Hjemmetests og selvtest fås i mange former, fra graviditetstest til gentests på nettet. Her er, hvad Lægemiddelstyrelsen og Patienthåndbogen skriver om, hvornår du kan stole på dem, og hvornår du bør gå til lægen. Du kan læse mere om, hvad en urinprøve kan fortælle, i lægens artikel tjek din urin og dermed dit helbred.
Svar først: kan du stole på hjemmetests?
Nogle selvtest giver god mening, og andre kræver, at du er kritisk. Lægemiddelstyrelsen nævner graviditetstest, ægløsningstest og blodsukkermålere til personer med diabetes som eksempler på selvtest, der giver mening i mange tilfælde. Produkter købt på danske apoteker eller i supermarkeder vurderes som udgangspunkt pålidelige. Ved køb på nettet bør du være mere kritisk.
Sådan tjekker du en test
- CE-mærket: Det er en fælles europæisk mærkning, der viser, at produktet lever op til de gældende krav. Lægemiddelstyrelsen anbefaler som minimum at sikre sig, at testen er CE-mærket.
- Hvor testen er købt: Vær særligt forsigtig med tests, der kun sælges på udenlandske hjemmesider.
- Er du klar til svaret: Lægemiddelstyrelsen skriver, at man bør være klar til at håndtere et svar, især hvis det drejer sig om arvelige sygdomme. Det gælder gentests bestilt fra udenlandske hjemmesider.
Eksempler på tests til hjemmebrug
På siden finder du flere beskrivelser af test, der kan bruges derhjemme:
- Graviditetstest. Læs graviditetstest: hvornår og hvordan.
- Blodtryksmåling. Læs mål blodtrykket derhjemme.
- Blodsukker. Læs hvad er et normalt blodsukker.
Urinstix: et resultat er ikke en diagnose
Urinstix er en lille teststrimmel med felter, der skifter farve, når de kommer i kontakt med urin. Patienthåndbogen skriver, at stixen undersøger urinen for blandt andet protein, blod, sukker, hvide blodlegemer og nitrit, og at den bruges ved mistanke om for eksempel urinvejsinfektion, nyresygdom eller diabetes. Patienthåndbogen nævner også begrænsninger: urinen skal undersøges kort tid efter vandladning, og hos kvinder bør undersøgelse for blod, protein eller albumin ikke foretages under menstruation. Patienthåndbogen skriver desuden, at der næsten altid skal foretages yderligere undersøgelser, hvis stix-undersøgelsen viser tegn på sygdom. Et unormalt resultat er altså ikke en diagnose.
Hvornår skal du til læge?
- Hvis du har symptomer og er bekymret for at være syg, anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at du går til lægen frem for at stole på en selvtest købt på nettet.
- Hvis en test viser et unormalt resultat, skal du tale med lægen om, hvad der kan ligge bag og om yderligere undersøgelser.
- Hvis du er i tvivl om et testresultat eller dine symptomer, kan du kontakte din læge eller ringe til lægevagten (nummeret afhænger af, hvor du bor, og står på siden om akut hjælp).
Ved livstruende tilstande ringer du 112.