Kort svar
Patienthåndbogen beskriver diabetes som en livslang kronisk sygdom. Men den skriver også, at hvis man har haft type 2-diabetes i mindre end fem år, er overvægtig og kan tabe 20-30 % af sin vægt, kan blodsukkeret i en del tilfælde blive helt normalt. Der står altså ikke, at man kan blive kvit sygdommen for altid, men at tilstanden hos nogle kan komme i ro, hvis man får tabt sig meget og tidligt i forløbet. Hos andre kræver sygdommen med tiden flere slags medicin. Du kan læse mere om selve sygdommen i artiklen om type 2-diabetes.
Hvad sker der i kroppen ved type 2-diabetes?
Insulin er et hormon fra bugspytkirtlen, som får cellerne i muskler og fedtvæv til at tage sukker op fra blodet. Ved type 2-diabetes fungerer to ting dårligt, skriver Patienthåndbogen. Insulinsignalet til musklerne og fedtvævet er svækket, så der bliver transporteret mindre sukker ind i cellerne, hvilket kaldes insulinresistens. Og bugspytkirtlen kan ikke producere nok insulin til at opveje det øgede behov. Insulinresistens fører ikke i sig selv til diabetes, fordi en rask bugspytkirtel kan danne mere insulin. Men jo længere tid man har haft type 2-diabetes, jo mindre insulin producerer man.
Det er en vigtig forklaring på, hvorfor tidlig indsats gør en forskel. Er bugspytkirtlen endnu ikke blevet meget svækket, er der mere at arbejde med, når man tager på i vægt og bliver mere fysisk aktiv. Det er en redaktionel forklaring og ikke noget, kilden udtrykkeligt skriver. Kilden skriver, at både overvægt og manglende motion giver insulinresistens, og at diabetes udvikles, hvis bugspytkirtlens evne til at danne insulin er reduceret.
Hvad betyder vægttab?
Vægten er det vigtigste, du selv kan påvirke. Patienthåndbogen skriver, at det er vigtigt at tabe sig, hvis man har type 2-diabetes og er overvægtig. Et vægttab på 5-10 % af vægten bedrer blodsukkeret betydeligt. Hvis man har haft diabetes i mindre end fem år, er overvægtig og kan tabe 20-30 % af sin vægt, kan blodsukkeret i en del tilfælde blive helt normalt. Kilden oplyser ikke, hvor stor en del af de overvægtige det gælder, hvor længe normalt blodsukker holder, eller hvordan man bedst taber sig så meget. Det kan du læse mere om i artiklen om vægttab: hvad virker, og hvad er realistisk.
Omvendt gælder det også, at den ekstra vægt øger risikoen for sygdommen. Når de ekstra kilo sidder omkring maven, i det kilden kalder æbleform, stiger risikoen yderligere. Hvis man vedligeholder en normal vægt eller taber 5-10 %, når man er blevet overvægtig, kan det begrænse eller forebygge, at man får diabetes.
Hvad skal jeg spise?
Man behøver ikke at spise en speciel diæt eller diabeteskost, skriver Patienthåndbogen, men blot at følge de generelle kostråd. Kilden nævner blandt andet, at man skal spise mindre fedtstof, særligt mættet fedt fra dyr, og mere umættet fedt fra fisk og planter. Man bør spise magert kød og fjerkræ, gerne fisk omkring 300 gram om ugen, groft brød som rugbrød med fuldkorn, havregryn og mange grøntsager, mindst 300 gram om dagen, samt 2-3 stykker frugt. Man bør spise mindre hvidt brød, kartofler, ris, pasta og sukker, og spare på salt og alkohol. Man bør spise regelmæssigt og mindst tre gange om dagen i moderate portioner. Vil du have flere råd, kan du læse artiklen om kost ved type 2-diabetes.
Hvor meget motion hjælper?
Hvis man er fysisk aktiv, nedsætter det blodsukkeret, skriver kilden. Motion hjælper desuden med at fastholde et vægttab og forebygger komplikationer i hjerte og kar. Alt tyder på, at jo mere aktiv du er, jo mere kan sygdom i hjerte og kar forebygges, og det gælder især træning, hvor du får høj puls og bliver forpustet. Anbefalingen er at bevæge sig minimum 30 minutter om dagen med så høj intensitet, at du bliver lettere forpustet. I artiklen om motion som behandling mod diabetes kan du læse mere.
Hvornår er det diabetes, og hvornår er det forstadiet?
Patienthåndbogen skriver, at diagnosen stilles ved at måle langtidsblodsukkeret (HbA1c). Er værdien over 48 mmol/mol målt mindst to gange, har personen diabetes. Diagnosen kan også stilles ved et fastende blodsukker over 7 mmol/l målt to gange på to forskellige dage, eller et ikke-fastende blodsukker over 11,1 mmol/l (blod fra armen) eller 12,2 mmol/l (blod fra finger eller øreflip), også målt to gange på to forskellige dage. Du kan læse, hvad tallet betyder, i artiklen om HbA1c. Kilden skriver, at der formentlig er 10 % eller flere, som har forstadier til type 2-diabetes. Hvad forstadiet betyder, kan du læse i artiklen om prædiabetes.
Hvad nu hvis blodsukkeret bliver normalt?
Her er kilden tavs om detaljerne, og siden vil ikke gætte. Det, Patienthåndbogen siger, er, at målet med behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt, og at langtidsblodsukkeret for mange bør være under 48 mmol/mol, mens det ved meget høj alder eller mange kroniske sygdomme er under 58 mmol/mol. Tal med din læge om, hvilket niveau du bør stræbe efter. Hvis dit blodsukker bliver normalt efter et vægttab, vil lægen sandsynligvis stadig tilbyde kontrol, fordi sygdommen kan blive forværret over tid (redaktionens eget råd). Kilden skriver, at man skal til en større statusundersøgelse en gang om året.
Ud over blodsukkeret nævner Patienthåndbogen to andre mål. Blodtrykket bør være omkring 130/80 mmHg, og kolesterol målt som LDL bør være under 2,5 mmol/L ved diabetes uden hjerte- og karsygdom. De fleste med type 2-diabetes har brug for medicin for at nå disse mål.
Lavt og højt blodsukker undervejs
Patienthåndbogen nævner to akutte komplikationer. For lavt blodsukker (hypoglykæmi) opstår kun hos personer, som bruger nogle bestemte typer medicin mod diabetes. Det ses hyppigst ved insulinbehandling, men kan også ses ved tabletter fra gruppen sulfonylurinstoffer. Det er en grund til at tale med lægen, hvis man taber sig meget, mens man tager sin medicin, fordi behovet for medicin kan ændre sig (redaktionens eget råd). Du kan læse mere om symptomerne i artiklen om forskellen på lavt og højt blodsukker.
Den anden komplikation er meget højt blodsukker kombineret med væsketab (hyperosmolær hyperglykæmi). Patienthåndbogen kalder den meget sjælden og skriver, at den hyppigst ses hos personer med type 2-diabetes over 70 år. Tilstanden udvikler sig som regel over timer: man er tørstig, skal tisse hyppigere, bliver tiltagende træt og falder nemt i søvn, og omgivelserne bemærker, at man er døsig og svær at vække. Den udløses som regel af en infektion, en blodprop i hjertet eller hjernen, vanddrivende medicin, binyrebarkhormon eller store mængder sukkerholdige læskedrikke eller mad. Er man i tvivl om, om en pårørende er blevet dårlig, skal man ringe 112 (redaktionens eget råd).
Når sygdommen udvikler sig
For mange med diabetes vil en fornuftig kost, vægttab og medicin langt hen ad vejen være en tilstrækkelig behandling, skriver Patienthåndbogen. Men hos en del, særligt hvis man har haft sygdommen i lang tid, bliver tilstanden forværret over tid. Mange må behandles med flere slags tabletter og eventuelt insulin. En god behandling mindsker risikoen for akutte komplikationer, senkomplikationer og hjerte-kar-sygdom. Diabetes, der opstår efter 70-års alderen, påvirker i mindre grad livslængden.
Kilden nævner som senkomplikationer forandringer i de store kar, som giver åreforkalkning og risiko for blodpropper, samt skader på de små blodkar i nyrer, øjne og nerver. Skader på følenerver i fødderne gør, at man er særligt udsat for sår og infektioner. Risikoen for skader hænger særligt sammen med højt blodsukker i lang tid. Alle disse komplikationer er en grund til at passe på blodsukkeret, selv om man har det godt.
Hvem er i risiko?
Ifølge Patienthåndbogen er arv og livsstil de vigtigste årsager. Har en af dine forældre type 2-diabetes, er din risiko fordoblet, og er begge forældre og søskende ramt, er den væsentligt højere. Overvægt og manglende motion bidrager, og nogle former for medicin, for eksempel binyrebarkhormon, kan udløse og forværre diabetes. Diabetes under en graviditet øger risikoen for diabetes senere i livet. Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, og gevinsten ved at stoppe er derfor særlig stor. Er du i tvivl om, hvilke tegn du skal holde øje med, kan du læse advarselstegn ved type 2-diabetes. Forskellen mellem de to hovedtyper er beskrevet i forskellen på type 1- og type 2-diabetes.
Hvornår skal du tale med lægen?
Patienthåndbogen nævner tørst, hyppige vandladninger, øget træthed og hyppige infektioner som tegn, du skal være opmærksom på. Har du forældre med diabetes, og tager du på eller er fysisk inaktiv, er det en god idé at tale med din læge om, om du bør undersøges. Hvis du allerede har diabetes og taber dig, bør du fortælle din læge om det, så behandlingen kan tilpasses (redaktionens eget råd). Ved svær tørst, kraftig træthed og døsighed bør du kontakte læge hurtigt, og ved bevidsthedspåvirkning skal du ringe 112 (redaktionens eget råd). Kilden skriver, at et meget højt blodsukker kan gøre en omtåget eller bevidstløs. Du kan også læse om normalt blodsukker.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Patienthåndbogens artikel om type 2-diabetes (opdateret 30. oktober 2023), læst i fuld tekst. Artiklen om behandling med kost og motion er ikke læst, og andre kilder om remission er ikke læst. Kilden oplyser ikke, hvor mange der får normalt blodsukker efter et stort vægttab, eller hvor længe det varer. Ordet remission bruges ikke af kilden. Ingen doser af medicin er medtaget. Siden erstatter ikke en vurdering hos en læge.