Kort svar

Nedsat nyrefunktion betyder, at nyrerne filtrerer blodet dårligere, end de skal. Lægehåndbogen skriver, at filtrationsevnen (GFR) er det tal, der bedst viser, hvor godt nyrerne fungerer, og at man i praksis måler den via blodprøven kreatinin og det beregnede tal eGFR. Det vigtigste at vide er, at tilstanden meget ofte er symptomfri i lang tid. Mange får den opdaget ved en rutinekontrol eller en tilfældig blodprøve, og først når funktionen er markant nedsat, kommer almene symptomer som træthed, dårlig appetit, kvalme, kløe og hævede ben. Akut nedsat funktion, der opstår over timer og dage, giver derimod ofte tydelig sygdomsfølelse og skal vurderes hurtigt.

Hvad er nyrernes opgave, og hvad betyder nedsat funktion?

Ifølge kilden varetager nyrerne en lang række vigtige opgaver. De regulerer kroppens væske, salte og syre-base-balance og fjerner affaldsstoffer fra stofskiftet. De danner også vigtige hormoner, blandt andre erythropoietin, som styrer dannelsen af røde blodlegemer, og renin, som har betydning for blodtrykket. Nedsat nyrefunktion defineres derfor som nedsat GFR, altså nedsat filtrationshastighed. Det er det tal, der bedst repræsenterer nyrernes mange funktioner samlet set. Hvis du vil vide, hvordan tallene i blodprøven læses, kan du læse om normale nyretal, eGFR og kreatinin.

Hvor almindeligt er det?

Lægehåndbogen skriver, at let til moderat nedsat nyrefunktion ofte ses i forbindelse med akut sygdom. Cirka 13 procent af den voksne befolkning har kronisk nyresygdom, og 8-10 procent har nedsat nyrefunktion, de fleste i lettere grad. Forekomsten stiger med alderen. Svær akut nyresvigt, hvor der er behov for dialyse, er sjælden: kilden angiver cirka 375 tilfælde pr. million indbyggere pr. år i Danmark. Der er altså stor forskel på de mange, der har en let nedsat funktion, og de få, der bliver akut meget syge.

Akut, subakut eller kronisk: tidsforløbet er vigtigt

Lægen vil som det første afklare, hvor hurtigt nyrefunktionen er faldet. Kilden skelner mellem tre forløb:

  • Akut nedsat nyrefunktion: udvikler sig over timer til dage.
  • Subakut nedsat nyrefunktion: udvikler sig over få uger op til tre måneder.
  • Kronisk nedsat nyrefunktion: varer mere end tre måneder.
  • Akut forværring af en kronisk nedsat funktion: en kendt lav funktion, der pludselig bliver værre i løbet af timer til dage.

Lægen vurderer desuden, hvor alvorlig nedsættelsen er, ud fra symptomer og fund, for eksempel åndenød og væske i kroppen, og ud fra prøvesvar, for eksempel for højt kalium i blodet. Du kan læse mere om de to hovedformer i artiklerne om akut nyresvigt og kronisk nyresvigt.

Hvilke symptomer kan man mærke?

Ved akut og subakut nedsat funktion

Kilden skriver, at man typisk søger læge på grund af pludseligt opståede symptomer og en tydelig sygdomsfølelse. Den kan skyldes den sygdom, der ligger bag, for eksempel en infektion, eller selve den nedsatte nyrefunktion. Eksempler er kvalme, opkastning, åndenød og mindre urin end normalt. Der kan også komme følgesygdomme, for eksempel forstyrrelser i hjerterytmen. Ved nogle sjældne, men alvorlige sygdomme med hurtigt nedsat nyrefunktion kan hurtig diagnose og behandling være afgørende for, om nyrefunktionen kan reddes.

Ved kronisk nedsat funktion

Kronisk nedsat funktion udvikler sig ifølge kilden ofte uden symptomer over en længere periode. Ved let til moderat nedsat funktion opdages den oftest ved rutinemæssig kontrol af mennesker i risikogrupper, for eksempel med forhøjet blodtryk, diabetes, bindevævssygdomme, hjertesvigt eller svær åreforkalkning, eller ved en tilfældig blodprøve. Når sygdommen er fremskreden, kommer almene symptomer: nedsat appetit, træthed, kvalme, opkastning, åndenød, kløe, muskelkramper, vægttab og væskeophobning. Kilden nævner også natlig vandladning, hævede ben og uro i benene som uspecifikke symptomer på, at affaldsstoffer ophober sig. Du kan læse mere om hævede ben og ankler, kløe over hele kroppen og muskelkramper. Symptomerne er upræcise og kan skyldes mange andre ting, så de er ikke i sig selv et bevis på nyreproblemer (redaktionens eget råd).

Hvad kan være årsagen?

Årsagerne deles i tre grupper efter, hvor i kroppen problemet sidder.

Før nyrerne: for lidt blod når frem

Kilden nævner svær dehydrering, for eksempel ved mavesyge, hjertesvigt, blodforgiftning og kraftig blødning. Visse lægemidler kan også spille ind, for eksempel blodtryksmidler af typen ACE-hæmmere og angiotensinreceptorblokkere, hvis der er forsnævring af nyrearterien, samt smertestillende midler af NSAID-typen. Ofte er der en kombination af flere ting. Du kan læse om dehydrering hos ældre.

I nyrerne

De hyppigste akutte årsager i selve nyrerne er akut betændelse i nyrernes filtre (glomerulonefritis), akut skade på nyrevævet og alvorlig nyrebækkenbetændelse. Ved subakut forløb kan det være sygdomme i hele kroppen, der rammer nyrerne, for eksempel myelomatose, lupus eller betændelse i blodkarrene. De hyppigste årsager til kronisk nyresygdom er diabetisk nyresygdom, kronisk glomerulonefritis, sygdom i blodkar (højt blodtryk og åreforkalkning), kronisk nyrebækkenbetændelse og cystenyrer. Hos cirka 25 procent kan den bagvedliggende sygdom ikke genkendes, fordi sygdommen er så fremskreden, at man kun kan se, at nyrerne er skrumpet. Læs mere om diabetisk nyresygdom, cystenyrer og nyrebækkenbetændelse.

Efter nyrerne: urinen kan ikke komme ud

Hvis urinens vej ud af kroppen er spærret, ophobes urinen og skader nyrerne. Kilden nævner forstørret blærehalskirtel, prostatakræft, blærekræft, kræft i underlivet, nyresten og sygdom bag bughulen. Hos midaldrende og ældre mænd er det vigtigt at spørge til symptomer på hindring af urinafløbet. Du kan læse om svag urinstråle hos mænd og nyresten.

Medicin og andre sygdomme

Kilden skriver, at nyrerne kan tage skade af langvarig behandling med visse lægemidler, blandt andet midler mod afstødning efter organtransplantation, lithium ved psykisk sygdom og NSAID ved langvarige smerter. Både akut og kronisk nyresygdom kan også følge af sygdomme som lupus, betændelse i blodkar, sklerodermi, amyloidose, myelomatose og sarkoidose.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Disse rettesnore er redaktionens egne og erstatter ikke lægens vurdering (redaktionens eget råd):

  • Du har diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller en bindevævssygdom: Spørg din læge, om nyrefunktionen bliver kontrolleret regelmæssigt. Kilden nævner netop disse grupper som risikogrupper.
  • Du har fået en blodprøve med forhøjet kreatinin eller lavt eGFR: Aftal opfølgning, så lægen kan afgøre, om det er stabilt, og hvor længe det har været sådan.
  • Du er blevet markant mere træt, har tabt appetit, har vedvarende kløe eller hævede ben: Bestil tid hos egen læge.
  • Du kan næsten ikke tisse, eller urinmængden er faldet tydeligt, og du er samtidig syg eller har kraftige opkastninger og diarré: Kontakt læge eller lægevagt samme dag.
  • Åndenød, forvirring, kramper eller kraftig sløvhed: Ring 112. Kilden nævner bevidsthedspåvirkning, kramper og åndenød som tegn på alvorligt nyresvigt.

Sådan undersøger lægen

Kilden skriver, at samtalen om sygdomshistorien ofte peger på årsagen. Lægen spørger, om der har været længere tids sygdom med træthed, kvalme, åndenød og hævede ben, om symptomerne er opstået hurtigt, om der er tegn på hindring af urinafløb, hvilken medicin du tager, og om der er nyresygdom i familien. Ved undersøgelsen vurderer lægen almentilstand og væskebalance, måler blodtryk og leder efter tegn på alvorligt nyresvigt, for eksempel åndenød, ødemer, kløe og kradsemærker eller kraftig sløvhed.

I almen praksis undersøges urinen med en teststrimmel for protein, blod og hvide blodlegemer, og der måles forholdet mellem albumin og kreatinin i en tilfældig urinprøve. Blodprøverne omfatter blandt andet kreatinin, blodtal, infektionstal, natrium, kalium, blodsukker, bikarbonat, calcium, fosfat og albumin. Ved mistanke om sygdom i hele kroppen kan der tages flere specialprøver. Ultralyd af nyrer og urinveje er den vigtigste billedundersøgelse. På sygehuset bruges nogle gange en vævsprøve fra nyren, hvis årsagen ikke er klar. Du kan læse om protein i urinen.

Kilden understreger, at eGFR er et beregnet tal baseret på kreatinin, køn og alder. Det forudsætter stabil nyrefunktion og kan ikke bruges, når funktionen ændrer sig hurtigt. Det er også upålideligt ved afvigende muskelmasse, for eksempel efter amputation, ved lammelse eller ved bodybuilding, ved højt eller lavt kødindtag, ved indtag af kreatin som kosttilskud og i graviditet.

Hvad bliver behandlingen?

Kilden beskriver, at lægemidler, som kan belaste nyrerne eller ophobes ved lav nyrefunktion, ofte skal sættes på pause eller justeres hurtigt. Det kan have afgørende betydning for forløbet. Det er lægens opgave at vurdere dette, og det må ikke gøres på egen hånd. De fleste med nedsat nyrefunktion på grund af væskemangel eller urinvejshindring behandles på medicinske eller kirurgiske afdelinger. Ved mistanke om akut eller subakut nedsat funktion med årsag i nyrerne tages der kontakt til nyremedicinsk afdeling, og patienten kan blive indlagt akut. Ved kronisk nedsat funktion kan der ske henvisning ved et vedvarende lavt eGFR, et stort fald i eGFR, protein i urinen eller ukontrolleret svært forhøjet blodtryk. Siden angiver ikke doser eller præparater.

Hvad kan du selv gøre?

Disse tips er redaktionens egne og erstatter ikke lægens vurdering (redaktionens eget råd):

  • Få kontrolleret blodtryk og blodsukker, hvis du har forhøjet blodtryk eller diabetes. Det er de hyppigste årsager til kronisk nyresygdom ifølge kilden.
  • Skriv en liste over al din medicin, også håndkøbsmedicin, og tag den med til lægen.
  • Drik, når du er syg med opkast eller diarré, og kontakt lægen, hvis du ikke kan holde på væsken.
  • Spørg lægen, før du tager smertestillende medicin i længere tid.
  • Bed lægen forklare dine tal, og spørg til, hvor ofte de skal måles igen.

Hvad er ikke verificeret

Siden bygger på Lægehåndbogens side om nedsat nyrefunktion, som er læst i fuld tekst. Kilden er skrevet til læger. Siden er ikke en diagnose, og tommelfingerreglerne for, hvornår du skal kontakte læge, og tipsene er redaktionens egne og markeret. Siden angiver ikke doser, præparatnavne eller grænseværdier for eGFR, da de afhænger af laboratorium og læge. Siden overlapper delvist med de ældre artikler om nyresvigt, som står urørt. Spørg altid egen læge, hvis du er i tvivl.