Kort svar
Hovedpine, der kommer under eller lige efter hård fysisk aktivitet, kaldes anstrengelsesudløst hovedpine. Patienthåndbogen beskriver den som godartet. Smerten kommer typisk pludseligt, er oftest pulserende, sidder i hele hovedet og kan vare op til 48 timer. Den går som regel over af sig selv. Men første gang bør du have den vurderet af en læge, så andre årsager kan udelukkes. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.
Sådan føles hovedpine ved anstrengelse
Patienthåndbogen skriver, at smerten opstår typisk pludseligt under eller lige efter anstrengelse. Den er oftest pulserende og sidder i hele hovedet. Lægehåndbogen beskriver smerten som pulserende og bilateral, og nævner, at den ofte er placeret i baghovedet. Episoderne varer fra 5 minutter til 48 timer. Hvis du stopper aktiviteten, så snart smerten begynder, kan varigheden ofte forkortes.
Ifølge Patienthåndbogen optræder smerten ofte uden andre symptomer. Det adskiller den fra migræne, hvor kvalme og lys- og lydfølsomhed er almindelige. Du kan læse mere om forskellen i artiklen om migræne eller spændingshovedpine.
Hvornår opstår den?
Lægehåndbogen skriver, at sygehistorien ofte beskriver akut opstået hovedpine ved længerevarende anstrengelse, især i varme eller i højder. Lavintensitetsaktiviteter som gang, svømning og cykling giver sjældnere denne hovedpine. Personer, der lige er startet på et træningsprogram, har en øget risiko. Det kan altså ramme både øvede og nybegyndere, men intensiteten spiller en rolle.
Tilstanden er forholdsvis sjælden og ses oftere hos mænd. Patienthåndbogen formoder, at det kan hænge sammen med, at mænd oftere er intenst fysisk aktive, men det er en antagelse. Lægehåndbogen skriver, at den præcise forekomst er ukendt.
Hvorfor får man den?
Årsagen er ukendt ifølge Lægehåndbogen. Der er ikke påvist en underliggende organisk forklaring. Et midlertidigt øget tryk inde i hovedet på grund af utilstrækkelig funktion af halsvenen (vena jugularis) er foreslået, men det er ikke bevist. Vi gætter ikke videre. Patienthåndbogen anbefaler, at man drikker rigeligt under aktivitet og sover godt inden, og den nævner det som forebyggelse. Kilden siger ikke, at væskemangel er årsagen.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen skriver, at du ved første symptom skal opsøge læge for at udelukke andre årsager. Efter diagnosen behøver du normalt ikke kontakte læge ved nye anfald, medmindre symptomerne ændrer karakter. Du skal kontakte læge akut, hvis der ses tab af funktion, eller hvis hovedpinen opstår som et pludseligt smæld. Ved epileptiske anfald, lammelser eller taleproblemer skal du ringe 112.
Lægehåndbogen forklarer, hvorfor lægen er forsigtig første gang: Man skal udelukke blødning i hjernehinderne (subaraknoidalblødning), dissektion af en pulsåre og en tilstand med midlertidig sammensnøring af hjernens blodkar. Det anbefales at lave CT af hjernen og eventuelt lumbalpunktur. En normal CT udelukker ikke blødning i hjernehinderne, så der følges op med lumbalpunktur, hvis lægen er i tvivl. Førstegangstilfælde henvises akut til sygehus. I almen praksis er der ifølge Lægehåndbogen ingen supplerende undersøgelser, der kan stille diagnosen alene. Læs mere om blødning i hjernehinderne og om hvornår du skal til læge med hovedpine.
Hvad hjælper?
Patienthåndbogen skriver, at hovedpinen som regel går over af sig selv, og at håndkøbsmedicin kan bruges. Lægehåndbogen nævner paracetamol eller NSAID (for eksempel ibuprofen) som akut behandling, og at man ved hyppige episoder kan aftale med lægen at tage medicin et par timer før anstrengelse. Lægehåndbogen nævner også, at lægen kan forsøge medicinen propranolol forebyggende. Det er lægens beslutning, og vi giver ingen doser her.
Dem, der har haft tilstanden, kan have en øget følsomhed over for hovedpine i op til måneder, hvorefter den normaliseres, og de fleste bliver symptomfri. Lægehåndbogen kalder tilstanden benign uden kendte komplikationer, når andre årsager er udelukket.
Patienthåndbogen foreslår selv at:
- stoppe aktiviteten, så snart hovedpinen begynder
- reducere eller pausere kraftig anstrengelse i op til flere uger og optrappe gradvist
- drikke rigeligt væske under aktivitet
- sove godt, inden du træner
Er det migræne i stedet?
Lex skriver, at migræne kan blive værre af anstrengelse, og at anstrengelse kan udløse et anfald. Men personer med migræne får også anfald uden anstrengelse som udløser. Lex skriver, at typen oftest er primær, men at en scanning ofte er nødvendig for at stille en sikker diagnose. Har du i forvejen migræne, kan du læse mere i artiklen om migræne. Ved migræne ser man ifølge Patienthåndbogen ofte kvalme, opkastninger, lys- og lydfølsomhed, og fysisk aktivitet forværrer smerten.
Når hovedpinen kommer sammen med andre ting
Hovedpine ved anstrengelse er ikke altid hovedproblemet. Patienthåndbogen skriver, at hovedpine også kan følge med feber og infektioner. Træner du, mens du er syg, er det altså ikke sikkert, at træningen er årsagen. Se også siden om hovedpine og feber. Hvis hovedpinen kommer sammen med brystsmerter, besvimelse eller åndenød under anstrengelse, er det ikke noget, som kilderne her dækker, og du skal søge læge og ringe 112 ved akutte symptomer.
Hvad er ikke verificeret
Vi har ikke tal for, hvor mange der har anstrengelsesudløst hovedpine, ud over at den er forholdsvis sjælden og ses oftere hos mænd. Vi har ikke fundet kilder, der siger, hvilken træningsform der er sikrest. Forslaget om øget tryk i hovedet er en teori i Lægehåndbogen, ikke en bekræftet årsag. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.