Symptomer på muskelgigt

Manifesterer sig klinisk typisk som arteritis temporalis og/eller polymyalgia rheumatica. Omkring 50% af patienterne med kæmpecelle-karbetændelse har symptomer på polymyalgia rheumatica. 10% af patienterne har alene almensymptomer.

Fælleskarakteristika for temporalis og/eller polymyalgia rheumatica:
Debut efter 50-års alderen, almensymptomer, sygdomsvarighed 1-3 år, dramatisk effekt af systemisk glukokortikoidbehandling og en god prognose.

Karakteristika for arteritis temporalis kranielle arterit:

Kliniske manifestationer er forårsaget af vaskulit i carotisgebetet med hovedpine, synsforstyrrelser og masseter-claudicatio.

Karakteristika for polymyalgia rheumatica:

Smerte og stivhed i nakke og skulderågets muskulatur og bækken/femoralmuskulaturen. Akut debut hos omkring halvdelen.

Typisk er der:

  • Almensymptomer: Træthed, feber og vægttab.
  • Lokale symptomer og lokale fund ved arteritis temporalis: Hovedpine, ømhed og hævelse af a. temporalis superficialis og evt. ophævet pulsation.
  • Iskæmisymptomer: Tyggeclaudicatio, infarkt i skalpen eller af tungen. Vigtigst er øjensymptomerne i form af synsnedsættelse, sjældnere CNS-symptomer fx hemiparese.
  • Lokale symptomer og lokale fund ved polymyalgia rheumatica: Vigtigst er muskelstivhed, som er mest udtalt om morgenen samt muskelsmerter ved bevægelse og evt. muskelømhed.