Behandling af muskelgigt

Prednisolon er hovedmidlet. Nedtrapningen styres af klinikken og biokemien (CRP/SR).
Ved polymyalgisymptomer ofte start med 20 mg prednisolon. Ved god effekt, nedtrapning til 15 mg efter ca. 14 dage.

Ved tegn på arteritis temporalis (hovedpine, temporal hovedpine/ømhed, tyggeclaudikatio) og med synspåvirkning – amaurosis fugax, gives 75 mg prednisolon. Når der er ro i symptomerne nedtrapning til 40 mg. Og derefter med 5 mg ugentligt.

Generelt nedtrapning 1.25 – 2.5 mg hver 3.uge til vedligeholdelsesdosis på ca. 7.5 mg. Yderligere nedtrapning varierer en del. Det tager typisk 1 – 3 år at komme ud af prednisolonen.

Husk altid at supplere prednisolonbehandlingen med kalk og D-vitamin samt evt. bisfosfonat.
Ved manglende held med at komme ned i prednisolondosis kan der suppleres med cytostatika som azathioprin og methotrexate (specialist opgave).

Det er vigtigt at patienten holder sig fysisk aktiv, med fokus på muskelstyrketræning.