Kort svar

Halsbrand og hjerteanfald kan begge give smerter bag brystbenet, og det er derfor, så mange er i tvivl, når det svier i brystet. Lægehåndbogen beskriver, at halsbrand typisk viser sig som sviende smerter bag brystbenet og i overmaven sammen med sure opstød, ofte et stykke tid efter et måltid eller når man lægger sig. Hjerteanfald giver typisk smerter bag brystbenet, der varer længere end en halv time, ofte med kvalme, svimmelhed, sved og åndenød. Men kilden understreger også, at sygehistorien alene har klare begrænsninger, og at en årsag i hjertet bør udelukkes, når brystsmerterne er uklare. Er du i tvivl, er det hjertet, du skal tage højde for først.

Hvorfor kan de ligne hinanden?

Spiserøret løber lige bag hjertet og tæt ved brystbenet. Når mavesyre løber op i spiserøret og irriterer slimhinden, mærkes det derfor som smerte midt i brystet. Smerter fra hjertet sidder ofte det samme sted. Lægehåndbogen skriver desuden, at brystsmerter generelt er en meget hyppig grund til at kontakte lægen, og at de fleste frygter hjertesygdom. I almen praksis viser det sig kun i ca. 15 procent af tilfældene at være hjerte-karsygdom. Ca. halvdelen skyldes smerter i muskler og skelet eller psykiske årsager, og ca. 15 procent kommer fra luftvejene og ca. 15 procent fra mave-tarm-kanalen. Det betyder, at halsbrand er en hyppigere forklaring end et hjerteanfald, når man blot ser på tallene. Men tallene gælder for mange mennesker i almen praksis. Kilden skriver, at hjertelidelser udgør op til halvdelen af dem, der indlægges på sygehus for brystsmerter, fordi de mest alvorligt syge ender dér.

Sådan er halsbrand typisk

Lægehåndbogens side om reflukssymptomer definerer halsbrand som sviende smerter i overmaven og bag brystbenet og sure opstød. Symptomerne er ofte afhængige af måltider, stilling og aktivitet. Op til 10 procent af voksne har daglige gener, og kun hver fjerde med halsbrand går til lægen. Kilden beskriver desuden disse typiske træk fra siden om brystsmerter:

  • Halsbrand kommer ofte 30-60 minutter efter et måltid og når man lægger sig ned.
  • Der er ofte sure opstød og sviende smerter i overmaven.
  • Mange mærker, at det bliver værre ved fremoverbøjning, tunge løft eller liggende stilling.
  • Store måltider, kaffe, te, alkohol, sure drikke og sure bær eller frugter kan fremprovokere symptomerne.

Læs mere om tilstanden i halsbrand og sure opstød og om, hvad du kan spise, i kost ved refluks og halsbrand.

Sådan er et hjerteanfald typisk

Ifølge Lægehåndbogen ses hjerteanfald oftest hos midaldrende eller ældre, og ofte hos personer med risikofaktorer som forhøjet blodtryk, højt kolesterol, sukkersyge og rygning. Smerten sidder typisk bag brystbenet, lindres ikke af nitroglycerin og varer længere end 30 minutter. Kilden nævner også, at smerten kan være atypisk og sidde i ryg eller mave, og at hjerteanfald kan begynde som akut hjertesvigt. Ofte er der kvalme, svimmelhed, sved, åndenød og lavt blodtryk. Diagnosen stilles ikke ud fra symptomerne alene, men ved at måle hjertespecifikke stoffer i blodet, især troponin, sammen med typiske forandringer på EKG, eller tegn på skade på hjertemusklen ved ultralyd. Læs mere i akut koronart syndrom og troponin i blodprøven.

Hjertekrampe er et mellemtrin

Mellem halsbrand og hjerteanfald ligger angina pectoris, også kaldet hjertekrampe. Lægehåndbogen nævner tre kendetegn: smerter bag brystbenet, smerter i forbindelse med anstrengelse og hurtig lindring i hvile. Ustabil angina er anfald, som kommer ved stadig mindre anstrengelse eller i hvile, og tilstanden hører sammen med hjerteanfald under begrebet akut koronart syndrom. Det er værd at lægge mærke til, om dine smerter kommer ved anstrengelse, for det peger i retning af hjertet, mens halsbrand ofte hænger sammen med mad og stilling. Du kan læse om angina pectoris og brystsmerter ved anstrengelse.

De vigtigste forskelle på et blik

  • Tidspunkt: Halsbrand kommer ofte efter måltider og når man ligger ned. Hjerteanfald og hjertekrampe kommer oftere ved anstrengelse eller pludseligt.
  • Udløsere: Halsbrand forværres af store måltider, kaffe, alkohol og fremoverbøjning. Hjertekrampe udløses af anstrengelse og lindres hurtigt i hvile.
  • Varighed: Hjerteanfald giver ifølge kilden smerter i over 30 minutter, som ikke bedres af nitroglycerin.
  • Ledsagesymptomer: Sure opstød peger mod mave og spiserør. Svedeture, kvalme, svimmelhed og åndenød peger mod hjertet.
  • Personen: Risikofaktorer som forhøjet blodtryk, højt kolesterol, sukkersyge og rygning, og at man er midaldrende eller ældre, øger sandsynligheden for et hjerteproblem.

Husk, at det er tendenser. Kilden beskriver, at sygehistorie og undersøgelse alene ikke kan afgøre det, og at man ikke kan bruge lindring af symptomerne som bevis (redaktionens eget råd).

Hvorfor man ikke kan teste sig selv

En udbredt tanke er, at hvis syreneutraliserende medicin hjælper, så er det halsbrand. Lægehåndbogen advarer om, at man skal være forsigtig med fortolkningen, når en prøvebehandling giver lindring, fordi det kun kan antyde refluks. Den skriver også, at der er dårlig overensstemmelse mellem graden af symptomer og skader, man kan se på spiserøret ved kikkertundersøgelse. Omvendt kan man heller ikke regne med, at manglende smerter betyder, at hjertet er i orden. For hjertet gælder, at også 2-10 procent af patienter med akut koronart syndrom overses i modtagelser på sygehuse, ifølge kilden. Det er netop derfor, lægen tager EKG og blodprøver ved uklare brystsmerter, selv når halsbrand virker sandsynligt.

Andre årsager til brystsmerter

Lægehåndbogen nævner også en række andre årsager, som kan forveksles med både halsbrand og hjerteanfald. Det er muskelspændinger mellem ribbenene, som er meget almindelige og ofte hænger sammen med stress, og som er vedvarende, også i hvile og uden sammenhæng med anstrengelse. Det er desuden mavesår, betændelse i hjertesækken (smerter midt i brystet, som er værre ved vejrtrækning og liggende stilling og bedre, når man sidder fremoverbøjet), sammenfaldet lunge, blodprop i lungen og lungebetændelse. En sjælden, men livstruende tilstand er en rift i hovedpulsåren, som giver pludselige, kraftige og skærende smerter midt i brystet, ofte med udstråling til ryggen mellem skulderbladene. Du kan læse om forskellen på halsbrand og mavesår, forskellen på hjerteanfald og panikangst og ondt i brystbenet.

Hvornår skal du ringe 112, og hvornår kan du vente?

Disse rettesnore er redaktionens egne og erstatter ikke lægens vurdering (redaktionens eget råd):

  • Ring 112: Tryk, svie eller smerter midt i brystet, der varer mere end en halv time, eller som kommer sammen med svedeture, åndenød, kvalme, svimmelhed eller udstråling til arm, kæbe, ryg eller mave. Det samme gælder pludselige, kraftige, skærende smerter, besvimelse eller blålig hud.
  • Ring til lægen samme dag: Nye brystsmerter ved anstrengelse, som forsvinder i hvile, eller smerter, som ændrer karakter, kommer oftere eller ved mindre anstrengelse.
  • Bestil tid hos egen læge: Halsbrand, der vender tilbage dagligt, eller som ikke bliver bedre af de råd, du har fået.
  • Kontakt lægen hurtigt: Synkebesvær eller smerter ved synkning i mere end to uger, vedvarende opkastninger, sort afføring eller blodmangel, eller vægttab. Kilden nævner disse som grunde til kikkertundersøgelse af spiserør og mave. Synkebesvær hos en ældre uden tidligere refluks giver stærk mistanke om sygdom i spiserøret.

Hvad gør lægen?

Lægen spørger til smerternes placering og varighed, om de kommer ved anstrengelse eller efter mad, og til risikofaktorer og medicin. Ved mistanke om hjertet tages EKG og blodprøver for troponin, og om nødvendigt henvises til hjerteundersøgelser. Lægen kan også vurdere, om der er tegn på andre årsager, som lungebetændelse eller blodprop. Ved reflukssymptomer uden alarmtegn kan lægen foreslå livsstilsråd og en periode med behandling. Livsstilsrådene fra kilden omfatter blandt andet at undgå store, fede, stærkt krydrede og sene måltider. Kilden nævner også, at overvægt, forstoppelse og graviditet øger trykket i maven og kan forværre refluks, og at visse lægemidler, fx nogle blodtryksmidler, kan give eller forværre refluks. Siden angiver ingen doser eller præparatnavne. Læs også EKG og hvornår du skal til læge med brystsmerter.

Hvad kan du selv gøre?

Disse tips er redaktionens egne og erstatter ikke lægens vurdering (redaktionens eget råd):

  • Skriv ned, hvornår smerten kommer, hvad du lavede, hvad du spiste, hvor længe den varer, og hvad der lindrer. Det hjælper lægen meget.
  • Brug ikke lindring af smerten som bevis for, at det kun var halsbrand. Er du i tvivl, så ring.
  • Hvis lægen har fastslået, at du har refluks, kan du prøve at undgå store, fede og sene måltider og se, om symptomerne bedres.
  • Rygestop hjælper både hjertet og maven. Spørg lægen om hjælp.
  • Har du synkebesvær eller vægttab, så vent ikke. Læs synkebesvær og spiserørskramper.

Hvad er ikke verificeret

Siden bygger på to sider i Lægehåndbogen, begge skrevet til læger og læst i fuld tekst. Dele af brystsmerte-siden (blandt andet afsnittene om undersøgelser og behandling) er ikke gennemgået, og siden bruger kun oplysninger fra de dele, der er læst. Siden er ikke en diagnose, og skillelinjerne mellem halsbrand og hjerteanfald er tendenser. Rettesnorene for, hvornår du skal ringe, og tipsene er redaktionens egne og markeret. Siden angiver ikke doser eller præparatnavne. Spørg altid lægen, hvis du er i tvivl.