Akut: Får du pludselige, kraftige smerter eller tryk i brystet, der ikke går over, så ring 112. Læs om hjerteanfald, hjertestop og angina. Denne side handler om den planlagte behandling af forsnævrede pulsårer og om tiden efter en stent.
Kort svar
En PCI er en behandling, hvor lægen udvider en forsnævret pulsåre i hjertet med en lille ballon. Ofte sættes samtidig en stent ind, et lille rør af metalgitter, som holder åren åben. Indgrebet foregår gennem et kateter, som føres ind gennem en pulsåre fra håndleddet eller lysken. Efter stenten er det helt afgørende at tage den blodpladehæmmende medicin, som hjertelægerne har aftalt med dig, og at gøre noget ved de forhold, der giver åreforkalkning.
Hvorfor har man brug for PCI?
Patienthåndbogen forklarer, at koronarsygdom betyder, at en eller flere af hjertets pulsårer, kranspulsårerne eller koronararterierne, er forsnævrede. Som regel er der én eller nogle få afgrænsede forsnævringer, som kaldes stenoser. Sygdommen skyldes åreforkalkning. Læs mere om årsagerne i åreforkalkning: årsager og forebyggelse.
Forsnævringerne kan give brystsmerter ved anstrengelse, som kaldes angina pectoris. Læs om angina pectoris. Patienthåndbogen skriver, at man før i tiden var nødt til at udføre en bypass-operation, et meget større indgreb, for at afhjælpe angina pectoris. Med bedre teknik får stadig flere ballonbehandling, sikkerheden er bedre, og indgrebet er meget mindre.
Undersøgelsen, der viser forsnævringerne før en stent, kan du læse om i hjertekateterisering og koronar angiografi.
Lægehåndbogen beskriver, at PCI har en central plads i behandlingen af iskæmisk sygdom, altså sygdom, hvor hjertemusklen får for lidt ilt. Indgrebet bruges både ved forsnævrede og ved lukkede områder i en kranspulsåre. Teknikken forbedres hele tiden, så indikationerne udvides, samtidig med at risikoen for bivirkninger bliver mindre.
Sådan foregår indgrebet
Patienthåndbogen beskriver forløbet i hovedtræk:
- Lægen fører et kateter gennem huden ind i en pulsåre, fra håndleddet eller fra lysken, og frem til hjertet og ind i den kranspulsåre, som er forsnævret.
- En ballon, der sidder fast på kateteret, føres igennem forsnævringen.
- Ballonen blæses op og udvider det snævre område.
- Oftest sidder en stent allerede på ballonen. Placeringen midt i forsnævringen følger lægen ved hjælp af røntgen og kontrastvæske.
- Når ballonen fyldes, presses stenten ud mod karvæggen hele vejen rundt. Så tømmes ballonen, og kateteret fjernes.
Lægehåndbogen skriver, at stenten er monteret på ballonkateteret fra producenten, så den kan sættes direkte på det rigtige sted under røntgengennemlysning og kontrastinjektion. Stenten kan også bruges til at lukke en lille rift i karvæggen (dissektion), som kan opstå under indgrebet. Ballonbehandling alene bruges i dag sjældent. Ballonen bruges oftest først for at udvide forsnævringen, så stenten kan folde sig rigtigt ud. I nogle tilfælde er det på grund af karrets udseende ikke muligt at sætte en stent ind.
Hvad er en stent?
En stent er ifølge Patienthåndbogen et lille metalgitter-rør, som skal forhindre, at den udvidede og noget elastiske pulsåre hurtigt snævres ind igen. Når kateteret er fjernet, bliver stenten siddende i arterievæggen resten af livet og forhindrer blodåren i at trække sig sammen.
Stenter med og uden medicin
De første stenter var rene metalstenter. De reducerede tendensen til, at åren trak sig sammen igen, men åren kunne alligevel med tiden blive snæver på ny. Det skyldes, at der sættes en reparationsproces i gang i karvæggen, når den påvirkes af ballonen.
Derfor har man udviklet stenter, som afgiver en lille mængde væksthæmmende medicin over tid. Lægehåndbogen skriver, at afgivelsen som regel sker i 30 til 45 dage efter indgrebet, som er den periode, hvor væggen har størst tendens til at hele. Medicinfrigørende stenter har mindsket antallet af personer med tidlig ny forsnævring ganske betydeligt. Patienthåndbogen skriver, at PCI i dag næsten altid kombineres med en stent, hvis det er muligt, og at medicinfrigørende stenter giver væsentlig bedre resultater på langt sigt. Rene metalstenter bruges ifølge Lægehåndbogen stort set ikke længere.
Lægehåndbogen nævner også balloner med væksthæmmende medicin. De kan bruges i kar, der ikke egner sig til stent, men bruges kun i meget udvalgte tilfælde, og effekten er stadig under vurdering i videnskabelige undersøgelser.
Blodprop i stenten
Patienthåndbogen beskriver, at der kort tid efter indgrebet kan danne sig en blodprop inde i stenten. Det kaldes stenttrombose og er en alvorlig komplikation. Lægehåndbogen forklarer, at den akutte form kan opstå inden for de første 24 timer, ofte fordi stenten ikke har været fuldt udvidet. Den sene form er sjælden, men kan ses op til år efter stentindsættelsen.
Den vigtigste årsag til stenttrombose er ifølge begge kilder, at man stopper for tidligt med den blodpropforebyggende medicin. Lægehåndbogen peger også på, at nogle har en øget tilbøjelighed til blodpropper, for eksempel ved kræftsygdom. Medicinen i den medicinfrigørende stent hæmmer ikke kun væksten af vævet, men også den normale heling, hvor stenten dækkes af nyt væv. Derfor er metallet i en periode i kontakt med blodet.
Medicin efter en stent
Efter en stent skal du tage forebyggende medicin. Patienthåndbogen skriver, at det er acetylsalicylsyre kombineret med en anden blodpladehæmmende medicin. Som regel anbefaler man kombinationsbehandling i et halvt år ved stabil angina pectoris og i 1 år efter en blodprop i hjertet. Efter kombinationsbehandlingen skal du fortsætte med acetylsalicylsyre resten af livet. Du må aldrig stoppe medicinen uden at have aftalt det med lægen.
Lægehåndbogen skriver, at valget af medicin afhænger af, hvorfor stenten blev sat ind, samt af din alder og andre sygdomme. Den læge, der har sat stenten ind, tager stilling til præparat og varighed. Den optimale varighed af dobbeltbehandlingen er ikke kendt, og anbefalingerne justeres løbende. Har du samtidig atrieflimren eller en anden sygdom, der kræver blodfortyndende behandling, afstemmer lægerne behandlingerne, fordi flere blodfortyndende stoffer samtidig giver større blødningstendens. Læs om blodfortyndende behandling.
Blødning og operation
Patienthåndbogen skriver, at kombinationsbehandlingen giver øget risiko for blødning. Hvis du har tendens til at bløde, for eksempel fra mave-tarm-kanalen, bør lægen vurdere, hvordan risikoen begrænses. Lægehåndbogen nævner, at personer med øget risiko for blødning fra mave-tarm-kanalen kan have gavn af mavebeskyttende medicin.
Skal du opereres, så fortæl, at du har fået en stent. Lægehåndbogen skriver, at planlagt operation principielt ikke bør udføres den første måned efter en ren metalstent, og at man ved en medicinfrigørende stent om muligt bør udsætte operationen. Skal behandlingen alligevel afbrydes tidligere end planlagt, skal det aftales med det center, der satte stenten ind.
Det kan du selv gøre efter en stent
Stenten løser den ene forsnævring, men ikke selve grunden til åreforkalkningen. Patienthåndbogen skriver, at det er af stor betydning at behandle risikofaktorerne for hjertesygdom med ændring af levevaner og medicin. De nævnte faktorer er:
- tobaksrygning
- manglende motion
- overvægt
- forhøjet blodtryk
- sukkersyge
- for højt kolesterol i blodet
Taler du med din læge om kontrol og opfølgning, så spørg også, hvad der gælder for dig.
Hvornår skal du kontakte læge eller 112?
Mistænker du en blodprop i hjertet, skal du ringe 112. Har du spørgsmål om din stent, din medicin eller en planlagt operation, så kontakt din egen læge eller den hjerteafdeling, der har behandlet dig. Pause eller stop i den blodpladehæmmende medicin må kun aftales med lægerne.