Kort svar

Patienthåndbogen nævner skummende urin som et tegn, nogle voksne med nefrotisk syndrom lægger mærke til. Skummet skyldes ifølge kilden det høje indhold af protein (æggehvidestof) i urinen, fordi nyrernes små filtre er utætte. Nefrotisk syndrom er en sjælden sygdom, og skum i urinen er ikke i sig selv en diagnose. Kilden anbefaler at kontakte lægen, hvis man begynder at få væske i kroppen, og hvis urinen begynder at skumme kraftigt. Lægen kan med en simpel urinprøve afgøre, om der er for meget protein i urinen.

Hvad er det, der skummer?

Normalt er der kun ganske små mængder af proteinet albumin i urinen. Patienthåndbogen skriver i artiklen om undersøgelser ved nyresygdom, at et positivt udslag for albumin på en urinteststrimmel er unormalt. Når nyrernes filtre er beskadigede, slipper proteiner ud i urinen. Kilden beskriver det specifikt for nefrotisk syndrom, hvor det er det høje proteinindhold i urinen, der får urinen til at skumme.

Det er vigtigt at være ærlig om, hvad vi ved her. Patienthåndbogen gennemgår ikke andre mulige forklaringer på skum i urinen, og vi kan derfor ikke på grundlag af kilderne sige, hvor ofte skum har en harmløs forklaring. Redaktionens eget råd: Skum, der kun ses en enkelt gang, er næppe grund til at gå i panik. Er skummet derimod kraftigt, vedvarende, eller kommer det sammen med hævelser, bør du få det undersøgt.

Hvad er nefrotisk syndrom?

Patienthåndbogen beskriver nefrotisk syndrom som en sygdom, hvor man taber store mængder af blodets proteiner i urinen. Man taler om nefrotisk syndrom, når en person har:

  • store mængder protein i urinen, fordi nyrerne er utætte og ikke kan holde blodets proteiner tilbage
  • nedsat indhold af protein i blodet, fordi der er et tab i urinen
  • ophobning af væske i kroppen, som fører til hævelser, især i benene, men eventuelt også åndenød på grund af væske i lungerne

Ved nefrotisk syndrom har man ofte også for meget fedtstof i blodet, nedsat nyrefunktion og forhøjet blodtryk. Sygdommen er sjælden. Hos voksne er der 3 tilfælde per 100.000 voksne per år, men den forekommer hos både børn og voksne i alle aldre.

Nyrerne indeholder op til en million små filtre (glomeruli), hvor blodet renses, og urinen dannes. Normalt holder de proteiner tilbage i blodet. Ved nefrotisk syndrom har filtrene taget skade, så proteinerne slipper ud i urinen. Derudover har nyrerne svært ved at udskille salt og vand, og derfor kommer der for meget væske rundt i kroppen. Du kan læse mere i lægens artikel om nefrotisk syndrom og i artiklen om protein i urinen.

Andre tegn, du skal være opmærksom på

Skum i urinen er langt fra det mest almindelige symptom ved nefrotisk syndrom. Ifølge Patienthåndbogen er de hyppigste symptomer:

  • hævelse omkring øjnene og hævede fødder og ben
  • en vægtstigning, der kan være op til 10 kg på kort tid
  • åndenød, især ved fysisk aktivitet, på grund af væske i lungerne
  • en udspilet mave på grund af væske i bughulen
  • kvalme, øget træthed og nedsat appetit

Hos små børn kan væskeophobningen vise sig ved vægtøgning og poser omkring øjnene, og børn kan klage over mavesmerter. Det er ofte det, der får forældrene til at søge læge. Kilden skriver, at det kun er nogle voksne, der lægger mærke til, at urinen skummer.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen anbefaler, at du kontakter din læge, hvis du begynder at få væske i kroppen, og hvis urinen begynder at skumme kraftigt. Du bør også søge læge, hvis du får meget væske i kroppen med hævede ben og stigende vægt, og eventuelt bliver hævet i ansigtet og forpustet.

Redaktionens eget råd: Kontakt lægen, hvis skummet vedvarer over flere dage eller uger, uanset om du har andre symptomer. Fortæl, hvor længe det har stået på, om du har diabetes eller forhøjet blodtryk, og om du har bemærket hævelser eller vægtøgning. Ring til lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid får hævelser og åndenød, og ring 112 ved akut livstruende sygdom, for eksempel hvis du får svær åndenød.

Sådan undersøger lægen urinen

Patienthåndbogen beskriver, at det første lægen gør, er at undersøge urinen med en teststrimmel (urinstix), der dyppes i en frisk urinprøve. Strimlen tester blandt andet for protein (albumin), sukker, blod og tegn på infektion. Lægen får mistanke om nefrotisk syndrom, når man har væske i kroppen, og en hurtig stix-undersøgelse viser meget albumin. Diagnosen bekræftes ved, at der konstateres et stort tab af albumin i urinen og en nedsat mængde albumin i blodet.

Hvis stixen viser tegn på infektion, kan lægen sende urinen til dyrkning for bakterier. En mere nøjagtig måling af albumin i urinen kan ske på et laboratorium, og i nyremedicinske ambulatorier bruges også en 24-timers urinprøve. Kilden skriver, at det er sværere, end man tror, at få al urinen med. Du kan læse mere om, hvad en urinprøve kan vise, i artiklen om urinprøve.

For at finde årsagen tages som regel blodprøver og eventuelt en ultralydsundersøgelse af nyrerne. Hos voksne er det almindeligt at tage en vævsprøve fra den ene nyre (nyrebiopsi) i lokalbedøvelse. Det er kun nødvendigt at tage prøve fra den ene nyre, fordi begge nyrer altid er ramt på samme måde. Blodprøver for kreatinin og karbamid bruges til at følge nyrefunktionen, og du kan læse om tallene i artiklen om kreatinin og eGFR.

Hvad kan ligge bag?

Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste tilfælde af nefrotisk syndrom, hos både børn og voksne, skyldes en slags betændelse i nyrernes små filtre, såkaldt glomerulonefrit. Den kan være led i bindevævssygdomme, for eksempel systemisk lupus erythematosus (SLE). Nefrotisk syndrom kan også skyldes andre sygdomme, for eksempel diabetes. Nogle sjældne nyresygdomme med nefrotisk syndrom kan være arvelige. Du kan læse om nyrebetændelse (glomerulonefritis) og om nyresygdom.

Hos børn skyldes nefrotisk syndrom i langt de fleste tilfælde sygdommen minimal change. Derfor starter man hos børn ofte behandling på mistanke om den, og nyrebiopsi er sjældent nødvendig.

Kan man have nyresygdom uden at mærke noget?

Ja, og det er en vigtig pointe. Patienthåndbogen skriver om kronisk nyresygdom, at sygdom af mild grad oftest ikke giver symptomer. Symptomerne kommer som regel først, når der kun er en mindre del, under 30 %, af den samlede nyrefunktion tilbage. Kun blod- og urinprøver kan afsløre sygdommen, hvis den er let. Kilden bemærker også, at de fleste med kronisk nyresygdom ikke får nogen nedgang i mængden af urin, selv ved ganske fremskreden sygdom.

Ved sværere grader kan man få træthed og koncentrationsbesvær, dårlig appetit, kvalme og vægttab, hyppig vandladning især om natten, hævelser i benene og omkring øjnene, kløe, tendens til blå mærker, hovedpine, åndenød og nedsat seksuel lyst. Kilden anbefaler at kontakte lægen ved stor træthed, væske i kroppen, åndenød, kvalme eller opkastninger. Du kan læse mere i artiklen om nedsat nyrefunktion.

I Danmark er diabetes og forhøjet blodtryk de mest almindelige årsager til kronisk nyresygdom. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres regelmæssigt hos patienter med disse sygdomme.

Behandling og forløb ved nefrotisk syndrom

Behandlingen starter ofte under indlæggelse på en nyremedicinsk afdeling eller en børneafdeling og fortsætter derefter i afdelingens ambulatorium. Ifølge Patienthåndbogen får næsten alle vanddrivende medicin for at få væske ud af kroppen, og mange får behandling mod forhøjet blodtryk, som også kan nedsætte tabet af protein i urinen. Det er ofte nødvendigt at behandle forhøjet kolesterol, og i nogle tilfælde gives medicin for at forebygge blodpropper. Viser en vævsprøve betændelse i filtrene, behandles som regel med immundæmpende medicin.

Man bør spise almindelig sund kost. Ekstra tilskud af protein frarådes generelt, fordi det kan overbelaste nyrerne og forværre nyresygdommen.

Langtidsudsigten afhænger i høj grad af årsagen. Udsigten til at blive helbredt er især god hos børn, som ofte bliver helt raske efter behandling. Også hos voksne kan nefrotisk syndrom være forbigående, hvis behandlingen virker, men den kan være langvarig, og i nogle tilfælde udvikles nedsat nyrefunktion, som kan føre til nyresvigt med behov for dialyse eller nyretransplantation. Sygdommen kan vende tilbage, hvis nyresygdommen blusser op igen.

Komplikationer

Nefrotisk syndrom er ifølge Patienthåndbogen en alvorlig sygdom. Der er øget risiko for blodpropper, især dybe venetromboser i benene, og for infektioner. Kroppen kan komme i underskud for protein, og musklerne kan blive nedbrudt, så kraften i dem bliver mindre. Du kan læse om blodprop i benet.

Kan du selv gøre noget?

Patienthåndbogen skriver, at nefrotisk syndrom er sjældent, og at du ikke selv kan gøre noget for at undgå sygdommen. Hvis du har diabetes, er det dog vigtigt, at blodsukker og blodtryk er godt reguleret for at forebygge komplikationer til diabetes, for eksempel nefrotisk syndrom.

Redaktionens eget råd: Gå til de kontroller, din læge tilbyder, hvis du har diabetes eller forhøjet blodtryk. Her er urinprøver og nyretal en fast del. Det er den bedste måde at opdage proteintab tidligt, før der kommer symptomer som skum og hævelser.