Kort svar
Ved et akut astmaanfald skal du ifølge Patienthåndbogen forsøge at forholde dig roligt, indtage en behagelig stilling og følge den behandlingsplan, din læge har givet dig. Du tager din hurtigtvirkende anfaldsmedicin, og effekten burde vise sig inden for 10-15 minutter. Hvis symptomerne ikke aftager hurtigt, hvis de kommer hurtigt tilbage, eller hvis du bliver svært medtaget, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen på 1813. Ved meget kraftig åndenød, hvor du ikke kan tale i sammenhængende sætninger, eller blålige læber, ringer du 112 (redaktionens eget råd). Siden gælder voksne; for børn henvises til din læge.
Hvad er et akut astmaanfald?
Patienthåndbogen skriver, at akut astma er et astmaanfald med akut behov for behandling. Symptomerne på astma bliver stærkt forværret over timer til dage. De fleste personer med astma vil på et eller andet tidspunkt opleve et akut anfald, og hos mange starter astma med et sådant anfald. Anfaldene opstår ofte i perioder, hvor man ikke har fået tilstrækkelig forebyggende behandling, så luftvejene er mere sårbare over for ydre påvirkninger. Akutte anfald er ofte resultatet af, at en kronisk, underbehandlet astma gradvist er blevet værre.
Ved astma er passagen af luft gennem luftvejene besværliggjort, fordi slimhinden er hævet, luftvejsmusklerne er trukket sammen, og der er ophobet slim, så de mindste luftveje kan blive stoppet til af slimpropper. Ved akut astma er forsnævringen blevet udtalt, og det gør det svært at trække vejret. Læs mere om sygdommen i artiklen om astma.
Hvad udløser et astmaanfald?
Selve anfaldet er ofte udløst af ydre faktorer. Patienthåndbogen nævner:
- infektion i luftvejene, fx en forkølelse
- stærke lugte
- pollen og dyrehår
- støv og røg
- kulde og varme
- medicin, som forværrer astma, især såkaldte betablokkere
Det er dog ikke altid muligt at finde en udløsende faktor. Kilden skriver, at årsagen tit er, at man ikke har taget den faste forebyggende medicin, ofte i den tro, at det ikke var nødvendigt. Det kan også ske, hvis man ikke har opdaget, at inhalatoren med den forebyggende medicin er tom, eller at medicinen er forældet. Astma er arvelig, og akutte anfald forekommer derfor også hyppigere i nogle familier. Du kan læse mere om sammenhængen med allergi i artiklen astma og allergi.
Lette, moderate og svære anfald
Patienthåndbogen inddeler akutte astmaanfald i tre grader.
Lette anfald
Symptomerne på astma forstærkes, især hoste og åndenød, men man er ikke svært påvirket og kan tale uforstyrret og normalt. Et let anfald kan man selv behandle med hurtigtvirkende medicin (anfaldsmedicin) og ved i en periode at øge den forebyggende medicin efter aftale med lægen.
Moderate anfald
Anfaldsmedicinen hjælper også ved moderate anfald, men effekten er kortvarig, og man har tit brug for ekstra forebyggende medicin, ofte i form af en kortvarig kur med binyrebarkhormon i tabletform. Tal med din læge om, hvornår du selv må starte en sådan kur (redaktionens eget råd).
Svære anfald
Ved svære anfald er åndenød og hoste meget udtalt. Man kan blive så forpustet, at det er svært at bevæge sig, spise eller sove, og anfaldsmedicin er ikke tilstrækkelig. Akut astma kan være en alvorlig tilstand, som kræver hurtig indlæggelse på sygehus.
Hvordan genkender du et alvorligt anfald?
Ved akutte, alvorlige astmaanfald bliver man så forpustet, at man mærker åndenød i hvile. Patienthåndbogen beskriver følgende tegn: problemer med at tale, ubehag og stramning i brystet, kraftig hoste og at man bruger mange kræfter på at trække vejret. Luftvejene er blevet meget forsnævrede og fyldte med slim, og luften har svært ved at komme igennem, så man kan høre kraftige pibe- eller hvæselyde fra brystkassen. Lungefunktionen, målt ved peakflow, er ofte nedsat til under halvdelen af det normale. Man kan blive bleg, trække vejret meget hurtigt og få hurtig puls.
Når anfaldet har stået på i et stykke tid, bliver man træt og medtaget, og det kan knibe med kræfterne til at få vejret og hoste ordentligt igennem. Kilden kalder det et meget alvorligt tegn, og det haster med at få behandling og hjælp. Hvæsende vejrtrækning kan også have andre årsager, som du kan læse om i artiklen hvæsende vejrtrækning.
Hvad gør du under et anfald?
Patienthåndbogen anbefaler, at du forsøger at forholde dig roligt og indtager en behagelig stilling, så vejrtrækningen lettes. Hvis du har en behandlingsplan fra din læge, skal du følge den, for den kan variere fra person til person. Du tager dit hurtigtvirkende luftvejsudvidende præparat. Medicinen åbner de forsnævrede luftveje, så luften lettere kan passere, og effekten burde vise sig inden for 10-15 minutter. Anfaldsmedicin kan være en hurtigtvirkende inhalator eller en inhalator, som kombinerer binyrebarkhormon med en hurtigtvirkende luftvejsudvidende medicin. Mange har desuden gavn af en øget dosis af den forebyggende medicin i flere uger, efter at lægen har aftalt det med dem.
Kilden skriver, at mange med astma, der er fortrolige med at bruge binyrebarkhormontabletter, selv kan starte behandlingen og derefter kontakte lægen. Hvis du er i tvivl om, hvad du må selv, skal du spørge din læge, før du får brug for det (redaktionens eget råd). Denne side nævner ingen doser, og du skal følge din egen plan.
Hvornår skal du kontakte læge?
Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte din egen læge eller vagtlægen/1813, hvis symptomerne ikke aftager hurtigt, hvis de kommer hurtigt tilbage, eller hvis du bliver svært medtaget. Lægen vurderer, om du har brug for en anden form for medicin, og om du skal indlægges. Ved alvorlige anfald er der ofte behov for ilt, som gives gennem en tynd slange i begge næsebor. Det kan også være nødvendigt at give væske og medicin direkte i blodet, og i meget svære tilfælde kan behandling i respirator blive nødvendig.
Et akut astmaanfald kan være et tegn på, at din astma er blevet værre, eller at den sædvanlige forebyggende medicin ikke er tilstrækkelig. Selv om anfaldet er gået over, er det derfor vigtigt at tale med lægen, så den forebyggende behandling kan justeres. Kontakt også din læge, hvis forværringen sker over nogle dage, så behandlingen kan tilpasses.
Natlig astma er ifølge kilden et vigtigt tegn på, at forværringen er alvorlig. Hvis du mærker en forværring trods ændret behandling, og du for eksempel har svært ved at sove om natten på grund af astma, skal du straks søge læge. Er du i tvivl om, om åndenøden skyldes astma, kan du læse mere i artiklen om åndenød og hvornår du skal til læge.
Hvordan undgår du nye anfald?
Den bedste måde at undgå akutte anfald er ifølge Patienthåndbogen at tage den forebyggende astmamedicin regelmæssigt. Hvis du har haft akut astma før og kender de faktorer, der udløser den, kan du forsøge at undgå lignende situationer. Du kan for eksempel undlade at besøge personer med kat, hvis du er allergisk over for katte, eller undgå stærkt tilrøgede lokaler og rum med brændeovn eller pejs. Redaktionens eget råd: Undgå tæt kontakt med forkølede personer. Sørg for at have styr på dine inhalatorer: Du skal vide, hvilke der er forebyggende, og hvilke der er anfaldsmedicin, og om nogen kan bruges til begge dele. Tjek også, at de ikke er tomme eller udløbet.
Kilden om at undgå astmaanfald nævner flere typiske udløsere og råd:
- Rygning. Mange med astma reagerer på cigaretrøg. Hverken den, der har astma, eller personer i husstanden bør ryge, hverken i hjemmet, i bilen eller på jobbet.
- Infektioner. Virusinfektioner som forkølelse, akut bronkitis og influenza kan udløse astma. Vask hænder, hold afstand til personer med tegn på forkølelse, og overvej influenzavaccination.
- Husstøvmider. Vask sengetøj ofte, luft madrasser, sørg for god ventilation og overvej tætte madrasbetræk.
- Pollen. Følg pollenvarsler, hold vinduerne lukkede på de værste tidspunkter, tør ikke tøj udenfor og vask hår om aftenen.
- Kæledyr. Det er bedst ikke at have dem. Hvis du har, så hold dem ude af soveværelset.
- Luftirritanter. Sprayflasker, parfumer, maling, stearinlys, rengøringsspray, stegeos, røg, støv og industrigasser kan udløse hoste og forsnævrede luftveje.
Hvis du kun får symptomer, når du er fysisk aktiv, er det ifølge kilden vigtigt at tage den faste medicin, da anstrengelsesudløst astma kan være tegn på dårlig kontrol. Vægt på opvarmning og et halstørklæde eller en ansigtsmaske i kold, tør luft kan hjælpe. Se også idræt og astma.
Hvordan går det bagefter?
De fleste astmaanfald kan behandles hurtigt og effektivt med ekstra medicin, og i nogle dage skal man tage mere anfaldsmedicin og forebyggende medicin. Mange har desuden brug for en kur med binyrebarkhormontabletter. Personer, der har haft alvorlige anfald, har stor risiko for, at det gentager sig, og de bør derfor følges tæt hos lægen og tage den forebyggende medicin hver dag. Kilden skriver, at specielt blandt små børn er akut astma en hyppig årsag til vagtlægebesøg, skadestuebesøg og indlæggelse. Spørger du, om astma kan gå helt over, kan du læse i artiklen kan man blive helbredt for astma.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Patienthåndbogens artikler om akut astma hos voksne (opdateret 18. maj 2026), astmaanfald og hvordan man undgår dem (opdateret 8. januar 2024) og åndedrætsbesvær hos voksne (opdateret 26. januar 2024), læst i fuld tekst. Rådet om at ringe 112 ved blålige læber eller når man ikke kan tale i sammenhængende sætninger er redaktionens eget. Der er ikke gennemgået akut astma hos børn, og der er ikke medtaget doser, peakflow-grænser eller navne på præparater. Siden erstatter ikke en vurdering hos en læge og ikke din personlige behandlingsplan.