Faste er blevet en populær kostform. Her gennemgår vi, hvad Lex skriver. Du kan også læse siden om de officielle kostråd og artiklen vægttab: hvad virker og hvad er realistisk.

Kort svar

Faste er helt eller delvis afholdenhed fra mad og drikke i en periode. Det kan være religiøst, sundhedsmæssigt eller en del af behandling (Lex). Det er usikkert, om periodisk faste har sundhedsvirkninger ud over et reduceret energiindtag.

Periodisk faste

En udbredt mild form er kun at spise i løbet af otte timer hver dag, fx ved at springe morgenmaden over. En anden er en eller to dage om ugen uden måltider (Lex).

Total faste

Ved total faste, hvor kun vand, mineralstoffer og vitaminer indtages, ændres stofskiftet hurtigt: glykogen og muskelvæv nedbrydes, fedtforbrændingen dominerer, og kroppen danner ketonstoffer, som hjernen kan bruge. Ved total faste kan døden indtræffe efter seks til otte uger, og hvis også vandtilførslen begrænses, meget hurtigere (Lex).

Saftfastekure og længere faste

Saftfastekure blev tidligere brugt mod mange sygdomme, men frarådes i dag på grund af mangel på protein og mineraler. Faste over længere tid bør ifølge Lex gennemføres med særlige måltidserstatninger med 600-800 kcal/dag, som tilfører alle nødvendige næringsstoffer.

Faste før prøver

Faste fra kl. 20 til næste morgen er nødvendig ved måling af glukose og triglycerider i blodet, og faste og tarmudtømning kan være påkrævet før undersøgelser af tyktarmen (Lex).

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering. Lex beskriver ikke, hvem der bør undgå faste. Tal med din egen læge, før du faster, hvis du har diabetes, tager medicin, er gravid, ammer, er under 18 eller har haft en spiseforstyrrelse. Bliver du svimmel, forvirret eller besvimer, så kontakt lægevagten (1813 i Region Hovedstaden, ellers det nummer der gælder, hvor du bor) eller ring 112.