Patienthåndbogen skriver, at det mindst tager nogle uger, før du begynder at føle dig bedre tilpas, og at den maksimale effekt ofte først kommer efter nogle måneder.

Samtalebehandling

Den bedste form for psykoterapi ved generaliseret angst er kognitiv terapi. Den fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder her og nu. Ved at blive bevidst om de negative tanker kan man ændre dem og få bedre kontrol over angsten. Terapeuten og den angste afklarer, hvilke tanker eller forestillingsbilleder der udløser de negative reaktioner, og finder andre, der kan erstatte dem. Patienthåndbogen skriver, at kognitiv terapi er meget grundigt undersøgt i kliniske forsøg, og at man er meget sikker på, at den har en effekt. Den hjælper ofte efter nogle uger.

Fysisk aktivitet

Fysisk træning har en positiv effekt på angstsymptomer. Den bedste effekt ses ved konditionstræning som gang, løb, cykling eller svømning. Patienthåndbogen anbefaler at starte med lav intensitet i 10-20 minutter og gradvist øge belastning og længde, og at det kan være en god idé at træne hver dag. Afspændingsøvelser kan også hjælpe nogle.

Medicin

Patienthåndbogen nævner flere typer medicin, som lægen kan bruge: antidepressiv medicin, som i dag er første valg, når medicin er nødvendig og ikke er vanedannende, pregabalin, som virker efter et andet princip, og i sjældne tilfælde benzodiazepiner ved en specialist. Benzodiazepiner betragtes ifølge Patienthåndbogen først og fremmest som nødbehandling på grund af risikoen for afhængighed. Betablokkere kan lindre fysiske gener som hjertebanken. Medicin vælges og følges af lægen, og vi skriver derfor ikke noget om doser. Rådgivning eller egentlig kognitiv terapi er første valg.

Hvad kan du selv gøre?

Ud over de råd, der allerede er nævnt, skriver Patienthåndbogen i artiklen om angst, at du kan undersøge, om der er et mønster i angstoplevelserne. Kommer anfaldene i bestemte situationer? Får du angst ved tanken om en bestemt person eller ved synet af et sted, en genstand eller et dyr? Patienthåndbogen skriver, at du kan træne din evne til at tåle angst, og at angst ikke er farligt, selvom det opleves sådan. Man kan ikke dø af angst, og det kan hjælpe at prøve at berolige sig selv.

Som almindelig fornuft kan du skrive ned, hvilke bekymringer der fylder, og hvornår de kommer, så du kan tale konkret med lægen (redaktionens eget råd). Du kan også læse om søvn og forskellen på angst og stress.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på tre af Patienthåndbogens artikler: Angst, Generaliseret angst, symptomer og tegn, og Generaliseret angst, behandling. Vi har ikke læst artiklerne om årsager til og prognose for generaliseret angst og har derfor ikke skrevet om, hvorfor nogle får tilstanden, eller hvor mange der bliver raske. Vi har ikke skrevet om doser eller navngivet lægemidler. Siden stiller ikke diagnoser og er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.