Borreliose-patienter klarer sig generelt godt efter behandling

Borreliose-patienter, der er ramt i nervesystemet, klarer sig generelt godt efter behandling, viser ny dansk forskning.

Men der er også punkter, hvor de klarer sig knap så godt.

Blodsugende flåter findes vidt omkring i den danske natur og er for det meste harmløse.

Nogle af dem bærer dog rundt på bakterien Borrelia burgdorferi, som kan blive overført til mennesker via flåtens bid og give infektioner af forskellig art. 

Bakterien kan blandt andet skabe infektion i nervesystemet og give delvise lammelser i kroppen – såkaldt neuroborreliose. 

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at folk, der har fået behandling for neuroborreliose, som er antibiotika, klarer sig ligeså godt som gennemsnittet af befolkningen på en række parametre, 10 år efter. 

»Vi har hele tiden haft en fornemmelse af, at vores patienter med neuroborreliose klarer sig godt efter antibiotisk behandling, men nu har vi for første gang konkret bevis for det,« siger Anne-Mette Lebech, dr. med og overlæge på Rigshospitalets Infektionsmedicinske klinik. 

Hun er hovedforfatter på den nye forskningsartikel sammen med Niels Obel, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. 

Læs artiklen i Lægens Leksikon om Borreliose [Skovflåtbid]

Høj indkomst og lang levetid 

Det danske forskerhold så på informationer fra cirka 2.000 danske patienter, der havde fået konstateret neuroborreliose i perioden 1986-2016, og sammenlignede med informationer på 20.000 andre danskere med samme alder og køn.

Forskerne fik informationer om deltagerne fra en række registre, så de blandt andet kunne se på:

• Personernes indkomst
   
• Hvor ofte de gik til læge efter behandlingen af neuroborreliose
• Hvornår de gik på pension
• Om de oftere blev skilt
• Om de oftere fik andre sygdomme, såsom gigt og kræft

Sammenlignet med gennemsnitsdanskeren viste undersøgelsen, at gruppen af neuroborreliose-patienter klarer sig godt på en række parametre, 10 år efter behandlingen: 

• Lever ligeså længe
   
• Klarer sig ligeså godt i skolen
• Ikke får hyppigere invalidepension
• Ikke får hyppigere gigt
• Bliver sjældnere skilt

»Nogle alvorlige sygdomme, som sklerose, er forbundet med en større skilsmisserate. Det vidner om, at det kan være socialt belastende at have en alvorlig sygdom. Derfor var det også interessant at se, om neuroborreliose har haft indvirkning på patienternes skilsmisserate,« siger Anne-Mette Lebech. 

Risiko for hud- og blodkræft efter neuroborreliose

Der er dog også andre parametre, hvor folk, der har haft neuroborreliose, ikke klarer sig lige så godt som gennemsnitsdanskeren.

Undersøgelsen viser også, at neuroborreliose-patienter har en lidt højere risiko for at få hud- og blodkræft. 

»Den mest oplagte forklaring på den øgede risiko for hudkræft er, at de opholder sig mere udendørs. De er i naturen, hvor de så også er i større risiko for flåtbid,« siger Anne-Mette Lebech.

Forskerholdet kan dog ikke forklare sammenhængen mellem øget risiko for blodkræft og neuroborreliose, der er tre gange højere end hos gennemsnittet.»Vi var meget overraskede over det fund, og det er noget, vi vil undersøge nærmere i fremtidige studier,« slutter Anne-Mette Lebech. 

Læs artiklen i Lægens Leksikon om: Erythema chronicum migrans forårsaget af flåtens bid.

Af: Bo Karl Christensen, Videnskab.dk

Foto: Shutterstock