Kort svar
Ondt i knæet er meget almindeligt. Patienthåndbogen skriver, at 30 % af kvinder og 25 % af mænd har haft knæsmerter inden for de seneste 12 måneder. Smerterne skyldes overbelastning, slid, gigt eller skader. Mange tilfælde går over af sig selv, når knæet skånes. Du skal kontakte læge eller skadestue samme dag, hvis knæet pludselig låser, eller hvis du efter et vrid eller en ulykke ikke kan strække eller bøje det væsentligt. Siden her er skrevet af redaktionen og erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.
Hvor mange har ondt i knæet?
Ifølge Patienthåndbogen har 30 % af kvinder og 25 % af mænd haft knæsmerter inden for de seneste 12 måneder. Blandt skolebørn har 80 % haft knæsmerter, og 15 % af dem søger læge. Knæsmerter er årsag til lægebesøg hos 1-2 % af patienterne hos de praktiserende læger. Lægehåndbogen skriver, at de fleste oplever knæsmerter i en periode af livet, at smerterne ofte har en kendt årsag og forsvinder hurtigt, og at man da ikke søger læge. Lægekontakt er relevant, hvis smerterne er kraftige, langvarige og påvirker arbejde, fritid eller dagligdag.
De fire hovedårsager
Patienthåndbogen opdeler årsagerne til knæsmerter i fire typer:
- Overbelastning: kan give senebetændelse, betændelse i senefæster og slimsække samt overbelastning af knogle og brusk.
- Slid: kan give forkalkning i meniskerne og brusken, nedbrydning af brusk og en irriteret, fortykket ledslimhinde.
- Gigt: kan ødelægge ledhinder, knogle og brusk.
- Skader: ledbåndsskader, meniskskader og brud er hyppige.
Lægehåndbogen skriver, at alderen hjælper med at pege på årsagen. Hos børn kan smerterne skyldes hoften, hos yngre er overbelastning typisk, hos midaldrende kan det være en skade på meniskerne, og hos ældre er slidgigt oftest årsagen.
Smerter foran i knæet
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen nævner flere årsager til smerter foran i knæet:
- Smertesyndrom fra knæskallen (patellofemoralt smertesyndrom): meget hyppigt, især hos unge sportsaktive og motionister i 40'erne. Patienthåndbogen beskriver smerter, stivhed og knæsvigt, værst ved trapper op, bakker, hugsiddende stilling og efter længere tid siddende. Lægehåndbogen skriver, at det er en udelukkelsesdiagnose, hvor man ikke finder noget ved undersøgelserne, og at årsagen er uklar.
- Senebetændelse ved knæskallens sene (jumpers knee): hyppig hos springidrætter. Smerten vokser gradvist nederst på knæskallen og er værre ved aktivitet, trapper, rejsning og hug.
- Slidgigt i knæskallen: hyppig efter 40-årsalderen, med smerter foran i knæet ved gang i bakket terræn og siddende med bøjet knæ.
- Slimsækbetændelse: betændelse i slimsækken foran eller under knæskallen, ofte efter langvarigt arbejde på knæ, med hævelse, ømhed, varme, rødme og nedsat bøjning.
- Schlatters sygdom og Sinding-Larsens sygdom: irritation ved senefæstet hos 10-15-årige (Schlatter) og 10-11-årige (Sinding-Larsen), oftest drenge, med smerter efter fysisk aktivitet.
- Knæskallen springer af led (patellainstabilitet): Lægehåndbogen beskriver tilbagevendende udskridning, næsten altid mod ydersiden, ved vrid.
Du kan læse mere om smerter ved trapper i artiklen ondt i knæet på trapper og om slimsækbetændelse i artiklen slimsækbetændelse på knæskallen.
Smerter bagtil og på siderne
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen nævner disse årsager til smerter bag på og på siderne af knæet:
- Slidgigt (gonartrose): ses oftest hos ældre eller hos personer med tidligere alvorlig knæskade. Patienthåndbogen beskriver smerter i hvile og ved belastning og hvile- og natsmerter ved fremskreden sygdom. Begyndende forandringer ses ofte fra 40-50-årsalderen. Lægehåndbogen nævner smerter ved og efter belastning, startsmerter og væske i leddet.
- Meniskskader: giver akutte eller hurtigt opståede smerter, klemmefornemmelse, låsninger og hævelse. En skade hos unge øger risikoen for slidgigt senere. Lægehåndbogen skriver, at små skader hos 30-50-årige kan give meniskskader.
- Korsbåndsskader: opstår ofte ved rotation med fast fod hos idrætsudøvere og giver smerte, løshedsfornemmelse og knæsvigt. Skader på det bageste korsbånd opstår ved et hårdt slag mod skinnebenet eller overstrækning.
- Sideledbånd: skader giver smerte og vrikkeløshed ved enten den indre eller ydre side af knæet.
- Senebetændelse bagtil og på indersiden (anserinus-senen): ofte efter skade eller langvarig uvant belastning.
- Løberknæ: betændelse ved ydersiden af knæet hos langdistanceløbere med smerter efter kort tids løb.
- Baker-cyste: forstørret slimsæk bagtil i knæet, som kan give pludselige stærke smerter, hvis den brister. Lægehåndbogen skriver, at en sprængt cyste kan minde om en blodprop i benet.
- Løsning af et stykke af ledfladen (osteokondrit): typisk hos 10-20-årige, med låsning, smerter, knæsvigt og hævelse.
- Gigt i knæet (artrit): kan have mange årsager, med og uden bakterier. Giver smerte, hævelse, varme og nedsat bevægelighed.
Du kan læse om meniskskade, løberknæ, Baker-cyste og ondt bag i knæet. Om slidgigt kan du læse i artiklen hvad er slidgigt?.
Når smerten kommer et andet sted fra
Patienthåndbogen skriver, at ischias og hoftesygdomme også kan give knæsmerter. Lægehåndbogen nævner, at ischiasgener fra den fjerde lændehvirvel giver smerter foran, mens gener fra den femte lændehvirvel og første korsbensnerve giver smerter bagtil. Hos børn kan hoftesygdomme give knæsmerter, og Lægehåndbogen nævner røntgen af hofterne som en mulighed ved børn med knæsmerter. Du kan læse om ondt i hoften og om lænderygsmerter og ischias.
Symptomer, der kan give et fingerpeg
Patienthåndbogen nævner som typiske symptomer smerter, hævelse, varme, nedsat bevægelighed, låsning, knæsvigt og vrikkeløshed. Smerterne er ofte værst ved belastning og kan forsvinde i hvile, afhængigt af tilstanden. Lægehåndbogen skriver, at lægen skelner mellem låsning og spænding, spørger til usikkerhed og til, om du har svært ved trapper, hop og hugsiddende stilling, og hvor hurtigt en hævelse kom. En hævelse, der opstår i løbet af timer efter en skade, peger ifølge Lægehåndbogen på korsbånd, mens en hævelse, der kommer natten over, peger på menisken.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen giver disse retningslinjer:
- Samme dag: pludselig låsning eller væsentligt tab af evnen til at strække eller bøje knæet efter vrid eller ulykke. Kontakt læge eller skadestue.
- Hurtigt: akutte skader med stærke knæsmerter.
- Ved længerevarende knæsmerter: kontakt din egen læge.
Lægehåndbogen peger på, at mistanke om infektion eller brud medfører akut henvisning til ortopædkirurg, og at mistanke om instabilitet eller aflåsning medfører henvisning inden for kort tid. Hos børn er der ifølge Lægehåndbogen forhold, lægen skal huske, for eksempel hoftelidelser og sjældnere knogle- og blodsygdomme. (Redaktionens eget råd) Hvis knæet er rødt, varmt og hævet uden skade, så få det set hurtigt, fordi Patienthåndbogen beskriver smerte, hævelse og varme som tegn på ledbetændelse. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd).
Sådan undersøger lægen knæet
Patienthåndbogen skriver, at lægen ved en skade spørger til, hvornår, hvordan og i hvilken stilling uheldet skete, hvor hurtigt hævelsen kom, om der var en smæld, om knæet låste, og om du kan gå i hug. Uden skade spørger lægen til varighed, placering, arbejde, belastende aktiviteter, trapper og hop, smerter i andre led og gigt i familien. Lægen undersøger strukturerne omkring knæet, kraft og bevægelighed og afprøver korsbånd, menisker og sideledbånd. Ledvæske kan suges ud, hvis der er meget, eller for at undersøge væsken. Blodprøver bruges ved mistanke om anden sygdom, og røntgen, CT, MR og kikkertundersøgelse kan være relevant ved skader.
Lægehåndbogen beskriver, at lægen undersøger knæet afklædt, så bækken og ryg kan ses, og sammenligner med det raske knæ. Ved akutte skader udelukkes brud, før stabiliteten testes. En række regler (Knee rules) afgør, om der skal tages røntgen: direkte ømhed på knæskallen, ømhed ved knoglen på yderside af underbenet, manglende evne til at gå fire skridt, alder over 55 år eller manglende evne til at bøje mere end 90 grader. Røntgen er ikke rutine, hvis knæet hverken låser eller er indskrænket i sin bevægelighed. MR giver god information om bløddele og bruges ved uklare, langvarige tilstande. Normalt kan knæet bøjes 135-145 grader.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner disse råd til dig selv:
- Skån knæet, hvis det er smertefuldt. Som regel er aflastning nødvendig, og det kan være nok til, at generne går over.
- Lav øvelser for lårmusklen, hvor den spændes flere gange dagligt uden at bøje knæet.
- Tag smertestillende, for eksempel ibuprofen eller paracetamol. Brug det efter anvisningen på pakningen, og spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl.
- Tab dig, hvis du er overvægtig.
- Overvej at skifte træningssko.
Lægehåndbogen nævner også aflastning fra uhensigtsmæssig belastning i arbejde og sport, øvelser for lårmusklen, vægttab ved overvægt og, at et struktureret opvarmningsprogram kan forebygge knæ- og ankelskader hos unge idrætsudøvere. Ved meniskskade henviser Lægehåndbogen til Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje. Lægen skal ifølge Lægehåndbogen fortælle dig, hvad der er lægens arbejdshypotese, hvilke aktiviteter du bør undgå, og hvilke der er gode.
(Redaktionens eget råd) Hvis du har haft ondt i knæet længe, så notér, hvad der udløser smerten (trapper, løb, hug, lang tids siddende), og hvornår på dagen det er værst. Det gør det lettere for lægen at pege på årsagen.
Forløb
Patienthåndbogen skriver, at forløbet varierer med årsagen. Smerter, der skyldes belastning, går ofte over med aflastning og øvelser. Slidgigt er en tilstand, der skrider frem, og en meniskskade hos unge kan øge risikoen for slidgigt senere i livet, oftest i alderen 30-50 år. Lægehåndbogen skriver, at man ved en knæskade bør kontrolleres tidligere, efter 1-2 uger, så ledbånd og menisker kan vurderes.
Hvad er ikke verificeret
Vi har ikke fundet tal for, hvor længe knæsmerter typisk varer, og kilderne giver ikke en samlet liste over alarmtegn ud over de nævnte. Vi har heller ikke læst kilder om behandling med operation eller indsprøjtninger i knæet. Rådet om at få et rødt, varmt og hævet knæ uden skade set hurtigt er redaktionens eget og ikke en sætning fra kilden. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.