Kort svar

Svag urinstråle, besvær med at komme i gang, efterdryp og en følelse af, at blæren ikke er helt tom, skyldes hos mænd typisk, at prostata med alderen vokser og gradvist klemmer urinrøret. Patienthåndbogen skriver, at de fleste ældre mænd udvikler besvær med vandladningen, men at graden er meget forskellig. Det er en godartet forstørrelse, som ikke har sammenhæng med prostatakræft, og som kan behandles. Du bør kontakte lægen ved betydelige gener, ved blærebetændelse og hurtigt ved synligt blod i urinen, og hvis vandladningen helt låser sig, skal blæren akut aflastes.

Siden gengiver, hvad Patienthåndbogen skriver. Den kan ikke stille en diagnose og erstatter ikke en lægelig vurdering.

Hvilke symptomer hører til?

Vandladningsbesvær kaldes i fagsprog LUTS (lower urinary tract symptoms, nedre urinvejssymptomer) og deles ifølge Patienthåndbogen i to grupper. Det er nyttigt at kende dem, for de peger på forskellige dele af problemet.

Tømningssymptomer

Det er symptomer på, at urinen har svært ved at komme ud:

  • startvanskeligheder
  • slap eller svag urinstråle
  • afbrudt vandladning
  • behov for at presse eller trykke
  • efterdryp
  • svie eller smerte under vandladningen
  • akut stop i vandladningen
  • følelse af ufuldstændig tømning
  • blærebetændelse

Hvis blæren ikke tømmes, kan den ifølge kilden blive overfyldt med gradvist stigende tryk og smerter over blæren.

Lagringssymptomer

De stammer fra blæren, der er irriteret over at skulle arbejde mod en stor modstand:

  • pludselig og stærk trang til at lade vandet
  • hyppig vandladning, ofte i små mængder
  • natlig vandladning
  • smerter, når blæren er fyldt
  • ufrivillig vandladning

Patienthåndbogen forklarer, at urinblærens væg er en stor muskel, som ved afløbshindring kommer på overarbejde. Det øgede tryk irriterer blæren, og med tiden kan det føre til, at blæren melder tissetrang ved selv små mængder urin.

Hvor almindeligt er det?

De fleste ældre mænd vil udvikle besvær med vandladningen. Patienthåndbogen skriver, at hos i øvrigt raske mænd over 60 år har op til 40 % hyppig trang til at lade vandet, op til 20 % stærk trang, op til 25 % startvanskeligheder og slap stråle, op til 40 % efterdryp og op til 15 % flere natlige vandladninger. Det betyder, at symptomerne er meget hyppige og ikke i sig selv er et tegn på alvorlig sygdom. Om forstørret prostata skriver kilden, at 25 % af alle mænd mellem 50 og 60 år har godartet forstørret prostata og symptomer, og at 50 % af alle mænd over 60 år har tilstanden. Ældre kvinder kan have lige så mange vandladningssymptomer som mænd.

Hvorfor får man svag urinstråle?

Godartet forstørret prostata

Prostata, blærehalskirtlen, danner sædvæske og sidder under urinblæren, hvor den omkranser urinrøret. Hos den unge mand er den på størrelse med en kastanje, men den vokser i varierende grad resten af livet, så længe kirtlen stimuleres af det mandlige kønshormon testosteron. Urinrøret klemmes derfor gradvist sammen, og afløbet hindres. Det er meget individuelt, hvor meget prostata vokser, og hvor meget det giver problemer. Tilstanden er ikke arvelig, ikke livstruende og har ingen sammenhæng med prostatakræft, men begge kan forekomme samtidig hos samme person. Læs mere i artiklen om forstørret prostata.

Andre årsager

  • Forsnævring af blærehalsen: blærehalsen åbner sig ikke, når blæren trækker sig sammen. Den ses oftest hos midaldrende mænd, altså i en aldersgruppe, hvor man endnu ikke forventer at finde symptomer på forstørret prostata.
  • Snævert urinrør på grund af arvæv: ofte et resultat af en tidligere skade mod urinrøret, for eksempel fald mod en cykelstang, kateteranlæggelse, kikkertundersøgelse af urinvejene eller betændelse i urinrøret.
  • Overaktiv blære: forekommer sjældent hos mænd, men tilstande som Parkinsons sygdom, multipel sklerose og hjerneblødning kan udløse den.
  • Urinvejsinfektion og kronisk betændelse i prostata: sidstnævnte er ikke en hyppig tilstand og kan give smerter eller ubehag i skridtet eller mellemkødet, problemer med at lade vandet, udflåd og blod i sæden. Årsagen er oftest ukendt.
  • Nerveskader: en senfølge af diabetes eller andre sygdomme, der skader nerverne, og som kan give både overaktiv blære og vanskeligheder med at tømme blæren.
  • Prostatakræft: opstår typisk i 50-60-årsalderen. Den vokser i kirtlens yderste zoner langt fra urinrøret og giver i den tidlige, helbredelige fase meget sjældent vandladningsbesvær. Først i senere faser kan en stor knude presse på urinrøret.
  • Blærekræft: opstår oftest i 60-70-årsalderen, og cigaretrygning antages at være årsag i cirka halvdelen af tilfældene. De vigtigste symptomer er smertefulde vandladninger og synligt blod i urinen, og tilstanden kan også give hyppige eller hurtigt tilbagevendende blærebetændelser.

Patienthåndbogen understreger, at symptomerne kan ses ved mange andre tilstande og ikke nødvendigvis skyldes forstørret prostata. Se også prostatakræft, blærekræft og vandladningsproblemer hos mænd.

Komplikationer, hvis det ikke behandles

Forstørret prostata udvikler sig langsomt. Patienthåndbogen skriver, at uden behandling vil 50 % opleve en forværring, for 30 % ændres situationen ikke væsentligt, og 20 % vil få det bedre. Der kan opstå komplikationer som blæresten, udposninger på blæren, infektioner i urinvejene og nyresvigt eller nedsat nyrefunktion. Problemer med vandladning om natten kan ødelægge nattesøvnen og er en hyppig årsag til, at man ønsker behandling. Læs mere om natlig vandladning.

Hvornår skal du kontakte lægen?

  • Ved betydelige gener: hvis du er i tvivl om årsagen, bør du kontakte lægen. Kilden skriver, at der er effektiv behandling af vandladningsgener, og at det er tid at søge læge, inden generne begynder at præge hverdagen, og man planlægger efter dem.
  • Ved blærebetændelse: mænd bør søge læge, fordi det tyder på dårlig blæretømning.
  • Hurtigt ved synligt blod i urinen: tal hurtigt med egen læge for at udelukke kræft.
  • Ved forværring: hvis generne udvikler sig eller forværres over relativt kort tid, eller der kommer smerter, bør du være ekstra opmærksom.
  • Akut: låser vandladningen helt, skal blæren aflastes med et kateter. Det kan du læse mere om i artiklen om akut vandladningsstop.

Tilstanden kræver ellers normalt ikke øjeblikkelig undersøgelse. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd).

Hvad spørger og undersøger lægen?

Patienthåndbogen skriver, at lægen gerne vil vide, hvor længe generne har stået på, hvordan de har udviklet sig, om der er akutte gener som stop i vandladningen, blod i urinen, svie, antallet af natlige vandladninger og problemer med at holde på vandet, samt om du har andre sygdomme. Du kan på forhånd udfylde et symptomskema, Dan-PSS eller International Prostata Symptom Score, og et væske-vandladningsskema, hvor du over tre dage noterer, hvornår og hvor meget du drikker og tisser. Det giver lægen et hurtigt overblik.

Lægen føler på prostata via endetarmen med en finger for at vurdere, om kirtlen er forstørret, og om den er hård og knudret, hvilket kan være tegn på kræft. Urinen undersøges, og der tages ofte enkelte blodprøver, for eksempel kreatinin, som er det såkaldte nyretal. Hos en specialist kan man måle urinstrålens kraft og blærens evne til at tømme sig, og der kan være tale om kikkertundersøgelse af urinrør og blære, ultralyd eller MR-skanning. Hvis lægen mistænker mere end simpel forstørret prostata, eller der kan være behov for operation, bliver du henvist til en urinvejskirurg. Du kan læse mere om kikkertundersøgelsen i cystoskopi.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen peger på nogle enkle råd:

  • Drik tidligt på dagen: indtag væske tidligt og drik mindre om aftenen, så du skal tisse mindre om natten.
  • Tøm blæren ordentligt: det giver god lagringsplads og mindsker risikoen for blærebetændelse. Ved dårlig tømning kan du lade vandet normalt, vente nogle minutter, eventuelt sidde ned, og forsøge igen. Hvis der kommer mere urin, gentages det.
  • Brug dit væskeskema: kilden skriver, at mørk koncentreret urin tyder på, at man har drukket for lidt, mens lys klar urin angiver, at man har drukket tilstrækkeligt. Tommelfingerreglen er, at kroppen under helt normale omstændigheder har brug for 1 liter væske i døgnet, inklusive for eksempel kaffe.

Kilden skriver samtidig, at du ikke selv kan gøre noget for at undgå at få eller forværre en godartet forstørret prostata.

Behandling i hovedtræk

Hensigten med behandlingen er at mindske eller fjerne generne og forhindre komplikationer. Er generne små, kan man vælge at se tiden an. Patienthåndbogen beskriver to hovedtyper af medicin. Den ene afslapper musklerne i prostata, så trykket omkring urinrøret mindskes. Effekten kommer efter få uger, men den hjælper ikke alle, og omkring 10 % får bivirkninger som lavt blodtryk, svimmelhed ved hurtig stillingsændring, træthed eller at sæden tømmes baglæns op i blæren. Den anden type får prostata langsomt til at skrumpe, og det kan tage op til seks måneder at mærke effekt. De kan også gives sammen, og for mænd med rejsningsbesvær findes en tredje mulighed. Valg af medicin og dosering afgøres af lægen.

Operation kommer først på tale, hvis medicin ikke virker, eller symptomerne forværres. Kilden nævner, at det kan være nødvendigt ved meget generende symptomer, en konstant overfyldt blære, totalt stop i vandladningen, tilbagevendende blærebetændelse, blæresten eller påvirket nyrefunktion. Den hyppigst anvendte operation er såkaldt TUR-P, hvor kirurgen fjerner det væv i prostata, der hindrer afløbet. Efter en sådan operation kommer der ikke længere sæd ud ved udløsning, men det er en normal følge, og kilden skriver, at operationen ikke påvirker evnen til rejsning eller udløsning. Læs mere i artiklen om prostataoperation.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: om vandladningsbesvær hos mænd og om godartet forstørret prostata. Vi har ikke læst artiklerne om prostatakræft, blærekræft og kronisk prostatitis i fuld længde, så beskrivelserne af dem er korte. Vi har ikke skrevet doser eller lægemiddelnavne. Siden gælder voksne mænd. Den er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.