Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad betyder periodisk faste?
Ifølge Hjerteforeningen kaldes kure, hvor man begrænser maden i bestemte perioder, for periodisk faste. To udbredte former er 5:2-kuren og 16:8-kuren. I 5:2-kuren spiser du normalt 5 dage om ugen og begrænser kalorieindtaget de øvrige 2 dage. I 16:8-kuren undgår du at spise i 16 timer og spiser i et vindue på 8 timer. Kræftens Bekæmpelse skriver om 16:8, at man i fastetimerne må drikke vand, te og sort kaffe, mens der ikke er restriktioner i spiseperioden.
Hvad siger forskerne?
Kræftens Bekæmpelse har spurgt to professorer. Anja Olsen fra Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse kalder det et nyt koncept, der ikke er undersøgt til bunds, men som bygger på relevante biologiske betragtninger. Hun siger, at 16:8-modellen er relativt simpel at følge for de fleste, og at den næppe skader nogen. Hvilken biologisk effekt man opnår, er stadig til diskussion, og den er sandsynligvis forskellig fra person til person.
Overlæge og professor Niels Møller peger på, at meget tyder på en gavnlig effekt, men at der endnu er ubesvarede spørgsmål. Når du faster, får du færre kalorier, hormonmængderne ændrer sig, og hvis du ikke spiser længe nok, begynder kroppen at nedbryde fedt og danne ketonstoffer. Det, der sker i kroppen, ligner på mange punkter det, der sker ved motion (Kræftens Bekæmpelse).
Faste og vægttab
Hjerteforeningen skriver, at vægttabet ved 5:2-kuren opnås ved at begrænse kalorierne meget på to dage. Det kræver, at du ikke kompenserer ved at spise ekstra meget de øvrige fem dage. Foreningens egen anbefaling er hjertevenlig mad, hvor man spiser varieret og med måde hver dag. Læs også om et normalt BMI og et sundt taljemål.
Hvem bør ikke faste?
- Gravide, ammende og personer, der har haft en spiseforstyrrelse, anbefales ikke at faste (Kræftens Bekæmpelse).
- Det samme gælder børn og syge og skrøbelige mennesker med lav appetit, for eksempel kræftpatienter med manglende appetit, kvalme og synkebesvær (Kræftens Bekæmpelse).
- Specielt svært hjertesyge frarådes fastedage (Hjerteforeningen).
- Har du kræft og overvejer at faste, skal du altid spørge din læge til råds (Kræftens Bekæmpelse).
Sportsudøvere kan ifølge Kræftens Bekæmpelse faste, hvis de har det godt med det. Passer det ikke med træningen, og oplever du dårligere resultater, skal du lade være. Læs mere om hvor meget motion der anbefales.
Hvordan er det at faste i praksis?
I Kræftens Bekæmpelses forsøg med 16:8 oplevede deltagerne det forskelligt. Nogle blev hurtigt mindre sultne om morgenen, sov bedre og følte, at de havde mere energi. Andre var meget sultne i starten, fik halsbrand eller stoppede efter en uge eller tre, fordi det gik ud over det sociale. Det er enkeltpersoners erfaringer og ikke videnskabelig dokumentation.
Hvorfor kan faste give vægttab?
Hjerteforeningens Lotte Juul Madsen forklarer, at man i en fastekur begrænser spisningen til et vindue på 8 timer, for eksempel kl. 12-20. Et begrænset tidsrum til spisning nedsætter kalorieindtaget og skærper fokus på, hvad man spiser. Is, slik og kage indtages normalt efter kl. 20, og det sætter vinduet en stopper for. Faste er derfor kun et middel på linje med andre slankekure, mens årsagen til vægttab er fokus og nedsat kalorieindtag, for eksempel på grund af færre sødesager (Hjerteforeningen).
Hjerteforeningen skriver også, at en simpel, kalorielet kostplan kan være lige så effektiv for vægttabet som en kompliceret og detaljeret slankekur.
Kan man holde vægttabet?
Ifølge Hjerteforeningen er det på den lange bane slet ikke sikkert, at slankekure virker. I et stort studie med 176.000 overvægtige englændere opgjorde man vægtdata efter ni år. Kun 1 mand ud af 210 og 1 kvinde ud af 124 formåede at opnå og fastholde en normalvægt. Foreningen skriver, at flere studier viser samme tendens, og at det kun lykkes for ganske få procent at fastholde et vægttab over længere tid. Lotte Juul Madsen peger på, at det er usundt for hjertet, når vægten svinger op og ned under en slankekur.
Hendes råd er at have fokus på sundheden frem for tallet på badevægten, lægge en realistisk plan og ændre mængder, portionsstørrelser og hyppighed (Hjerteforeningen).
Vægttab ved type 2-diabetes
Diabetesforeningen skriver, at et vægttab på 5-10 procent af kropsvægten kan forbedre blodsukker, sænke blodtrykket og give bedre kolesteroltal. Allerede et vægttab på fem procent kan forbedre blodsukkeret. Hos nogle kan et større vægttab på over 15 procent føre til remission af type 2-diabetes, så blodsukkeret holder sig normalt uden medicin. Cirka 80 procent af mennesker med type 2-diabetes har overvægt. Læs mere om type 2-diabetes.
Hvor hurtigt bør man tabe sig?
Diabetesforeningen anbefaler for mange et tempo på omkring et halvt kilo om ugen, hvilket svarer til et kalorieunderskud på cirka 500 kcal om dagen. Går vægttabet for hurtigt, øges risikoen for at tage kiloene på igen. Der findes ifølge foreningen ikke én rigtig metode: for de fleste virker små ændringer i kost og hverdagsvaner, som man kan holde fast i, bedre end store omlægninger.
Foreningen skriver, at man primært taber sig gennem kosten, mens motion hjælper med at fastholde vægttabet. Den lægger vægt på at ændre én vane ad gangen, og nævner som små skridt blandt andet at bruge en frokosttallerken til aftensmaden, spise flere grøntsager og skifte sukkersødet sodavand ud med vand.
Hvornår er man overvægtig?
Diabetesforeningen skriver, at et BMI over 25 regnes som overvægt og et BMI over 30 som svær overvægt. Taljemålet kan være et supplement, fordi BMI ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler. For mænd er en talje over 102 cm et tegn på øget risiko, for kvinder over 88 cm.
Er periodisk faste sundt?
Lex skriver, at det er usikkert, om periodisk faste har positive sundhedsvirkninger, ud over en mulig positiv effekt af et reduceret energiindtag for personer, der har behov for at tabe sig.
Hvad er periodisk faste?
Lex nævner to udbredte former: kun at spise i løbet af en otte timers periode hver dag, fx ved at springe morgenmaden over, eller at have en eller to dage om ugen uden måltider.
Hvad sker der i kroppen ved faste?
Ifølge Lex nedbrydes sukkerdepoter (glykogen) og muskelvæv hurtigt, energiomsætningen bliver domineret af fedtforbrænding, og kroppen danner ketonstoffer, som hjernen kan bruge som alternativt brændstof.
Er saftfastekure en god idé?
Nej. Lex skriver, at total faste og saftfastekure tidligere blev brugt mod mange sygdomme, men frarådes i dag, fordi manglen på protein og mineraler kan indebære en sundhedsrisiko.
Hvornår skal man faste af medicinske grunde?
Lex nævner, at faste og tarmudtømning kan være påkrævet ved undersøgelser af tyktarmen, og at faste fra kl. 20 til næste morgen er nødvendig ved måling af glukose og triglycerider i blodet.
Hvad er forskellen på 5:2 og 16:8?
I 5:2-kuren spiser du normalt 5 dage om ugen og begrænser kalorierne de øvrige 2 dage. I 16:8-kuren undgår du at spise i 16 timer og spiser i 8 timer (Hjerteforeningen).
Må man drikke noget, mens man faster 16:8?
Kræftens Bekæmpelse skriver, at man i fastetimerne må drikke vand, te og sort kaffe.
Hvem bør ikke faste?
Gravide, ammende, personer med en tidligere spiseforstyrrelse, børn samt syge og skrøbelige med lav appetit anbefales ikke at faste (Kræftens Bekæmpelse). Svært hjertesyge frarådes fastedage (Hjerteforeningen).
Kan man tabe sig ved at faste?
Hjerteforeningen skriver, at vægttabet ved 5:2 kræver, at man ikke spiser ekstra meget de øvrige dage.
Skader periodisk faste?
Ifølge professor Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse skader 16:8-modellen næppe nogen, men konceptet er ikke undersøgt til bunds.
Hvor mange kilo skal man tabe for at forbedre blodsukkeret?
Ifølge Diabetesforeningen kan et vægttab på bare fem procent af startvægten forbedre blodsukkeret hos en person med type 2-diabetes.
Er faste bedre end andre slankekure?
Hjerteforeningen skriver, at faste kun er et middel på linje med andre slankekure, og at en simpel, kalorielet kostplan kan være lige så effektiv.
Hvor hurtigt må man tabe sig?
Diabetesforeningen peger på et stabilt tempo på ca. et halvt kilo om ugen som et godt udgangspunkt for mange. Sker det for hurtigt, øges risikoen for at tage kiloene på igen.