Astma er en form for kronisk betændelse i lungerne
Astma er karakteriseret af lungesymptomer, hvor luftvejene svulmer op, og der bliver produceret mere lungesekret. De små luftveje, som kaldes bronkierne, bliver mindre, og det er derfor svært at få luften ud af lungerne.
Årsag
Astmaanfald kan udløses ved kontakt med provokerende faktorer som:
- Pollen
- Dyrehår
- Tobaksrøg
- Dufte
- Varme, kulde
- Virale luftvejsinfektioner
- Fysisk anstrengelse
Blandt børn med astma kan der påvises allergi i 80% af tilfældene, mens det tilsvarende tal for voksne astmatikere er 50%.
Sædvanligvis skelnes mellem allergisk astma, (eksogen) og ikke-allegisk astma (endogen), men mange med allergisk astma har også endogen astma med forværring uden allergisk eksposition.
Astma kan opstå i alle aldersklasser, men ses hyppigst hos børn og yngre voksne.
Forekomsten af astma er 8-10% blandt børn og 5-6% blandt voksne og er således en af de hyppigste kroniske sygdomme.
Vedrørende udredning og behandling af
astma hos børn henvises til kapitlet med Børnesygdomme.
Symptomer
- Karakteriseret af anfaldsvis åndenød.
Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af
- Hoste
- Trykkende fornemmelse i brystet
- Pibende og hvæsende vejrtrækning
- Natlig hoste med slim
Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Let trykken i brystet og følelsen af at have svært ved at trække vejret ordentlig igennem. Symptomerne varierer meget over tid og forværres karakteristisk ved forkølelse og andre luftvejsinfektioner.
Klinik
Patienten fremtræder upåvirket i stabilfasen, men ved akut forværring ses svær hvile- og taledyspnø, med påskyndet respiration og forlænget ekspirium og rhonchi (bronkospasme).
Peak flow (PEF) er ofte nedsat til <50% af habitualværdi. Der er hoste, takypnø, takykardi og evt. nedsat iltsaturation ved pulsoxymetri.
Protraheret, svært astmaanfald/status astmaticus er en livstruende tilstand, som kræver akut indlæggelse.
Differentialdiagnoser
KOL, hjertesygdom og akut bronkitis.
Udredning
Anamnese med fokus på udløsende faktorer. PEF-monitorering over en 14 dages periode med registrering via symptomdagbog. Grundig instruktion er essentiel. Spirometri med reversibilitetstest (golden standard), røntgen af thorax.
Eosinofili i blodet eller høj NO i udåndingsluften (FeNO) støtter astma-diagnosen. Ved tvivlstilfælde forsøges peroral prednisolonkur i 10-14 dage med 37,5 mg Prednisolon dgl (skal ikke nedtrappes). Herefter ny spirometri og vurdering af symptomer.
Ved fortsat usikkerhed om diagnosen henvises til lungemedicinsk afdeling mhp yderligere udredning i form af provokations-tests og NO-måling.
Behandling
Der skelnes mellem vedligeholdelsesbehandling med forebyggende medicin og akutbehandling med anfaldsmedicin.
Vedligeholdelsesbehandling
Astmabehandlingens generelle mål fastsættes sammen med patienten. Der tilstræbes normal lungefunktion, symptomfrihed, minimalt behov for korttidsvirkende beta-2-agonister (ingen eller højst 1-3 gange pr. uge, ingen akutte lægebesøg, god søvn og god livskvalitet, uden medicinske bivirkninger.
The Global Initiative For Asthma (GINA) ændrede i 2017 deres guidelines fra at fokusere på sværhedsgraden af astmasygdommen til at vurdere patientens niveau af astmakontrol, jvf nedenstående tabel 1:
Tabel 1. Klassifikation af astma
|
Karakteristika
|
Kontrolleret
(alle nedenstående)
|
Delvis kontrolleret
(en eller flere af nedenstående)
|
Ukontrolleret
|
|
Symptomer i løbet af dagen
|
Ingen
(2 eller mindre/uge)
|
Mere end 2/uge
|
3 eller flere karakteristika
svarende til delvis kontrolleret
astma tilstede i 1 uge
|
|
Aktivitetsbegrænsninger
|
Ingen
|
Hvilke som helst
|
|
Natlige symptomer/ opvågninger
|
Ingen
|
Hvilke som helst
|
|
Behov for anfaldsmedicin
|
Ingen
(2 eller mindre/uge)
|
Mere end 2/uge
|
|
Lungefunktion
(PEF eller FEV1)
|
Normal
|
< 80% af forventet eller
personlige bedste (hvis kendt)
|
|
Eksacerbationer
|
Ingen
|
1 eller flere/år
|
1 i hvilken som helst uge
|
Akut behandling
Ved svært anfald med halvering af vanlig lungefunktion trods inhalation af bronkodilaterende medicin skal patienten til nærmeste skadestue/akut modtagelse mhp bronkodilaterende behandling via forstøverapparat, ilt samt systemisk steroid.
En patient, hvor astmakontrollen gennem dage til uger er blevet dårligere, hvilket viser sig ved øget behov for anfaldsmedicin samt astma-symptomer i løbet dagen evt. natlige symptomer, kan behandles i almen praksis.
