Kort svar

En røntgenundersøgelse af hjerte og lunger består normalt af to billeder, et taget forfra og et fra siden. Du står op, trækker vejret dybt ind og holder vejret et øjeblik, mens billedet tages. Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver, at hele undersøgelsen kun tager nogle få minutter. Der kræves ingen særlig forberedelse ud over, at du fjerner smykker og metal i området. Der bruges en meget lille mængde røntgenstråler.

Hvorfor tages en røntgen af hjerte og lunger?

Patienthåndbogen oplister disse grunde:

  • udredning af lungesygdomme, tuberkulose og kræft og af forandringer i brystskillevæggen (mediastinum) og i brystkassens knogler
  • opfølgning af lunge- og hjertesygdomme, så udviklingen kan følges over tid
  • vurdering af hjertesvigt og andre hjertesygdomme
  • kontrol af, at slanger (tuber), katetre og pacemaker ligger rigtigt, og om der er opstået luftlækage til lungesækken (pneumothorax) ved katetre

Lægehåndbogen nævner de samme formål og tilføjer, at undersøgelsen også bruges til at kontrollere placeringen af slanger i maven (ventrikelsonder). Hvis du har hoste, åndenød eller brystsmerter, kan du læse mere i artiklerne om hoste, åndenød ved let anstrengelse og brystsmerter.

Sådan forbereder du dig

Lægehåndbogen skriver, at der ikke er andre forberedelser end information om undersøgelsen. Patienthåndbogen beskriver, at du skal fjerne:

  • smykker, inklusive piercinger
  • knapper, BH med metalbøjle og lynlåse i undersøgelsesområdet

Metal kan forstyrre billederne eller skjule vigtig information. Lægehåndbogen skriver, at du skal have overkroppen blottet og tage halskæder af. Hvis du måske er gravid, skal du sige det til personalet, så der tages særlige forholdsregler.

Sådan foregår undersøgelsen

Patienthåndbogen og Lægehåndbogen beskriver forløbet således:

  1. Du står op foran røntgenapparatet. Billederne tages helst stående.
  2. Det første billede tages forfra. Lægehåndbogen skriver, at du står med maven mod detektoren og trækker vejret dybt ind.
  3. Du bliver bedt om at holde vejret efter den dybe indånding. Patienthåndbogen skriver, at du skal holde vejret i ganske få sekunder under optagelsen.
  4. Det andet billede tages fra siden. Lægehåndbogen skriver, at du står med venstre side mod detektoren.

Er du ikke i stand til at stå, kan billederne tages siddende eller liggende, men Patienthåndbogen skriver, at kvaliteten ofte er dårligere, og at billederne er sværere at tolke. Lægehåndbogen forklarer, at et billede, der tages efter udånding, viser lungerne tættere og hjertet relativt større, og at man kun tager sådanne billeder, hvis der er klinisk mistanke om pneumothorax. Der er normalt ingen gener ved undersøgelsen.

Hvad kan billedet vise?

Patienthåndbogen skriver, at røntgenlægen vurderer lunger, lungesæk, brystskillevæg, mellemgulv, hjerte, ribben og rygsøjle. Der ses blandt andet efter:

  • sammenfald af lungevæv
  • runde skygger, for eksempel svulster, og udbredte små skygger
  • væske i lungehulen og forstørrede lymfeknuder
  • et forstørret hjerte, ændret form på hjertet eller forkalkninger i hjerteklapper og hjertehinde

Typiske fund er ifølge Patienthåndbogen lungebetændelse, fremmedlegemer i luftvejene (især hos små børn), kræft, pneumothorax, lungetuberkulose, knogleskader i brystkassen og klapsygdom. Du kan læse mere om lungekræft, lungetuberkulose og hjertesvigt i andre artikler.

Hvad ser røntgenlægen efter?

Lægehåndbogen forklarer, at lægen ved vurderingen af billedet først kontrollerer den tekniske kvalitet, blandt andet om du har trukket vejret godt nok ind. Ved god indånding ligger den højre kuppel af mellemgulvet cirka 2,5 cm højere end den venstre. Herefter gennemgår lægen lunger, lungesæk, hjertets størrelse og form, hovedpulsåren i brystkassen, brystskillevæggen og knoglerne. Lægehåndbogen nævner som eksempler på unormale fund:

  • Lungerne: væske i lungerne (lungeødem), sammenfald af lungevæv, knuder og svulster, tuberkulose, sarkoidose, lungebetændelse, luft i lungesækken og væske i lungehinden.
  • Hjerte og hovedpulsåre: forstørret hjerte, ændret hjerteform, klapsygdom, forkalkninger, udposning på pulsåren (aneurisme) og tegn på væskeophobning i lungerne.
  • Knogler og bløddele: forandringer i ribbenene, knogleødelæggelse og skæv ryg.

Lægehåndbogen skriver også, at normale lymfeknuder ved lungernes indgang er for små til at kunne ses, og at en normal brissel hos børn kan fylde meget på billedet.

Hvad kan røntgenbilledet ikke?

Lægehåndbogen peger på flere begrænsninger:

  • Hvis du ikke kan trække vejret helt dybt ind, for eksempel på grund af fedme, smerter, hjertesvigt eller arvæv i lungerne, bliver billedet dårligere.
  • Tragtbryst kan give et falsk indtryk af et forstørret hjerte på billedet forfra.
  • Ribbensbrud er ofte svære at se på standardbilleder.
  • Små pneumothoraxer kan være svære at se.
  • En blodprop i lungerne giver ofte ingen specifikke fund på røntgenbilledet.
  • Det kan være svært at afgøre, om tuberkulose er aktiv. Det kræver typisk flere billeder samt klinisk og mikrobiologisk undersøgelse.

Lægehåndbogen skriver, at der ved forandringer i lungerne ofte bliver brug for en CT- eller MR-skanning, og at der ved forandringer i hjertet bliver brug for en ultralyd af hjertet. Patienthåndbogen skriver ligeledes, at næste skridt ved uklare lungefund typisk er en CT-skanning, og at der ved forandringer i hjertet ofte følger en ultralydsundersøgelse. Du kan læse om CT-skanning og kontraststof, forskellen på MR, CT og røntgen og ultralyd af hjertet. Er der behov for at se luftvejene indefra, kan en bronkoskopi være næste skridt.

Hvor meget stråling får du?

Patienthåndbogens artikel om røntgen af hjerte og lunger skriver, at der bruges en meget lille mængde røntgenstråler, som ikke udgør en nævneværdig risiko. Patienthåndbogens artikel om røntgenstråler og risici forklarer baggrunden: Vi udsættes dagligt for naturlig baggrundsstråling, og en røntgenundersøgelse giver en ekstra dosis, der afhænger af undersøgelsen. Den svarer til alt fra få dage til et års naturlig baggrundsstråling, og over et helt liv er den samlede ekstra dosis fra røntgen meget lille. Stor stråledosis kan over mange år give risiko for kræft, og risikoen stiger med dosis og antal undersøgelser. Den kendte risiko ved røntgen er dog minimal, og artiklen skriver, at risikoen ved at undlade en nødvendig undersøgelse er større end risikoen ved strålerne.

Artiklen oplyser ikke en konkret dosis for en røntgen af lungerne i tal, så det tal kan vi ikke give her. Den skriver også, at børns celler er mere følsomme over for stråling, og at børn kun må udsættes for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste måde at stille en sikker diagnose på. Lægehåndbogen skriver, at man altid skal vurdere nytten af en røntgenundersøgelse ud fra mulige skadevirkninger. Pårørende venter normalt udenfor undersøgelsesrummet for at begrænse strålingen. Patienthåndbogen skriver desuden, at blyafdækning af æggestokke og testikler ikke længere er fast praksis, men vurderes individuelt, fordi moderne apparatur øger dosis, når der er bly i undersøgelsesområdet.

Svar

Røntgenlægen vurderer billederne. Kilderne oplyser ikke, hvor hurtigt du får svar. Det afhænger af, hvorfor undersøgelsen er taget, og af afdelingen. Spørg, hvem der giver dig svar, og hvornår. Har du pludselig svær åndenød eller brystsmerter, skal du ikke vente på en røntgenundersøgelse, men ringe 112. Uden for lægens åbningstid kan du ved mindre akutte symptomer kontakte lægevagten på 1813.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvorfor skal jeg have røntgen, og hvad leder I efter?
  • Skal jeg fjerne noget tøj eller smykker?
  • Kan jeg være gravid, og har jeg fortalt det?
  • Hvornår og af hvem får jeg svar?
  • Hvad er næste skridt, hvis billedet viser en forandring?