Arkorrektion bør udsættes i 6 måneder før man bestemmer sig. Man kan ikke lave optimal arkorrektion, så længe der er kollagenasereaktion i vævet.
Arret kan ikke vurderes. Vævet vil ikke lægge sig rigtigt og trådene skærer igennem.
Man kan ikke love “usynlige ar”. Supplering med dermabrasio eller laserbehandling kan af og til forbedre resultaterne på vel vasculariserede områder, f.eks. på næsen. Det er ikke et godt udgangspunkt, at patienten har urealistiske forventninger.
Et ar som er næsten perfekt, giver en større risiko for at resultat bliver dårligere end det var. Det samme gælder fejlplacerede ar, det ofte giver Sisyfos arbejde, fordi de uvægerligt bliver grimme.
Hvis patienten ikke arbejder med og passer på ikke at traumatisere sit friske ar er prognosen dårlig. Man kan risikere, det bliver værre. Vil anstrengelserne, ikke mindst patientens, stå mål med resultatet? Er det fysisk muligt at skåne det nye ar i måneder, medens arret får trækstyrke.
Ar bliver grimme, hypertrofiske, bredeforøgede eller atrofiske 1-2 måneder efter de blev syet. Det sker, når smerterne ved belastning aftager og patienten er mindre forsigtig, eller bliver opfordret til at “træne arret”.
Traumatiske sår/ar
Den bedste chance for et pænt resultat er, at gøre det rigtigt første gang. God hæmostase, fjern alle fremmedlegemer, sy tak til hak – undgå at skære kanterne lige. Et lige ar ses mere end et uregelmæssigt. Brug mange og tynde suturer, som ikke må strammes for meget.
Ved arkorrektion kan lige ar brydes med Z plastikker. Kontrakturer og trap-door fænomener (vævs overskud i konkaviteten af et bueformet ar) behandles ligeledes med Z plastikker. Asfalttatoveringer bør forsøges fjernet med laser inden evt. excision. (Dermatolog).
Fra et æstetisk synspunkt lever resultaterne af arkorrektion sjældent op til forventningerne. Slet ikke, når man tager hensyn til de store afsavn og udgifter for patient og sygehusvæsnet. Mikrokirurgisk ansigtstransplantation fra afdøde er det sidste nye desperate tiltag.
Multiple ar efter selvmordsforsøg kan ikke fjernes. Man kan måske gøre enkelt lidt mindre synlige, men man får uvægerligt øget stramning på arret lige ved siden af. Det er vigtigt, at patienten ikke får urealistiske forventninger.
Placering af arret.Længdeforløbende ar over patella eller olecranon er umulige at beskytte/aflaste, hvis leddet skal bevæges. Man er heldig, hvis arret ikke bliver bredt, atrofisk eller hypertrofisk.
Prognosen for en arkorrektion er dårlig. Man kan lave en større lapplastik, hvis arret springer op. Det er vigtigt at være opmærksom på snitføringen primært?
Lodrette trakeostomiar bliver atrofiske og brede. Vandrette ar på forsiden af halsen må ikke trække ned over manubrium sterni, når pt. står op. Arret skal ligge to fingersbredder over jugulum ellers trækker det ned over manubrium sterni og bliver hypertrofisk. Gjort gerning står ikke til at ændre.
Kompromitteret glidevævsfunktion
Næsten alle de laparotomiar vi får henvist skyldes, at arret er vokset fast på muskulaturen, så vævet ikke kan forskydes (glide ned). Ved vandrette ar danner huden i øverste side af arret en vulst, som vælter ned over arret (pseudohængebug). Huden hænger som gardiner på begge sider af et lodret fikseret ar.
Syr man ikke fascien kommer der et ventralhernie. Hvis man ikke syr subcutis vokser dermis fast på musklen. Der er evidens for forøget infektionsfrekvens, når subcutis sys med kraftige tråde, som knyttes hårdt, så der opstår nekroser. Bruger man tynde tråde knækker de, hvis de knyttes for hårdt. Tynde tråde giver langt færre infektioner.
Tatoveringer
Man betaler for at få lavet en tatovering. En tatovering er ikke en sygdom, så principielt må man selv betale for at få den fjernet. Vi gør en sjælden gang en undtagelse af resocialiseringsgrunde. Den røde farve kan udløse svære overfølsomhedsreaktioner, som kan gøre en excision medicinsk nødvendig.
Små tatoveringer ekscideres som hudtumorer, bedst med et takket ar. Ved større tatoveringer foretrækker jeg at tegne et uregelmæssigt omrids, som kan ligne en forbrænding. Arret må ikke ligne f.eks. et hjerte eller et kors. Overhuden fjernes med en kniv så der efterladendes et lag af den dybe dermis. Restpigment klippes væk. Defekten dækkes med et delhudstransplantat. Den efterladte dermis medfører, at transplantatet med tiden bliver næsten usynligt. Operationen kan laves i lokalbedøvelse i speciallægepraksis.
Laserbehandling (dermatolog) er førstevalg ved asfalttatoveringer. Efter laserfjernelse af “kunstneriske tatoveringer” har jeg set restpigment og ar der holder faconen f.eks. hjerteform. Enkelte praktiserende plastikkirurger har en laser.
Keloid
Det er vigtigt ikke at kalde brandsårsar og mishandlede bredeforøgede hypertrofiske ar for keloid. Arrene holder sig indenfor de normale grænser og kan revideres.
Ægte keloider vokser udenfor de normale ar grænser. Keloid er hårdt, kløende og smertefuldt.
Keloider afficerer hyppigst ører, regio deltoidea og sternum. Keloider har stor recidivtendens efter operation. Recidivet kan komme pludseligt efter flere år, hvor alt er gået godt.
- Langvarig kompression. Øreklips, bandager.
- Kenalog opløst i lokal bedøvelse (i stedet for saltvand) indsprøjtet i tumoren med dermojet eller en tynd kanyle. Behandlingen kan gøre keloidet blødere og mindre. Indsprøjtningerne kan gentages med ugers interval. (3 gange med 3 uger interval?)
- Excision efterfulgt af kenalog injektion i vævet omkring suturlinjen.
- Excision efterfulgt af strålebehandling den følgende dag.
- Gentagne excisioner kan blive nødvendige, når andet svigter. Jeg har set keloider brænde ud på den behandling.
Ehlers Danlos syndrome
Slangemenneske. Patienterne har en defekt kollagen syntese og dermed dårlig ardannelse. Plastikkirurger kan heller ikke hjælpe disse patienter, som får strækmærker og som ikke kan hele sår. Der er angiveligt en chance for heling af revnede sår med delhudstransplantation.
